Vores forskning skaber værdi for og med samfundet

Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab er et af to institutter på Det Humanistiske Fakultet og dækker forskning inden for biblioteksvidenskab, design, filosofi, informationsvidenskab, medievidenskab, organisatorisk kommunikation, sprogtilegnelse, uddannelsesvidenskab og webkommunikation. Instituttet er præget af en faglig mangfoldighed og huser stærke forskningsmiljøer med både monofaglige og tværdisciplinære profiler.

Instituttets forskning skaber værdi for og med samfundet ved på mange forskellige felter at bidrage til forståelsen af mennesket og dets rolle i verden; i relation til viden, erkendelse, værdier, dannelse, uddannelse, de genstande, vi omgiver os med, den teknologi og de medier, vi interagerer med. 

Instituttets forskere identificerer og adresserer proaktivt fremtidens samfundsudfordringer og sætter mennesker, sociale relationer og værdier i fokus. Herigennem bidrager instituttets forskning til løsninger på store samfundsmæssige udfordringer: i forhold til klima, miljø, sundhed, uddannelse, IT, social ulighed, mental mistrivsel osv.  

Instituttets forskere arbejder ambitiøst og stræber efter forskningsmæssig excellence i form af originalitet, høj kvalitet og uomgængelighed i det internationale fagfællesskab. De indgår i og bidrager til forskningsfællesskaber, nationalt og internationalt, på højeste niveau inden for deres faglige områder gennem publikationer, konferencedeltagelse, netværksdeltagelse og forskningsprojekter. De indgår i tværdisciplinære samarbejder med andre forskere, både i humanistisk funderede projekter og i projekter defineret med udgangspunkt i andre hovedområder.  De samarbejder med aktører fra det omgivende samfund både i arbejdet med at undersøge, forklare og løse udfordringer. Og de formidler deres forskning til en bredere offentlighed gennem ordinær uddannelse, efter- og videreuddannelse, myndighedsbetjening, foredrag og medieoptræden. 

På flere områder udmærker instituttets forskning sig ved sin unikke karakter, enten ved at være eneste af sin slags i en national kontekst eller ved at have en særlig profil i forhold til beslægtede fagområder andre steder. Og på alle områder udmærker instituttets forskere sig ved at bringe deres forskning i spil ved at opsøge og opdyrke samarbejdet med andre forskere og eksterne aktører.

Det overordnede mål i strategiperioden er at styrke instituttets forskningsposition i forhold til kvalitet, unikhed, samarbejde og relevans gennem en fastholdelse af den faglige mangfoldighed og det stærke omverdenssamarbejde, en styrkelse af individuelle og kollektive forskningsaktiviteter og en identificering og særlig understøttelse af excellente miljøer, således at vi kan fastholde, udvikle og øge den værdi, vi skaber for og med samfundet. 

Instituttets forskningsgrupper/-programmer
Instituttets forskere samles med deres arbejde inden for de ovennævnte områder i forskningsgrupper og forskningsprogrammer, inden for rammerne af hvilke forskningen udføres og kvalificeres, individuelt og kollektivt. Forskningsgrupper-/-programmerne er etableret med udgangspunkt i fælles erkendelsesinteresser og kan ligge inden for enkelte fagområder eller gå på tværs af fagområder. Det er dog ikke alene den fælles erkendelsesinteresse, der motiverer samarbejdet, men også det faktum, at opgaverne for den videnskabelige medarbejder er så alsidige, at de ikke kan løses individuelt på én gang. 

Instituttets forskere definerer og engagerer sig løbende i forskningsprojektsamarbejder såvel internt på instituttet som med samarbejdspartnere uden for dette. Forskere fra Instutut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab indgår således i grupper, etableret med henblik på specifikke projekter. Projekterne kan have en afgrænset levetid, fx defineret af en bevilling, men kan også udvikle sig til nye projekter.

Ikke mindst som følge af institutsammenlægningen i 2023 er forskningsgrupper-/-programmerne præget af en høj grad af heterogenitet, hvad angår størrelse, sammensætning og etableringsstatus. Målsætningerne for de enkelte miljøer i strategiperioden er derfor naturligt nok forskellige, men vil i alle tilfælde skulle forholde sig til målsætningen om en styrkelse af forskningskvaliteten, miljøets unikke bidrag til forskningsfeltet, dets muligheder for omverdenssamarbejde og dets bidrag til at realisere SDU’s overordnede strategi for øgning i hjemtag af eksterne midler. Alle forskningsgrupper/-programmer skal have en strategi, der inden for rammerne af SDU’s,

Det Humanistiske Fakultets og Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskabs strategi viser gruppens/programmets faglige identitet, faglige ambition, faglige samarbejde og opgavefordeling i forhold til forskningsaktiviteter som publicering, konferencedeltagelse, projektansøgninger, omverdenssamarbejde og akademisk medborgerskab. Forskningsgrupper-/-programmerne formulerer og genformulerer årligt deres målsætninger i et dokument, der danner udgangspunkt for en GRUS med institutledelsen og for opfølgende dialog mellem forskningsgruppe-/-programleder og institutleder.

Instituttets centre
IDMU huser en række centre, hvis opgave er at bringe instituttets forskning i spil i forhold til instituteksterne samarbejdspartnere; disse kan enten være andre forskere og forskningsenheder fra SDU eller andre forskningsinstitutioner eller praktikere og offentlige eller private institutioner. Centrene har en særligt udadvendt forpligtelse, bl.a. i forhold til formidling, og spiller dermed en særlig rolle i forhold til at skabe øget opmærksomhed og synlighed om forskningen inden for en række strategisk udpegede områder.

Centrene på IDMU har forskellig karakter, hvad angår organisering og finansiering og er derfor også underlagt forskellige forpligtelser og økonomiske betingelser, ligesom instituttets rolle i forhold til centrene er af forskellig karakter. I lighed med forskningsgrupper- og programmer har centrene en strategi, der ekspliciterer faglige mål og aktiviteter.

Kvalitet i forskningen
Med SDU’s 2030-strategi er der et eksplicit fokus på at hæve forskningshøjden over alt på universitetet. Endnu bedre forskning vil skabe endnu større værdi for det omgivende samfund. På IDMU er ambitionen at hæve forskningshøjden på tværs af instituttets forskningsområder. Det vil vi gøre gennem de nedenfor oplistede indsatsområder, der udfoldes i det efterfølgende:  

• konsolidering og udvikling af fremragende forskningsmiljøer, der ikke kun er kendetegnet ved at rumme fremragende forskere, men lige så vigtigt at være udfoldelsessted for det fremragende forskningssamarbejde.
• kontinuerligt samarbejde med internationale peers og op- og udbygning af internationale netværk.
• rekruttering af de dygtigste forskere – fra ph.d.-studerende til professorer – og de dygtigste teknisk-administrative medarbejdere
• karriere- og kompetenceudvikling for både midlertidigt og varigt ansatte forskere og teknisk-administrative medarbejdere
• ekstern forskningsfinansiering, herunder afdækning og opbygning af nye muligheder
• konsolidering og udvikling af vores samarbejde med det omgivende samfund
• arbejde med sikring og forbedring af fysisk og psykisk arbejdsmiljø og et godt samarbejde på institutte

Konsolidering og udvikling af fremragende forskningsmiljøer
Organisering af forskningssamarbejdet på instituttet er beskrevet i Notat om forskningsorganiseringen på institutterne ved Det Humanistiske Fakultet, SDU (link: notatet om forskningsorganiseringen (dansk) dokument).

Forskningssamarbejdet i instituttets forskningsgrupper/-programmer er rammen om, at der kan bedrives forskning af høj og potentielt excellent kvalitet. Det forskningsarbejde, der udmønter sig i publikationer, konferencepapers, forskningsansøgninger og samarbejde og dialog med det omgivende samfund, kan både foregå som forskernes individuelle og kollektive aktiviteter, men vil uanset hvad blive af bedre kvalitet gennem den faglige sparring, kritik og feedback, som samarbejdet i forskningsgrupperne/-programmerne muliggør. 

Forskningsgrupperne/-programmerne er dermed også det naturlige forum for refleksion over og diskussionen af forskningsmæssig kvalitet og excellence inden for fagfeltet og deraf afledte ambitiøse og langsigtede planer for medlemmernes publikationer, projekter, formidling og samarbejde med det omgivende samfund.
Forskningsgrupperne/-programmerne skal arbejde på opbygning, vedligeholdelse og udvikling af deres nationale og ikke mindst internationale netværk. Dette skal sikre internationalt forskningssamarbejde om publikationer, konferencer, projekter, for den enkelte såvel som for gruppen/programmet, muligheder for miljøskifte for ph.d.-studerende og også gerne de mere etablerede forskere, relevante rekrutteringsfora, muligheder for udveksling og et udefrakommende blik på gruppen/programmets arbejde.Institutledelsen prioriterer at understøtte netværksopbygning og miljøskifte, dels økonomisk og dels ved at tilstræbe en fleksibilitet i forhold til andre arbejdsopgaver.

Instituttets forskningsgrupper/-programmer bærer en stor del af ansvaret for den faglige uddannelse af instituttets ph.d.-studerende. Som ph.d.-studerende tilknyttes man en forskningsgruppe/-program, der skal udgøre det nærmeste institutmæssige fagfællesskab i ph.d.-perioden. Det indebærer, at forskningsgruppen/-programmet er forum for uddannelsesaktiviteter, projektpræsentationer og faglige diskussioner med relevans for ph.d.-projekterne. Forskningsgruppe-/-programlederen bærer det overordnede ansvar for disse aktiviteter, men alle gruppens/programmets medlemmer forventes at engagere sig i den ph.d.-studerendes uddannelse. Forskningsgruppen/-programmet tilføres økonomiske og tidsmæssige ressourcer til at løfte denne opgave.

Forskningsgrupper-/-programmerne skal afsøge og udnytte mulighederne for at inddrage talentfulde studerende i deres aktiviteter. Afhængigt af karakteren af gruppens/programmets tilknytning til uddannelserne kan dette ske i forbindelse med eller forlængelse af undervisningen på en given uddannelse eller i form af aktiviteter, der tilbydes talentfulde studerende på tværs af uddannelser.

For at grupperne/programmerne skal kunne understøtte samarbejdet mellem medlemmerne og dermed mulighederne for at styrke forskningskvaliteten, er det vigtigt, at de fungerer bedst muligt såvel fagligt som kollegialt. De enkelte forskere skal forpligte sig på samarbejdet og bidrage til opbygningen af en kultur, hvor medlemmerne i et respekt- og tillidsfuldt fællesskab kan være ambitiøse og målrettede. Samhørighed, samarbejde og fælles forskningsambition i grupperne/programmerne kan understøttes af fælles aktiviteter som fx fælles publikationer, fælles konferencedeltagelse og skriveophold. Dette forudsætter også, at forskningsgruppe-/-programlederne besidder de rette kompetencer til at skabe rum for og udvikling af forskningssamarbejdet.

Uanset karrieretrin og stillingskategori skal forskningsgruppe-/-programlederne have de bedste muligheder for at udfylde deres rolle som faglige ledere bl.a. gennem adækvat kompetenceudvikling og sparringsmuligheder med interne og eksterne peers. For at forskningsledere på bedst mulig vis kan varetage opgaven som faglige ledere uden personaleansvar, skal koordineringen mellem forskningsledere og personaleledere sikres og udvikles.

Den indholdsmæssige specificering og den endelige realisering af instituttets strategi sker gennem forskernes arbejde og er forankret i forskningsgrupperne/-programmerne. Sikringen af alignment på tværs af instituttet og de bedst mulige forudsætninger for forskningsgruppernes/-programmernes virke foregår gennem en kontinuerlig dialog mellem forskningsgruppens/-programmets medlemmer, forskningsgruppe-/-programleder og institutledelse i form af bl.a. årlige evalueringssamtaler og GRUS.