Nyhedsbrev oktober 2025: En fremtid med AI - 12 perspektiver på, hvordan AI påvirker os som mennesker

Hvordan forandrer den stigende brug af AI vores måde at være menneske på? I denne måneds nyhedsbrev dykker vi ned i en ny undersøgelse fra Elon University, der undersøger, hvordan AI påvirker menneskelige egenskaber som empati, kreativitet og kritisk tænkning.

Af Christian Hatting Voss, cvos@sdu.dk, 31-10-2025

I vores relativt lille afdeling har vi nu igennem de sidste tre år arbejdet mere eller mindre intenst med AI. Og det er som om dette arbejde bare fortsætter, med nye vinkler og en kontinuerlig udvikling.

Vi diskuterer fortsat, hvordan vi kan hjælpe underviserne med at integrere AI i undervisningen og samtidig sikre brugen af sikre platforme. Hvordan det påvirker vores eksameners validitet, og om vi skal vælge den ene eller den anden model som anbefaling til at sikre dette, og om det er en diskurs- eller en strukturforandring vi har brug for? Og i denne sammenhæng, hvordan vi kan hjælpe undervisere og studerende med deres bekymringer for hvornår grænserne for brug af AI i en eksamensopgave er overskredet, eller brugen ikke deklareret tydeligt nok. Hvordan vi kan skabe et fælles sprog på SDU for arbejdet med digitale kompetencer i fag og uddannelser.

Og så er vi alle i afdelingen ved at lade op til vores årlige konference, TAL2025, der i år handler om AI og læring, med en yderst spændende keynote. Så det er ikke fordi vi mangler noget at tage fat på med hensyn til AI - hverken som afdeling eller universitet - og der åbner sig hele tiden nye muligheder, men også væsentlige overvejelser.

Forandringer i en tid med AI

I dette nyhedsbrev har jeg valgt at adressere en række væsentlige overvejelser med udgangspunkt i rapporten ”Being Human in 2035 – How Are We Changing in the Age of AI?” (Anderson & Rainie, 2025) fra Elon University’s afdeling Imagining the Digital Future Center.

Rapporten bygger på en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse blandt over 300 eksperter fra hele verden – herunder teknologer, forskere, etikere, erhvervsfolk og beslutningstagere - der er blevet bedt om at forholde sig til, hvordan AI vil påvirke “essensen af det at være menneske” frem mod 2035, hvad der har givet anledning til et bredt spektrum af velovervejede og ofte modsatrettede perspektiver. Generelt er der blandt deltagerne enighed om, at vi står over for en “fundamental omformning” af menneskets vilkår, efterhånden som AI bliver en integreret del af hverdagen, og at AI ikke blot vil ændre vores arbejds- og samfundsliv, men også påvirke menneskelige kerneegenskaber som empati, social og emotionel intelligens, evnen til at tænke kritisk, handlekraft og vores oplevelse af mening og formål. Samtidig pointeres det også at AI kan styrke nysgerrighed, kreativitet og læring, hvis ellers teknologien anvendes ansvarligt.

Rapporten er bygget op af en opsamling af de kvantitative resultater, hvor eksperterne har vurderet, hvordan AI vil påvirke tolv centrale menneskelige egenskaber, hvorefter der følger en lang række kvalitative essays og citater, der uddyber deltagernes synspunkter og bekymringer. Jeg har nedenfor lavet en kort opsummering af hvert af de tolv punkter, skitseret på nedenstående illustration.

Der hersker en generel bekymring blandt deltagerne for, at AI’s evne til at levere hurtige, overfladiske svar vil gøre det mindre attraktivt at engagere sig i dybdegående refleksion og kritisk tænkning. Flere peger på, at den lette adgang til information og automatiserede løsninger kan føre til en “aflæring” af evnen til at analysere komplekse problemstillinger, hvilket kan forstærke polarisering, fordi evnen til at håndtere nuancerede debatter mindskes. Nogle fremhæver dog, at AI også kan bruges til at støtte og udvide menneskets intellekt – men kun hvis teknologien bruges bevidst og kritisk.
AI’s indtog i sociale relationer vurderes at kunne ændre fundamentalt på, hvordan vi forstår og udlever empati, nærvær og følelsesmæssig intelligens. Mange af deltagerne påpeger, at AI-drevne relationer – fx virtuelle partnere, AI-venner eller automatiserede tjenester – kan gøre det lettere at undgå de “besværlige” sider af menneskelige relationer, hvilket kan føre til tab af sociale færdigheder, øget ensomhed og en svækkelse af evnen til at aflæse og reagere på andres følelser. Som et lyspunkt ser nogle af deltagerne dog også muligheder for, at AI kan hjælpe med at udvikle nye former for social intelligens, for eksempel ved at oversætte følelser på tværs af kulturer eller hjælpe mennesker med særlige behov.
En stigende afhængighed af AI kan føre til, at mennesker mister troen på egne evner og dømmekraft. Når AI overtager flere beslutninger og opgaver, kan det skabe en oplevelse af ikke længere at være nødvendig og/eller kompetent. Dette kan svække motivation, ambition og lysten til at lære nyt. Nogle af deltagerne påpeger dog også, at AI kan bruges til at styrke selvtilliden, hvis teknologien bruges som et læringsværktøj snarere end en erstatning.
AI’s evne til at sortere og personalisere information kan føre til at samfundet fragmenteres i små informationsbobler, hvor fælles normer og værdier udhules, og det dermed bliver sværere at opretholde en fælles forståelse af sandhed, fakta og samfundsnormer, hvilket kan underminere tilliden til institutioner, medier og demokratiske processer. Samtidig peger enkelte af deltagerne på, at AI også kan bruges til at styrke fælles værdier, hvis teknologien designes med fokus på inklusion og fællesskab.
AI’s indflydelse på mental sundhed vurderes som et tveægget sværd. På den ene side kan AI forværre ensomhed, afhængighed og tab af formål, især hvis mennesker bruger AI som erstatning for menneskelig kontakt. På den anden side kan AI også bruges til at støtte mental trivsel, for eksempel gennem personlig rådgivning, terapi eller adgang til fællesskaber for sårbare grupper. Undersøgelsens deltagere understreger dog, at balancen afhænger af, hvordan teknologien implementeres og reguleres.
Mange af deltagerne udtrykker bekymring for, at moralske og etiske beslutninger overlades til AI, hvilket kan svække evnen til empati og etisk refleksion. Som eksempel nævnes her, at hvis AI overtager flere beslutninger – i for eksempel retssystemet, sundhedsvæsenet eller bare i de sociale relationer – kan det være medvirkende til, at vi som mennesker begynder at miste følingen med de komplekse, menneskelige aspekter af moral og ansvar. Enkelte ser dog et potentiale for, at AI kan bruges til at fremme etisk bevidsthed, hvis teknologien designes med gennemsigtighed og ansvarlighed.
AI kan skabe en illusion af kontrol og handlekraft, men i praksis risikeres tabet af en reel autonomi, fordi beslutninger og handlinger i stigende grad styres af systemer, der ikke umiddelbart er til at forstå eller gennemskue. Dette kan føre til en form for “digital afhængighed”, hvor initiativet passivt bliver overladt diverse AI-tjenester og værktøjer. Fra den mere positive fløj fremhæves det dog, at AI også kan bruges til at styrke handlekraft, hvis teknologien bruges som et værktøj snarere end en styrende kraft.
AI’s indtog i hverdagen kan fragmentere identiteten og gøre det sværere at finde mening og formål, især hvis traditionelle kilder til identitet som arbejde, fællesskab og familie forsvinder eller ændres radikalt. Der peges i rapporten på, at der er en risiko for, at få flere digitale identiteter og miste forankringen i egen identitet. Samtidig fremhæves det dog at AI også åbner for nye former for selvudfoldelse og meningsskabelse, hvis teknologien bruges kreativt og refleksivt
AI kan både støtte og svække metakognitive evner. På den ene side kan AI hjælpe mennesker med at forstå og udfordre egne tankeprocesser, for eksempel ved at synliggøre bias eller give feedback på beslutninger. På den anden side kan afhængighed af AI føre til at miste evnen til at reflektere kritisk over egne valg og handlinger, fordi vanen med at overlade vurderingerne til AI overtager.
Dette område vurderes mere positivt end de fleste andre. Deltagerne vurderer, at AI kan stimulere nysgerrighed, gøre læring mere tilgængelig og individualiseret, og give adgang til viden på nye måder. Der advares dog mod, at afhængighed af AI kan hæmme dyb læring og kritisk tænkning, hvis svar fra AI blot accepteres uden, at de udforskes eller udfordres. Nogle ser dog AI som en katalysator for livslang læring og tværfaglig nysgerrighed.
Deltagerne er generelt mere positive omkring dette og påpeger, at AI kan styrke evnen til at træffe beslutninger og løse problemer, især ved at give adgang til mere information, flere perspektiver og avancerede analyseværktøjer. Der er dog samtidig en bekymring for, at for meget ansvar overlades til AI og dermed er medvirkende til evnen til selvstændig problemløsning og kritisk vurdering svækkes markant, hvis AI fungerer som den primære beslutningstager.
AI kan udvide mulighederne for kreativitet og innovation, for eksempel ved at inspirere til nye idéer, samarbejdsformer og kunstneriske udtryk. Nogle af rapportens deltagere ser AI som en “kreativ partner”, der kan hjælpe med at udforske nye muligheder. Dog med den risiko i mente, at AI standardiserer kreativitet og gør det sværere at udvikle unikke, menneskelige udtryk, især hvis teknologien bruges ukritisk eller primært til effektivisering.

Ovenstående giver formodentlig anledning til en række tanker, men fremhæver også en pointe om at vi som universitet står med en mærkværdig dobbelt udfordring. På den ene side skal vi udnytte AI’s lærings- og effektivitetsgevinster, mens vi på den anden side skal værne om de menneskelige kapaciteter, som universitetsdannelse bygger på, såsom kritisk tænkning, faglig dømmekraft, akademisk integritet, social og etisk ansvarlighed og de studerendes trivsel.

Det virker derfor yderst vigtigt, at vi prioriterer vores arbejde med digitale kompetencer på tværs af fag og uddannelser på SDU – ikke kun som teknisk kunnen, men som et kritisk, etisk og transparent kompetencesæt, der gør studerende i stand til at navigere i misinformation, forstå datapraksis og anvende AI ansvarligt og gennemsigtigt. Til at understøtte dette arbejde på tværs af fag og uddannelser, vurderer vi i SDU UP at EU’s rammeværk Digital Competence Framework for Citizens (DigComp 2.2.) tilpasset en universitetskontekst, vil være et godt udgangspunkt. Vi ser for øvrigt meget frem til at version 3.0 - med et øget fokus på AI - udkommer i slutningen af dette år.

For at understøtte arbejdet med digitale kompetencer og DigComp rammeværket, udbyder vi i samarbejde med Inger-Marie Falgren Christensen, en workshop med fokus på, hvordan vi på SDU dels kan etablere et fælles sprog for arbejdet med digitale kompetencer, og dels kan indarbejde digitale kompetencer i fag og uddannelser – i en universitetskontekst.

Referencer

Imagining the Digital Future Center. (2025, March 31). Being Human in 2035: Experts predict significant change in the ways humans think, feel, act and relate to one another in the Age of AI - Imagining the Digital Future Center. https://imaginingthedigitalfuture.org/reports-and-publications/being-human-in-2035/

Vuorikari, R., Kluzer, S., & Punie, Y. (2022). DigComp 2.2: The Digital Competence Framework for Citizens - With new examples of knowledge, skills and attitudes, EUR 31006 EN. Publications Office of the European Union, Luxembourg, 2022. https://doi.org/10.2760/490274

Current developments on DigComp (2024-2025). (n.d.). The Joint Research Centre: EU Science Hub. https://joint-research-centre.ec.europa.eu/projects-and-activities/education-and-training/digital-transformation-education/digital-competence-framework-citizens-digcomp/current-developments-digcomp-2024-2025_en