Skip to main content
DA / EN

SDU UP: Nyhedsbrev

Modul II: Forskningsbaseret undervisning og underviser-roller

Sneen er væk, varmen vender så småt retur og det er begyndt at spire uden for vinduerne. Dette forår tilføjer SDU UP endnu et blad til vores kursuskatalog, nemlig Ph.d.-kursets Modul II om forskningsbasering og underviserroller.

Af Lea Stær Eskesen og Vibeke Damlund, , 01-01-0001

I februar nyhedsbrevet fulgte vi de ph.d.-studerende i deres første møde med underviserrollen: nervøsiteten før døren åbnes, de mange forestillinger om hvad undervisning “bør” være, og de første erfaringer med at få studerende til at tale sammen og turde være i tvivl i fællesskab. Modul I støtter dem i at planlægge undervisning, vælge læringsaktiviteter og skabe trygge læringsrum.

I dette nyhedsbrev bevæger vi os skridtet videre til Modul II, som giver ph.d.-studerende anledning til at diskutere forbindelserne mellem deres forskningsfelt, deres undervisning og deres underviserroller.

Forskningsbaseret undervisning på SDU

På SDU er al undervisning forskningsbaseret, det er en præmis og et fælles udgangspunkt på tværs af fag og fakulteter. At undervisningen er forskningsbaseret handler blandt andet om:

  • At undervisningen er forankret i aktive forskningsmiljøer, varetages af forskere og trækker på aktuel forskning.
  • At de studerende skal forstå både fagets stof og det metodiske fundament, der gør det muligt at vurdere og udvikle ny viden. Det indebærer, at de også møder fagets til- og fravalg, uenigheder og usikkerheder.
  • At undervisningen viser forskningen som praksis — som noget der produceres, argumenteres for og anvendes i virkelige faglige sammenhænge — ikke kun som resultater.

At undervise forskningsbaseret er i denne forståelse ikke en særskilt metode, men en måde at tænke undervisning på. Med forskningsbasering anlægger vi et særligt perspektiv i undervisningen, som over et samlet uddannelsesforløb gør dimittenderne i stand til at omgås viden kritisk og kyndigt, så de i sidste ende kan bidrage til forandring og udvikling gennem deres faglighed.

Samtaler om forskningsbasering har det med at få vinger og flyve op i de højere abstrakte luftlag, hvor det kan være ganske svært at finde ud af, hvad det har af betydning for den enkeltes undervisning. På Modul II arbejder vi med forskningsbasering helt nede ved jorden. Kurset hjælper de ph.d.-studerende med at få øje på alt det, de allerede gør, og hvordan små perspektivskift på det eksisterende indhold kan få fagets vidensfundament til at træde tydeligere frem for de studerende.

At gøre forskningen synlig i det små

Som forberedelse til Modul II interviewer de ph.d.-studerende den kursusansvarlige eller modultovholder for det kursus, de underviser på, om kursusindhold, begrundelser og valg i undervisningen. De taler også med et par studerende om deres oplevelser af undervisningsroller og god undervisning. På dagen bruges disse indsigter som afsæt til at undersøge, hvor fagets forskningsfundament viser sig i praksis.

  • Hvor og hvordan dukker forskningen op til overfladen på mit kursus?
  • Hvornår og hvordan får de studerende mulighed for at undersøge spørgsmål, som de endnu ikke selv kender svaret på – og derved øve sig i nogle af de fremgangsmåder, en fagdisciplin anvender til at skabe ny viden?
  • Hvordan viser jeg de studerende, hvordan faget tænker, og ikke kun, hvad faget ved?

De ph.d.-studerende bliver inddelt i grupper med størst mulige homogenitet i forhold til undervisningsrammer og fagdiscipliner. Grupperne hjælper hinanden med at sætte ord på forskningsbaseringen i egne og andres kurser, at udvikle nye vinkler og afprøve læringsaktiviteter, som kan tilpasses til den enkeltes kontekst.

Forskningsbasering og underviserroller

Mange ph.d.-studerende underviser på kurser, der ligger uden for deres eget direkte forskningsfelt. Er den ph.d.-studerende i starten af sit ph.d.-forløb kan det føles ganske intimiderende at skulle bære rollen som ”forsker” i undervisningslokalet.

Modul II kursusdeltagere kommer heldigvis med en masse viden og refleksioner fra Modul I, som vi læner os op ad, når vi husker på, at tvivl og ’dét ikke at vide’ er en vigtig drivkraft i undervisning såvel som forskning. At bedrive forskningsbaseret undervisning betyder ikke, at underviseren skal have svar på alle spørgsmål – eller at det er underviseren, der skal besvare spørgsmålene i det hele taget. Faktisk handler forskningsbaseret undervisning i stort omfang om at lade de studerende øve sig på at arbejde sig frem til mulige svar på de spørgsmål, der stilles.

Modul II giver deltagerne anledning til at reflektere over, hvilke underviserroller deres kursus kalder på, hvilke de selv befinder sig godt i, og hvordan de kan rammesætte undervisningen, så der tages hensyn til begge dele.

Tilmelding

Ph.d.-kursets Modul II udbydes første gang d. 28. april på engelsk i Odense. Flere datoer følger i næste semester. Hold øje med medarbejderkursuskataloget for flere informationer.

 

Og til sidste en servicemeddelelse: D. 11. maj afholdes der EPICUR -workshop om internationalisering i kurser og uddannelsesforløb. Læs mere om workshoppen

 
Ansvarlig for månedens nyhedsbrev

Lea Stær Eskesen
Specialkonsulent, universitetspædagogik

   
          
 
Ansvarlig for månedens nyhedsbrev

Vibeke Damlund
Specialkonsulent, universitetspædagogik

     
          

SDU Blog

Students first: Using Just-in-Time Teaching to Support Diverse Learners

Abhishek Tiwari beskriver i sit blogindlæg, hvordan mangfoldige forudsætninger blandt de studerende skaber en pædagogisk udfordring: Hvordan støtter man dem, der har brug for baggrundsstof, uden at miste dem, der allerede kender det?

 
   
How Peer Feedback and Guided AI Sparked Student Engagement in Research

Kan man kombinere struktureret peer feedback med guidet brug af generativ AI? Det spørgsmål undersøger Martha Funabashi blandt en gruppe kandidatstuderende, der arbejder på at udvikle skarpere og mere præcise problemformuleringer til deres speciale.

   
  
Experiential Learning: The Art of Learning From Failues

I sit blogindlæg præsenterer Mohammad Usman Hanif, hvordan oplevelsesbaseret læring kan integreres i et ikke konkurrencepræget projektforløb — og hvordan studerende opnår højere engagement og dybere refleksion ved at opleve, hvordan deres egne konstruktioner faktisk opfører sig i praksis.