SDU UP: Nyhedsbrev
Praksisintegration ind i undervisningen via casebaseret læring
Det er et centralt strategisk mål for SDU at sikre praksisintegration i uddannelserne. Det kan gøre på flere måder, men i dette nyhedsbrev skal det fremhæves hvad casebaseret undervisning kan.
På SDUs hjemmeside om uddannelseskvalitet står der, at ”Det er et centralt strategisk mål for SDU at uddanne efterspurgte og værdiskabende dimittender gennem en styrkelse af uddannelsernes forskningsintegration og de studerendes samtidige relevansforståelse gennem praksisintegration”. På samme side kan man finde SDUs ’Model for forsknings- og praksisintegration’ (se figur 1).
Som det kan udlæses af modellen, skelnes der mellem to overordnede tilgange til praksisintegration i undervisningen, nemlig ’Praksisaktiviteter med/i omverdenen’ og ’Praksis ind i undervisningen’.
Den rette praksisaktivitet
Man kan også finde konkrete forslag til praksisrelevante undervisningsaktiviteter på SDUnet, som fx inviterede oplæg fra en ekstern organisation i undervisningen, gæsteundervisning ved relevante eksterne aftagere, besøg hos en praksisrelevant organisation eller brug af casebaserede undervisningsmetoder.
En af de mest praksisrelevante undervisningsaktiviteter, er naturligvis at inkludere praktikophold i uddannelserne. Det giver den enkelte studerende optimale muligheder for at træne læringsmål, som er ’Kompetencer’ - de kræver nemlig læring i autentiske, komplekse, eller uforudsigelige arbejds-eller udviklingssituationer ifølge Den Danske Kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Praktikophold giver samtidigt også mulighed for at individuelle studerende kan knytte mere personlige og direkte bånd til mulige fremtidige arbejdsgivere.
Men hvad der lige er den mest relevante praksisintegrationsaktivitet afhænger selvfølgelig helt af de konkrete læringsmål i undervisningskonteksten. Hvis læringsmålene i et kursus fx er koncentreret i kategorien ’Viden’ kan det give rigtig god mening med inviterede oplæg fra eksterne aftagere eller tage på ekskursioner i erhvervslivet og lignende.
Hvis nu læringsmålene også vægter kognitive ’Færdigheder’, så kan casebaseret undervisning være en langt bedre tilgang. Specielt hvis læringmålene kræver at studerende skal kunne anvende teori i praksisnære situationer, analysere eller evaluere information, løse problemer, træne argumentation, tage beslutninger eller foreslå kreative eller tilpassede løsninger i en specifik kontekst.
Cases
Casebaseret undervisning er centreret omkring studerendes arbejde med autentiske cases, dvs. cases, der er forankret i eller inspireret af virkelige (frem for hypotetiske) begivenheder, problemer eller udfordringer. Cases kan bygges op på forskellige måder. Den ’klassiske’ case er også kendt under navnene dilemma-casen eller beslutnings-casen. Den sigter mod at understøtte de studerendes færdigheder i forhold beslutningstagning, kritisk tænkning, argumentation eller kreativ/innovativ problemløsning. Den indeholder typisk:
- en beskrivelse at en autentisk, relevant og ofte aktuel problemstilling med en protagonist, som potentielt kunne være den studerende selv i en fremtidig jobsituation,
- en række spørgsmål, den studerende kan reflektere over når de forbereder casen derhjemme før timen (eng. ‘guiding questions’), og
- en række bilag med relevant baggrundsinformation (fx videoforelæsninger ved underviseren, referencer, data, grafer, tabeller, breve, dokumenter, links til TED-talks, you-tube klip etc.), som den studerende skal sætte sig ind i, analysere, vægte og vurdere.
Casebaseret læring egner sig derfor fortræffeligt til at få de studerende i gang med at træne løsning af flertydige problemer og dermed til at lære dem at håndtere virkelighedens rod og usikkerhed in vitro før mødet med arbejdslivets (eller praktikopholdets) realiteter.
Ofte har universitetsundervisere fra mere professionsrettede uddannelser og universitetsundervisere med det ene ben i erhvervslivet (fx eksterne lektorer) mere umiddelbar adgang til relevante og autentiske cases, de let selv kan udforme og tilpasse til deres egne undervisningskontekster.
Og ellers er der heldigvis hjælp at hente for andre undervisere hos SDU RIO, hvis man har brug for støtte til et direkte samarbejde med virksomheder og andre eksterne organisationer omkring udvikling af virkelighedsnære cases.
Nedenstående boks skitserer et aktuelt projekt (CaseLib-projektet), hvor undervisere fra Institut for Biokemi og Molekylærbiologi arbejder sammen med SDU RIO og SDU UP om at understøtte implementeringen af casebaseret undervisning til gavn for praksisintegrationen ind i undervisningen.
CaseLib - Fra viden til kompetence
v. Eva Bang Harvald & Christine Hugger Jørgensen, BMB, SDU.
CaseLib-initiativet (’From knowledge to competence - Embedding practice in academic learning’) er et 3-årigt projekt på Institut for Biokemi og Molekylærbiologi, SDU, finansieret af Novo Nordisk Fonden med et samlet budget på ca. 2 mio. kr. Projektet har til formål at styrke uddannelseskvaliteten ved systematisk at integrere praksisnære, autentiske cases fra industri, hospitaler m.m. i undervisningen.
Kernen i CaseLib er udvikling og implementering af en skalerbar model for casebaseret læring (CBL), hvor studerende arbejder med autentiske problemstillinger og data fra virksomheder og sundhedssektoren. Denne tilgang bidrager til at bygge bro mellem teori og praksis og øger de studerendes engagement, motivation og forståelse for, hvordan deres kompetencer anvendes i virkelige sammenhænge.
Et centralt resultat er udviklingen af CaseLib - et digitalt case-bibliotek med færdigudviklede cases, skabeloner og undervisningsressourcer, som gør det let for undervisere at anvende case-baserede metoder på tværs af fagområder. Projektet gennemføres i tæt samarbejde mellem SDU UP, SDU RIO og industripartnere via Life Science Fyn og er organiseret i fire arbejdspakker, der omfatter case-udvikling, kompetenceudvikling af undervisere og kursusintegration, udvikling af case-biblioteket samt evaluering og formidling.
Casebaserede undervisningsmetoder
SDU UP kan hjælpe med at klæde undervisergrupper på i forhold til undervisningsmetoder, der er relevante i casebaseret undervisning. Studerende kan arbejde med cases på mange forskellige måder. De kan arbejde med dem som hjemmeopgaver eller længerevarende projekter, der skal afleveres.
De kan også arbejde aktivt med dem i selve fremmødeundervisningen, og det giver underviseren en rigtig fin mulighed for at facilitere fagets måde at ræsonnere på via rollen som ordstyrer og spørgsmålsstiller. Tabel 1 opridser tre kendte og mere velbeskrevne undervisningsmetoder, der er bygget op om studerendes arbejde med cases i fremmødeundervisningen.
Tabel 1: Tre klassiske casebaserede undervisningsmetoder
Alle tre metoder kræver at underviseren (eller instruktoren) indtager rollen som facilitator, og interessant nok kan to af metoderne (CBL og TBL) gennemføres i auditoriekontekster med meget store hold (100+ studerende). Medicinuddannelsen på SDU kører fx TBL på meget store hold i U300 .
Casebaseret læring (CBL)(ad modem Harvard) |
Problembaseret læring
(ad modem McMaster) |
Teambaseret læring
(Parmelee et al., 2012) |
|
Formål |
At integrere teori og praksis, håndtere (sortere, prioritere) kompleks og ufuldstændig information, ræsonnere, argumentere, løse problemer, tage beslutninger | Som for CBL, samt at fremme aktiv deltagelse, selvreguleret/livslang læring og samarbejde | Som for CBL, samt at fremme aktiv deltagelse, samarbejde, ansvarlighed, og anskueliggøre værdien af diversitet/tværfaglighed i problemløsning. |
Studerendes forberedelse |
Studerende forbereder en længere case (1-40 sider) og forberedelsesspørgsmål hjemme før timen. | Ingen forberedelse før casen udleveres i timen første gang (Discovery Approach). | Studerende forbereder et pensum før timen. En kortere case (1-3 sider) med givne løsningsforslag udleveres og diskuteres i timen |
Aktiviteter |
Orkestrerede case diskussioner mellem studerende i plenum. Underviser faciliterer diskussionen over prioriterede temaer via sine spørgsmål og resumerer de studerende bidrag på tavlen under matchende overskrifter. Varighed: 2-3 timer |
Studerende arbejder i smågrupper (5-6 personer) med deltagelse af en facilitator. På baggrund af casen 1) fastsætter gruppen relevante læringsmål, 2) opsøger/vælger/forbereder relevant viden individuelt, 3) opsamler og diskuterer frit i gruppen, 4) gentager de første tre trin ved behov, 5) syntetiserer et forslag til problemløsning Varighed: 2-3 gruppemøder over 1 uge |
1) Individuel parathedstest*, 2) diskussion og afstemning om samme parathedstest i stamgrupper*, 3) kort og fokuseret afklarende forelæsning ved underviser, 4) case diskussioner mellem studerende i grupperne først og 5) siden mellem grupperne i plenum faciliteret af underviser, 6) Indsigelser. Varighed: 2-3 timer |
Underviserens rolle |
Ordstyrer og facilitator af de studerendes plenumdiskussioner. | Facilitator af de studerendes problemløsning - men med minimal indblanding. | Både ekspert (i den afklarende forelæsning) og facilitator af de studerendes plenumdiskussioner. |
Antal undervisere |
En underviser | En facilitator (fx instruktor) per gruppe | En underviser |
Fysiske rammer |
Auditorium | Flere gruppelokaler | Auditorium |
*Resultater af både den individuelle og den gruppebaserede parathedstest kan tælle ind i den endelige karakter i kurset, hvis man ønsker at styrke fremmødet og samarbejdet yderligere.
