Forskere vil samle havets data til bedre beslutninger om Østersøen
Sensorer, vandprøver og kunstig intelligens skal tilsammen give et bedre billede af Østersøens tilstand. På en international workshop på SDU i Sønderborg samlede RECOVER-projektet forskere og teknologieksperter for at diskutere, hvordan havets mange data kan omsættes til brugbar viden.
Hvordan påvirker stigende temperaturer livet i Østersøen? Hvad sker der, hvis tilførslen af kvælstof ændrer sig? Og hvordan kan målinger fra havet hjælpe med at besvare de spørgsmål?
Det arbejder forskerne i det dansk-tyske Interreg-projekt RECOVER på at gøre lettere at undersøge. Målet er at udvikle en digital tvilling af den sydvestlige Østersø – en virtuel model til at monitorere havmiljøet, hvor man kan afprøve forskellige scenarier og på sigt få et bedre grundlag for beslutninger om havmiljøet.
– Vi har data fra sensorer, vandprøver og historiske målinger. Opgaven er at samle dem og gøre dem brugbare, så beslutningstagere kan undersøge, hvad der sker, hvis forholdene i havet ændrer sig, siger Serkan Ayvaz, der er lektor på Center for Industriel Software (CIS) ved Maersk Mc-Kinney Moller Instituttet.
Netop forbindelsen mellem målinger og anvendelig viden var omdrejningspunktet, da RECOVER den 29. september samlede forskere og teknologieksperter fra Danmark, Tyskland og Japan til en workshop på SDU i Sønderborg. Workshoppen fandt sted som en del af 100% Climate Neutrality Conference 2026.
I RECOVER arbejder forskerne med at samle og analysere disse data. De skal indgå i visualiseringer og AI modeller, som kan hjælpe brugerne med at undersøge konsekvenserne af ændrede forhold.
– Målet er, at man kan afprøve forskellige scenarier. Hvad sker der, hvis temperaturen stiger, hvis saltholdigheden ændrer sig, eller hvis der kommer mere kvælstof fra land? Det skal give et bedre grundlag for at træffe beslutninger, siger siger Serkan Ayvaz, der er lektor på Center for Industriel Software (CIS) ved Maersk Mc-Kinney Moller Instituttet.
Den digitale tvilling er endnu under udvikling. Arbejdet med data og analyser er en del af forberedelsen til det værktøj, projektet sigter mod at levere.
Programmet spændte fra trådløse sensorer og selvstændige måleplatforme til undervandskameraer og satellitdata. Deltagerne diskuterede også, hvordan man kan fastslå, hvad billeder viser i uklart vand, og hvordan forskellige sensorer kan supplere hinanden.
– Vi samlede folk, der arbejder med at måle i havet, og folk, der arbejder med at analysere data. Det gav os mulighed for at diskutere hele kæden – fra det signal, en sensor opfanger, til den viden, vi kan få ud af det, siger lektor Jacek Fiutowski fra Mads Clausen Instituttet på SDU.
For RECOVER er den forbindelse afgørende. Projektet bruger mikroalger som indikatorer for havets tilstand, fordi deres antal og sammensætning kan fortælle om ændringer i økosystemet. Sensorer og billedteknologi skal hjælpe med at indsamle den information, mens modeller og kunstig intelligens skal gøre den anvendelig.
Workshoppen gav samtidig mulighed for at hente inspiration fra teknologier og metoder, der bliver udviklet til andre opgaver, blandt andet undervandsinspektion og miljøovervågning.
En havbiolog ved, hvad ændringer i algesamfundet kan betyde. En oceanograf arbejder med havets fysiske forhold. En ingeniør udvikler måleteknologien, mens en dataspecialist undersøger, hvordan informationen kan analyseres. Samtidig skal målingerne være pålidelige og kunne bruges sammen.
– Vi ser på de samme udfordringer med forskellige faglige briller. Havbiologen, oceanografen, ingeniøren og dataspecialisten bidrager med hver deres viden. Det er kombinationen af den viden, der skal bringe os videre, siger Jacek Fiutowski.
På workshoppen drøftede deltagerne fælles udfordringer, flaskehalse og muligheder for at samarbejde om at integrere data.
– Vi fandt fælles udfordringer på tværs af fagområderne og diskuterede, hvor vi kan hjælpe hinanden. Det understreger betydningen af det tværfaglige samarbejde, som vi allerede har bygget RECOVER op omkring, siger Serkan Ayvaz.
For projektet er arbejdet et skridt frem mod at gøre viden om Østersøens tilstand mere tilgængelig – og give beslutningstagere bedre muligheder for at undersøge, hvordan forskellige tiltag kan påvirke havmiljøet.
Det arbejder forskerne i det dansk-tyske Interreg-projekt RECOVER på at gøre lettere at undersøge. Målet er at udvikle en digital tvilling af den sydvestlige Østersø – en virtuel model til at monitorere havmiljøet, hvor man kan afprøve forskellige scenarier og på sigt få et bedre grundlag for beslutninger om havmiljøet.
– Vi har data fra sensorer, vandprøver og historiske målinger. Opgaven er at samle dem og gøre dem brugbare, så beslutningstagere kan undersøge, hvad der sker, hvis forholdene i havet ændrer sig, siger Serkan Ayvaz, der er lektor på Center for Industriel Software (CIS) ved Maersk Mc-Kinney Moller Instituttet.
Netop forbindelsen mellem målinger og anvendelig viden var omdrejningspunktet, da RECOVER den 29. september samlede forskere og teknologieksperter fra Danmark, Tyskland og Japan til en workshop på SDU i Sønderborg. Workshoppen fandt sted som en del af 100% Climate Neutrality Conference 2026.
Fra havmålinger til brugbar viden
Data om havet kommer fra mange kilder. Sensorer registrerer forhold i vandet, forskere indsamler og analyserer prøver, og historiske målinger fortæller om udviklingen over tid. Oplysningerne skal bringes sammen, hvis de skal danne grundlag for en samlet forståelse af økosystemet.I RECOVER arbejder forskerne med at samle og analysere disse data. De skal indgå i visualiseringer og AI modeller, som kan hjælpe brugerne med at undersøge konsekvenserne af ændrede forhold.
– Målet er, at man kan afprøve forskellige scenarier. Hvad sker der, hvis temperaturen stiger, hvis saltholdigheden ændrer sig, eller hvis der kommer mere kvælstof fra land? Det skal give et bedre grundlag for at træffe beslutninger, siger siger Serkan Ayvaz, der er lektor på Center for Industriel Software (CIS) ved Maersk Mc-Kinney Moller Instituttet.
Den digitale tvilling er endnu under udvikling. Arbejdet med data og analyser er en del af forberedelsen til det værktøj, projektet sigter mod at levere.
Kameraer, sensorer og kunstig intelligens
Workshoppen havde to spor. Det første handlede om teknologier til at måle og overvåge havmiljøet. Det andet fokuserede på, hvordan kunstig intelligens kan omsætte data til viden.Programmet spændte fra trådløse sensorer og selvstændige måleplatforme til undervandskameraer og satellitdata. Deltagerne diskuterede også, hvordan man kan fastslå, hvad billeder viser i uklart vand, og hvordan forskellige sensorer kan supplere hinanden.
– Vi samlede folk, der arbejder med at måle i havet, og folk, der arbejder med at analysere data. Det gav os mulighed for at diskutere hele kæden – fra det signal, en sensor opfanger, til den viden, vi kan få ud af det, siger lektor Jacek Fiutowski fra Mads Clausen Instituttet på SDU.
For RECOVER er den forbindelse afgørende. Projektet bruger mikroalger som indikatorer for havets tilstand, fordi deres antal og sammensætning kan fortælle om ændringer i økosystemet. Sensorer og billedteknologi skal hjælpe med at indsamle den information, mens modeller og kunstig intelligens skal gøre den anvendelig.
Workshoppen gav samtidig mulighed for at hente inspiration fra teknologier og metoder, der bliver udviklet til andre opgaver, blandt andet undervandsinspektion og miljøovervågning.
Havets udfordringer kræver flere fagligheder
En vigtig pointe fra diskussionerne var behovet for at forbinde forskellige faglige perspektiver.En havbiolog ved, hvad ændringer i algesamfundet kan betyde. En oceanograf arbejder med havets fysiske forhold. En ingeniør udvikler måleteknologien, mens en dataspecialist undersøger, hvordan informationen kan analyseres. Samtidig skal målingerne være pålidelige og kunne bruges sammen.
– Vi ser på de samme udfordringer med forskellige faglige briller. Havbiologen, oceanografen, ingeniøren og dataspecialisten bidrager med hver deres viden. Det er kombinationen af den viden, der skal bringe os videre, siger Jacek Fiutowski.
På workshoppen drøftede deltagerne fælles udfordringer, flaskehalse og muligheder for at samarbejde om at integrere data.
– Vi fandt fælles udfordringer på tværs af fagområderne og diskuterede, hvor vi kan hjælpe hinanden. Det understreger betydningen af det tværfaglige samarbejde, som vi allerede har bygget RECOVER op omkring, siger Serkan Ayvaz.
For projektet er arbejdet et skridt frem mod at gøre viden om Østersøens tilstand mere tilgængelig – og give beslutningstagere bedre muligheder for at undersøge, hvordan forskellige tiltag kan påvirke havmiljøet.