Skip to main content
DA / EN
Mikroelektroniks, June 11, 2026

SDU's mikroelektronik-team leder "NeuroEar"-projektet for innovativ overvågning af hjernesygdomme.

Vi er glade for at kunne meddele, at lektor Milad Zamani har fået tildelt en prestigefyldt forskningsbevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) til at stå i spidsen for et visionært treårigt (2026-2029) projekt: "NeuroEar: Multimodal overvågning af hjernesygdomme i øret".

NeuroEar-projektet har til formål at revolutionere den måde, vi sporer og diagnosticerer neurologiske tilstande på, ved at omdanne en dagligdags wearable, en in-ear-enhed, til et kraftfuldt, kontinuerligt hjerneovervågningssystem. Ved problemfrit at blande hjernens elektriske aktiviteter med avanceret vævsovervågning sigter denne banebrydende teknologi mod at opfange hjernesygdomme som epilepsi, før symptomerne overhovedet opstår, hvilket dramatisk forbedrer patientsikkerheden og livskvaliteten.

Visionen: At flytte hjerneovervågning ud af klinikken og ind i hverdagen

I årtier har sporing af hjernesygdomme som epilepsi været afhængig af stort og ubehageligt hospitalsudstyr, som patienterne kun kan bruge i korte perioder. Fordi anfald er uforudsigelige, bliver de ofte overset under almindelige hospitalsbesøg, hvilket betyder, at lægerne må stole på subjektive patientrapporter, som kan være upålidelige.
NeuroEar lytter ikke bare til hjernens elektriske signaler (EEG); den overvåger samtidig hjernevævets fysiske tilstand ved hjælp af bioimpedans. Faktisk sker disse fysiske advarselstegn i mange tilfælde, før der kan registreres elektriske ændringer på en standard hjernescanning. Ved at samle disse to forskellige biologiske signaler i en enkelt in-ear-enhed vil NeuroEar skabe et hidtil uset, meget præcist advarselssystem, der er i stand til at forudsige og opdage anfald i realtid.

Lektor Milad Zamani forklarer om teknologiens betydning:

"Vi står på randen af et stort paradigmeskift inden for personlig sundhedspleje. Indtil nu har kontinuerlig hjerneovervågning med høj præcision krævet, at patienterne var bundet til klinisk udstyr. Med NeuroEar komprimerer vi hele denne kapacitet til en diskret, komfortabel enhed, der passer lige ind i øregangen. Ved at opfange kritiske fysiske advarselstegn, før et egentligt anfald sætter ind, forbedrer vi ikke bare opsporingen, vi åbner døren til ægte anfaldsforudsigelse. Denne teknologi har potentiale til at give millioner af mennesker, der lever med epilepsi, deres uafhængighed tilbage, samtidig med at lægerne får de objektive, langsigtede data, som de desperat har brug for til at optimere behandlingerne."

Forandring af det offentlige sundhedsvæsen og global indflydelse

Den samfundsmæssige effekt af denne teknologi er enorm. Ud over epilepsi kan muligheden for ubesværet at overvåge hjernen hjemmefra fuldstændig ændre, hvordan vi håndterer og diagnosticerer andre vigtige tilstande, herunder Alzheimers sygdom, tumorprogression, sekundær hjerneskade og ændringer i hjernens blodtryk.
Projektet udnytter et elitenetværk af lokale og internationale kliniske eksperter, herunder Filadelfia (Danmarks højt specialiserede epilepsihospital) og Emory University / Georgia Institute of Technology (USA) til avanceret AI-dataanalyse. Alene i Danmark anslås det, at indførelsen af et automatiseret system, der præcist spotter og sporer anfald, vil spare 7.000 arbejdstimer på klinikken om året, hvilket drastisk reducerer de langsigtede offentlige sundhedsomkostninger og frigør medicinsk personale til at fokusere på direkte patientpleje.

Redaktionen afsluttet: 11.06.2026