Spring til hovedindhold
DA / EN
Mathias Jensen, ph.d.-studerende, SDU Digital og Højfrekvent Elektronik
Medarbejdere

Velkommen til Mathias Jensen i DHFE

Ny ph.d.-studerende på FreeFly-projektet. Han udvikler intelligent navigation og styring af ornithopter-droner til autonom inspektion af luftledninger.

Af Seyedeh Parisa Mousaviamiri, , 21-10-2026

Sektionen for Digital og Højfrekvent Elektronik (DHFE) byder velkommen til Mathias Jensen som ny ph.d.-studerende på FreeFly-projektet. Tillykke med ph.d.-stillingen, Mathias!

»Som ph.d.-studerende på FreeFly-projektet skal jeg arbejde med at udvikle intelligent navigation og styring af ornithopter-droner til autonom inspektion af luftledninger. Det handler om at give dronen sin egen hjerne, så den selv kan træffe beslutninger om, hvordan luftledningerne inspiceres mest effektivt. Arbejdet vil dreje sig om adaptiv flyvekontrol, og om hvordan ornithopteren kan lære af sine omgivelser og flyve mere effektivt – ligesom i naturen,« fortæller Mathias Jensen.

FreeFly-projektet er finansieret af en bevilling fra Carlsbergfondet Semper Ardens: Accomplish og har som mål at udvikle nye muligheder for autonome luftbårne systemer, der kan operere i udfordrende miljøer.

Vi er glade for at have Mathias med på holdet og ser frem til hans bidrag til FreeFly-projektet og til DHFE’s forskningsmiljø.

Velkommen til DHFE, Mathias – og tillykke!

Læs mere

Redaktionen afsluttet: 21.10.2026