Skip to main content

Seminar Andet

10.06.2026   kl. 14:00 - 16:00

NiSE-webinar

SDU og NAFA inviterer til et webinar, hvor Jørgen Løye Christiansen, ph.d.-studerende og lektor, IND/KU og UC Absalon, holder oplæg:
 Kompetencer og fagfornyelsen: skyller vi gode læringsmål ud med badevandet?  

I 2003 (med FNU-rapporten) kom kompetencebegrebet for alvor ind i det danske uddannelsessystem, men det var først med folkeskolereformen og Fælles Mål 2014, at kompetencemål blev indført i folkeskolen.  For tiden arbejdes der med fagfornyelse og nye mål for folkeskolen, som skal gælde fra august 2027. I fagfornyelsen indgår kompetencebegrebet ikke længere som et begreb i målsætningerne. Webinarets oplægsholdere tager fat på de væsentligste forskelle mellem nuværende og kommende fagplaner.  

På NiSE-webinarer mødes danske forskere i naturfagsdidaktik for at videreudvikle vidensøkologien inden for naturfagsundervisning.
Det handler om at sikre, at alle både modtager viden og bidrager med viden og erfaringer inden for det pædagogiske og faglige arbejde med naturfagsundervisning.

NiSE-webinarerne arrangeres af STEM Center for Uddannelsesforskning - FNUG og Center of Excellence in Science Education/Naturfagsakademiet (CESE/NAFA). NiSE er navnet på netværket: Network in STEM Education.

Dette webinar er det andet i en serie på tre i efterårssemestret 2025.

Alle er velkomne.