-
Pris
4.750 DKK (5 ECTS) -
Sted
Hvidovre Hospital
Følg faget på tompladsordning
Undersøgelse og rehabilitering af seneskader
Få viden om, hvordan seners anatomi, fysiologi og biomekanik danner grundlag for undersøgelse og behandling af seneskader. Lær at diagnosticere og håndtere både akutte og overbelastningsrelaterede skader i arme og ben – med afsæt i evidensbaseret praksis. Faget styrker din kliniske ræsonnering og giver dig redskaber til at planlægge, gennemføre og evaluere målrettede rehabiliteringsforløb.
Få konkrete redskaber til praksis
Du får kompetencer til at planlægge og gennemføre et evidensbaseret behandlingsforløb for patienter med seneskader. Du lærer at vælge relevante metoder til undersøgelse, behandling og evaluering – og tilpasse dem til den enkelte patient og situation.
Fra forståelse til faglige valg
Du får indsigt i, hvordan seneskader opstår, og hvordan de typisk bliver undersøgt, behandlet og evalueret. Du lærer at træffe faglige beslutninger i rehabiliteringsforløb – fra at skelne mellem mulige diagnoser til at vælge behandlingsstrategi, planlægge progression og vurdere resultater. Samtidig bliver du introduceret til forskningsbaseret viden, der styrker din kliniske ræsonnering.
Fagets mål og indhold
Faget giver dig en grundlæggende forståelse for seners anatomi, fysiologi og biomekanik – og hvordan du anvender denne viden i praksis. Du bliver rustet til at undersøge, diagnosticere og behandle både akutte og overbelastningsrelaterede seneskader i arme og ben.
Fakta om faget
Ingår i uddannelsen:
Kandidat i Fysioterapi
Adgangskrav:
Se adgangskravene her
Eksamensform:
Individuel skriftlig hjemmeopgave
Varighed:
8 uger inklusiv eksamen
20-25 undervisningstimer i perioden
Semester: Efterår
ECTS: 5
Sprog: Dansk
Se den fulde fagbeskrivelse her (?)
Søg om optagelse på faget
Fagkode: S 900 059 101 (angives i ansøgningen)
Ansøgningsfrist: 1. august 2026 (du får svar 1. september)
Praktisk information om tompladsordningen
Regler og adgangskrav: Find regler om adgangskrav her
Ansøgning og optagelse: Læs her, hvordan du søger ind
Priser og betaling: Find priser på forskellige fag her