-
Pris
15.000 DKK -
Sted
Syddansk Universitet
Organisationsteori
Med et masterkursus i organisationsteori bliver du klædt på til at varetage strategiske beslutninger med baggrund i organisatoriske analyser og teorier. Organisationsteori er et masterkursus fra masteruddannelsen i offentlig ledelse.
Organisationsteori er et fag fra Master i offentlig ledelse, hvor du får viden om forskellige organisationsteoretiske perspektiver og begreber.
Du lærer at anvende teorierne, så du selvstændigt kan analysere, vurdere og gennemføre organisationsanalyser og dermed understøtte både daglige og langsigtede ledelsesopgaver.
Det lærer du
Du får et omfattende indblik i moderne organisationsteori, hvor målet er at kunne analysere, hvordan organisationer fungerer, og give dig de nødvendige redskaber til at løse organisatoriske problemstillinger.
Du lærer at anvende organisationsteori til at forstå og forklare, hvad der sker i organisationer, med henblik på at forbedre forholdene. Der lægges vægt på at forstå de faktorer, både internt og eksternt, der påvirker organisationens funktion.
Sådan giver kurset værdi til din organisation
- Forbedring af forståelsen af organisationens struktur og kultur
- Øget effektivitet gennem strategisk ledelse og organisationsforståelse
- Styrkede relationer og samarbejde internt og eksternt
Din profil
Kurset henvender sig til ledere i den offentlige sektor, der ønsker at dykke dybere ned i forskellige perspektiver på organisationsforståelse. De værktøjer, du får, vil hjælpe dig med at blive skarpere på komplekse organisatoriske problemstillinger.
Indhold og opbygning
Kurset indeholder følgende perspektiver til forståelse af organisationer:
- Hvordan opstiller og implementerer man mål, og hvad betyder effektivitet i forskellige organisatoriske sammenhænge?
- Hvordan er organisationer struktureret, og hvordan påvirker strukturen deres funktion?
- Hvilken rolle spiller kultur i organisationer, og hvordan kan den påvirkes og ændres?
- Hvad er magt, og hvordan manifesterer den sig i organisationer?
- Hvordan påvirker eksterne faktorer organisationens indre liv, og vice versa?
- Hvordan arbejder fagprofessionelle inden for organisationer, og hvilke særlige udfordringer møder de?
- Hvad motiverer medarbejdere, og hvordan kan ledelsen påvirke motivationen?
- Hvordan lærer organisationer, og hvordan kan man fremme organisatorisk læring?
- Hvordan håndteres forandringer i organisationer, og hvilke strategier kan anvendes for at sikre succesfulde forandringsprocesser?
- Hvad karakteriserer effektiv ledelse, og hvilke ledelsesformer er mest hensigtsmæssige i forskellige organisatoriske kontekster?
Kurset består af fem hele dage med undervisning, hvor undervisningen veksler mellem forelæsninger, dialog og øvelser.
Fakta om kurset
Hvornår?
Forår
Hvor?
Syddansk Universitet
Fagmodul
Grundfag (5 ECTS)
Fagansvarlig/underviser
Thorbjørn Sejr Guul
Pris
15.000 kr.
Kursusdage 2026
23. februar 9.30 - 15.30
16. marts 9.30 - 15.30
10. april 9.30 - 15.30
27. april 9.30 - 15.30
11. maj 9.30 - 15.30
Eksamen og ECTS
Har du spørgsmål?
Kontakt uddannelseskoordinator Nicoline Østergaard-Nielsen
Skriv til: masteroffentligledelse@sam.sdu.dk

Nyhedsbrev fra SDU
Få seneste nyt om efteruddannelse og forskning direkte i din indbakke