Skip to main content
  • Dato

    11. september 2026 - 4. december 2026
  • Pris

    15.000 DKK
  • Sted

    Syddansk Universitet
  • Del

Søg fra medio marts

Ledelse af digital transformation

Få indsigt i teknologiske trends, data og digital udvikling, så du sikkert kan lede din organisation gennem digitale forandringer.

Ledelse af digital transformation er et fag fra Master i offentlig ledelse, hvor du bliver klogere på, hvordan digitalisering kan effektivisere arbejdsgange og skabe bedre løsninger for både medarbejdere og borgere. Samtidig styrker du dine ledelsesmæssige kompetencer, så du kan lede i en organisation præget af teknologiske trends og nye digitale løsninger. 

 

Det lærer du 

Digitaliseringen af den offentlige sektor rummer store muligheder, men stiller også nye krav til ledelse, prioritering og organisatorisk forandring.  

På faget arbejdes der med teorier og metoder inden for ledelse, innovation og effektivisering i forbindelse med digitalisering. Du lærer at analysere de muligheder og udfordringer, som nye teknologier skaber for organisationer, så du kan udvikle og vurdere relevante ledelsestiltag.  

Samtidig arbejder du med, hvordan data fra digitalisering kan anvendes strategisk og ansvarligt som beslutningsgrundlag, så du bliver i stand til at planlægge og gennemføre digitale initiativer i din egen organisation. 

 

 

Sådan giver kurset værdi til din organisation 

  • Øget forståelse for muligheder og udfordringer ved digitale løsninger  
  • Forbedrede redskaber til at planlægge og gennemføre digitale initiativer 
  • Styrket evne til at identificere relevante teknologier  
  • Nye metoder til at forbedre og udvikle eksisterende processer  
  • Udnytte data strategisk og ansvarligt 

 

Din profil 

Kurset henvender sig til offentlige ledere, der vil have en efteruddannelse, som tager udgangspunkt i problemstillinger og særlige vilkår inden for den offentlige sektor. Det er særligt relevant for dig som arbejder med digitale projekter, strategisk udvikling og forandringsprocesser i forbindelse med teknologi og digitalisering.  

 

Indhold og opbygning 

  • Centrale temaer der vil berøres i undervisningen: 
  • Teknologiske trends og identifikation af relevante teknologier 
  • Digital transformation som afsæt for øget effektivitet (bedre processer) og innovative services (bedre ydelser) 
  • Refleksion over dataanvendelse og etiske dilemmaer 
  • Innovation og samarbejde som forudsætninger for digital transformation 
  • Metoder til brugerorienteret innovation 
  • Typer og potentiel værdi af data affødt af digitalisering. 

Undervisningen består af forelæsninger, gruppearbejde og diskussioner. 

 

Fakta om kurset

Hvornår?
Efterår

Hvor?
Syddansk Universitet

Fagmodul
Ledelsesfag (5 ECTS)


Fagansvarlig/underviser
Marianne Harboe Frederiksen

Pris
15.000 kr.

Kursusdage 2026

11. september 9.30 - 15.30
2. oktober  9.30 - 15.30
23. oktober  9.30 - 15.30
13. november  9.30 - 15.30 
4. december  9.30 - 15.30 

 

Opbygning

Læs om fagbeskrivelser, undervisningsplan og meget mere

Se mere

Har du spørgsmål?

Kontakt uddannelseskoordinator Nicoline Østergaard-Nielsen

 

Skriv til: masteroffentligledelse@sam.sdu.dk

Nicoline Østergaard-Nielsen

Nyhedsbrev fra SDU


Få seneste nyt om efteruddannelse og forskning direkte i din indbakke