Skip to main content

Hvordan er studiemiljøet på International virksomhedskommunikation – tysk og kommunikation, medier eller marketing?

På uddannelsen i IVK – tysk og kommunikation, medier eller marketing bliver du en del af et fællesskab, hvor et godt studiemiljø sikrer, at du lærer både dine egne og de andre årgange at kende.

Undervisningen foregår i mindre hold med dialog, gruppearbejde og projekter. Engagement og tilstedeværelse til undervisningen er en stor del af hverdagen, så du er med til at skabe et godt fællesskab med dine medstuderende allerede fra starten. Det giver et tæt og stærkt studiemiljø, både når du vil drøfte dagens undervisning eller have en uformel snak.

Vil du afprøve uddannelsen, inden du søger ind?

Foreninger og fællesskaber

Studenterforeningen IVKomitéen arrangerer både faglige og sociale aktiviteter, hvor alle årgange kan være med. I studiemiljøet hjælper de studerende hinanden og deler erfaringer fra deres studieliv. Eksempelvis deler studerende på kandidatuddannelsen i International virksomhedskommunikation deres erfaringer med bachelorstuderende om at skrive opgaver på universitetet ved en særlig BAfé. Der er også sociale events som fester, bingo og quiz, hvor du kan møde andre på uddannelsen. 

Når du starter på uddannelsen

Som ny studerende på IVK - tysk, kommunikation, medier og marketing bliver du taget godt imod med et introduktionsforløb, hvor du og dine medstuderende får tilknyttet tutorer, der hjælper jer godt i gang med jeres uddannelse. Studiestarten byder på både faglige og sociale aktiviteter, hvilket bidrager til et godt studiemiljø, så du hurtigt lærer dit fag, dine undervisere og dine medstuderende at kende. Du får også adgang til onlinekurset How to Uni, som forbereder dig på studielivet på SDU og klæder dig på til at komme godt fra start.

Hvilke faciliteter får du adgang til?

Som studerende på IVK – tysk og kommunikation, medier eller marketing får du adgang til bibliotek, læsesale og studieområder, hvor du kan fordybe dig, samarbejde og få hjælp til opgaver. Akvariet er fælleslokalet og hjertet i studiemiljøet for de studerende på IVK-uddannelserne. Her mødes studerende fra alle årgange for at snakke, arbejde på opgaver eller hygge med gratis kaffe.

Fælles faciliteter på campus

Odense er SDU's største campus med en lang række faciliteter, som du har adgang til som studerende:

  • Læsesal, der er åben 24/7
  • Studieceller, der kan bookes til gruppearbejde
  • Flere kantiner og cafeer
  • Et af verdens bedste udendørs atletikanlæg
  • Svømmehal
  • Fitnesscenter
  • Beachvolleybaner
  • Fredagsbar
  • Boghandel
  • Cykelsmed
  • Cortex Lab, der er et innovations- og iværksættermiljø.

Odense som studieby

På SDU Odense bliver du en del af et ambitiøst og internationalt studiemiljø i Danmarks tredjestørste by.

Flere end 40.000 studerende har deres daglige gang på en af Odenses mange uddannelsesinstitutioner, og byen har alt, hvad du kan drømme om af cafeer, shopping, parker, natteliv, festivaler og forskellig stil og stemning i byens forskellige kvarterer.

 





Studerende på TEK

SDU Odense set fra oven

Auditorium på SUND

SDU Odense set fra oven

Studerende på campustorvet