Skip to main content
DA / EN

Studerende hjælper roere

  • Denne uddannelse kan læses i Sønderborg
  • Uddannelsen udbydes på engelsk

Som led i projektarbejdet har studerende fra Mads Clausen Instituttet udviklet en række tekniske hjælpemidler, der skal hjælpe danske roere til fortsat at være blandt de bedste i verden.

Optimering vha. teknologi
Det drejer sig blandt andet om en lille anordning (se foto), der sættes på en åre, og som derefter fortæller roerne, hvad den præcise vinkel på åren er. Derved får mandskabet under træningen mulighed for lære at holde årerne i en vinkel, som er optimal for roningen.

En anden opfindelse giver roerne direkte feedback på deres kropsholdning, når de træner i romaskine. På den måde kan de både optimere egne bevægelser, og de kan synkronisere dem i forhold til resten af holdet.

Ingeniørstuderende samarbejder med guldvinder
De studerende, der læser Engineering, Innovation and Business og IT Product Design og som står bag de nye produkter, har undervejs samarbejdet med landstræner Thomas Poulsen. Han har en fortid som guldvinder i letvægtsfireren og kunne derfor hjælpe de ingeniørstuderende til at forstå træningsprocessen for roning på eliteniveau.

Fakta

Engineering, Innovation and Business er en civilingeniøruddannelse, der består af en bachelordel (3 år) og en kandidatdel (2 år).

Det første 3 år arbejder du bl.a. med:

  • Kreativitet
  • Innovation
  • Forretning

Det Tekniske Fakultet Syddansk Universitet

  • Alsion 2
  • Sønderborg - DK-6400

Sidst opdateret: 01.02.2022