Min forskning hjælper os med at forstå nutidens højreekstremisme

”Der var ikke én bestemt oplevelse på studiet, der sendte mig i retning af forskervejen. Det var mange små ting, hvor jeg selv rakte ud og engagerede mig i det, jeg syntes var spændende. Mine undervisere greb det og gav mig muligheder, som jeg så har sagt ja til. Jeg har i høj grad ladet min nysgerrighed styre, og det har åbnet nogle døre undervejs. Jeg har på ingen måde haft en ”masterplan” for at nå til det sted, jeg er nu. Tværtimod har jeg prøvet ting af og tilladt mig selv at skifte mening undervejs.

Mit arbejde består først og fremmest i at forske. Jeg læser kildemateriale og eksisterende forskning, og skriver på min afhandling, som kan sammenlignes med en stor videnskabelig opgave. Derudover underviser jeg studerende, tager kurser for selv at blive bedre som forsker, og rejser en del for at finde materiale i arkiver, blandt andet i Tyskland og London. Nogle dage er jeg meget fordybet i det samme materiale, andre gange planlægger jeg undervisning eller forbereder mig til konferencer.

Jeg arbejder selvstændigt med mit projekt, men jeg har min vejleder og gode kollegaer omkring mig. Vi sidder alle med vores egne projekter, men der er et stærkt fagligt miljø, hvor vi sparrer og deler erfaringer.

Noget af det, der driver mig, er, at jeg kan se en tydelig mening med min forskning. Jeg arbejder med den historiske udvikling af højreekstremisme og højreradikalisme, og det er jo noget, der fylder mere og mere i samfundet i dag. For mig handler det om at få frem i lyset, hvordan højrefløjen har udviklet sig, og hvordan staten historisk har overvåget højreekstreme og -radikale partier – særligt i Tyskland – så vi bedre kan forstå, hvor vi som samfund står i dag, og hvorfor vi handler, som vi gør i mødet med højreekstremisme og -radikalisme.

Jeg oplever også, at min viden bliver brugt. Jeg har for eksempel været i radioen en håndfuld gange for at forklare aktuelle begivenheder i Tyskland og sætte dem i en dansk sammenhæng. Selvom det, jeg laver, kun er en lille del af forskningen på området, så bidrager det til en større forståelse, og det betyder meget for mig.

Jeg bruger meget af det, jeg lærte på studiet. Metodefagene fra Historie er helt centrale, og selv når jeg ikke bruger dem direkte, hjælper de mig med at forstå andres forskning. Mine tyskkundskaber er også vigtige i arbejdet med kilder, for den information, jeg skal bruge, er skrevet på tysk. Desuden indgår den i en kultur og historiefortælling, som på mange områder adskiller sig fra den danske, så udover sproget trækker jeg også på kultur- og historiefagene fra mit sidefag på tysk.

Ph.d.-livet giver stor frihed til at fordybe sig i et emne, man brænder for, men det er også krævende. Der er et pres, og man skal hele tiden levere. Men for mig hænger det sammen: Det er hårdt, men det er også meningsfuldt.”