Skip to main content

Webinarer, om hvordan det går med danskernes sundhed i en tid med corona

23.02.2021

På tre forskellige webinarer vil Statens Institut for Folkesundhed præsentere ny viden om, hvordan coronakrisen har påvirket både vores sundhed og samfund.

Fokus vil primært være på vores mentale sundhed.

Første webinar afholdes 4. marts kl. 14-15 og handler om danskernes mentale sundhed før og under corona.  Du kan læse mere om webinaret og tilmelde dig her.

Andet webinar sætter fokus på unges mentale sundhed i en tid med corona. Det bliver den 14. april kl .14-15. Her præsenterer forskere fra Statens Institut for Folkesundhed resultater fra undersøgelsen ”Sammen - hver for sig” som undersøger, hvordan unge har tacklet coronakrisen. Undersøgelsen bygger på spørgeskemabesvarelser fra næsten 12.000 unge i alderen 15-20 år, samt 20 dybdegående kvalitative interview. Yderligere oplysninger og link til tilmelding følger.

Tredje webinar afholdes 6. maj kl. 14-15. Her vil forskere fra Aalborg Universitet og Statens Institut for Folkesundhed fortælle om, hvordan corona har påvirket vores arbejdsmiljø og mentale sundhed. Du kan læse mere om webinaret og tilmelde dig her.