Skip to main content

Ugens tal: Modgang i barndomsårene trækker spor ind i voksenlivet

21.04.2021

Hvis man er vokset op med alvorlige økonomiske problemer eller har oplevet konflikter i barndomshjemmet, kan det have negative konsekvenser langt ind i voksenlivet.

Børn, der har oplevet modstand i barndomsårene, har større risiko for at udvikle sundhedsmæssige og sociale problemer senere i livet - såsom overvægt, kræft og dårlig mental sundhed.

Derudover er der en øget risiko for at få en usund livsstil som voksen med for lidt bevægelse, for meget alkohol og usund kost.

De mange negative konsekvenser kan skyldes, at de enkelte problemer kan have en forstærkende effekt på hinanden.

Studiet viser også , at cirka 20 procent af den danske befolkning har oplevet enten økonomiske problemer eller konklifter i hjemmet eller begge dele i løbet af deres barndom.

Vil du vide mere?

Se ugens tal