Ugens tal: Socialt udsatte grønlændere i Danmark lever ofte på gaden

08.10.2019

En ny sundhedsprofil fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at der er en række markante forskelle i sundhed, sygelighed og trivsel blandt socialt udsatte grønlændere i Danmark og øvrige socialt udsatte.

Der er eksempelvis flere socialt udsatte grønlændere i Danmark, der er hjemløse, ryger hash og har et alkoholmisbrug. Samtidig er andelen, der lever i fattigdom, dobbelt så stor blandt socialt udsatte grønlændere sammenlignet med gruppen af øvrige socialt udsatte. 

Til gengæld har socialt udsatte grønlændere bedre sociale relationer, ligesom de har bedre helbredsrelateret livskvalitet.

Det er Statens Institut for Folkesundhed, der har udarbejdet sundhedsprofilen for Rådet for Socialt Udsatte. Det er den første analyse af sundhedstilstanden blandt socialt udsatte grønlændere i Danmark, og formålet har været dels at blive klogere på deres sundhed og trivsel, dels at sammenligne med øvrige socialt udsatte i Danmark.

Vil du læse mere?

Se Ugens tal

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies