Ph.d.-forsvar den 19. maj om at mindske siddetiden blandt kontorfolk

14.05.2020

Ida Høgstedt Danquah forsvarer sin ph.d.-afhandling ved Statens Institut for Folkesundhed tirsdag den 19. maj. 

Forsvaret begynder kl. 13 og forventes at slutte omkring kl. 15.

På grund af corona-situationen finder forsvaret sted online via linket her: https://syddanskuni.zoom.us/skype/66380387590

Ida Høgstedt Danquah har i sin afhandling evalueret indsatsen Take a Stand! fra Center for Interventionsforskning.

Take a Stand! var en indsats blandt kontoransatte med det formål at reducere siddetiden i arbejdstiden.

Høj siddetid er relateret til højere dødelighed og sygdomme som hjertekarsygdom og type 2 diabetes. Derfor gik Take a Stand! blandt andet ud på at øge brugen af hæve-sænke-borde, så de kontoransatte stod mere op, samt flytte kopimaskiner, papirkurve og kaffemaskiner etc. længere væk, således at man blev nødt til at bevæge sig mere i løbet af arbejdsdagen.

Titlen på afhandlingen er: “Oh-oh, the others are standing up... I better do the same!”

Læs mere her