Den 2. december kl. 14 forsvarer ph.d.-studerende Henriette Søby Gärtner sin afhandling på Statens Institut for Folkesundhed, SDU.
Afhandlingen er baseret på etnografiske studier med 42 deltagere, der havde eller havde haft kræft, og som deltog i narrative gruppeforløb. Forløbene kombinerede rehabilitering og palliation og gav deltagerne mulighed for at arbejde med deres egne og fælles fortællinger i grupper.
Henriette Søby Gärtner har undersøgt, hvordan forskellige kontekster – som et forskningsophold eller et kommunalt rehabiliteringscenter – påvirker deltagernes oplevelser. Studiet viser, at mens de fleste oplevede kurserne positivt, så var der enkelte der oplevede dem negativ. I sin afhandling konkluderer Henriette Søby Gärtner blandt andet, at de sociale rammer og interaktioner i gruppeforløb spiller en afgørende rolle for, om og hvordan mennesker med kræft oplever og drager nytte af de narrative kurser.
Ph.d.-forsvaret er åbent for alle interesserede og foregår på Statens Institut for Folkesundhed, SDU.