Demens venlige landsbyer

Projektets formål er at skabe Danmarks første demensvenlige lokalsamfund og landsbyer (Ansager og Skovlund). Ud fra de erfaringer der gøres i projektet, udarbejdes en generisk model for, hvordan man skaber demensvenlige landsbyer og lokalsamfund. Modellen understøttes af en designmanual for og en værktøjskasse til, hvordan man metodisk kan udrulle modellen til andre landsbyer og mindre samfund.

Gennem etablering af et lokalt partnerskab bestående af hhv. lokale foreninger og lokalråd, kirken og Varde Kommune, vil dette projekt bidrage til et mere demensvenligt samfund ved i første omgang at gøre lokalsamfundet Ansager-Skovlund demensvenligt. Herefter vil det blive muligt for andre at kopirere me-toden gennem en generisk udarbejdet model samt en designmanual. Herved får andre små samfund og landsbyer i kommunen og i det øvrige Danmark lettere mulighed for at arbejde med at blive demensvenlige.

Projektets bygges op ud fra en kampagnemodel, hvor man laver få større arrangementer, som skaber fokus og opmærksomhed om en sag. Herefter laves en række mindre arrangementer, som i høj grad er forenings- og privatdrevne, ligeledes for at skabe fokus på demens og for at kunne demonstrere, hvordan man inkluderer demensramte i fællesskaber. Slutteligt forventes det, at der med dette fokus på demens, på de gode eksempler og med konkret ”how-to”-manualer i hånden kan blive taget private initiativer til at inkludere demensram-te og skabe et privatbåret demensvenligt lokalsamfund.

Indsatsen skal ud over ovenstående munde ud i, at lokalsamfundet bliver mere demensvenligt ved, at der i første omgang arrangeres demensvenlige aktiviteter, der har til formål at vise ”det gode eksempelt” ift. hvordan man inkluderer demensramte i fællesskaber og skaber rammerne for et værdigt og meningsfuldt liv med demens.

Processen faciliteres sammen med Syddansk Universitet, Forskningsenheden for Sundhedsfremme (SDU), som via en programteoretisk tilgang understøtter afdækningen af de behov de demensramte og øvrige borgere i området må have, via identificering, planlægning og konkretisering af adfærdsregulerende aktiviteter, samt en proces- evaluering af processen. SDUs arbejde vil undersø-ge lokalsamfundets byrum betydning for demensvenligheden, de demensram-te, pårørende og ikke demensramte borgere behov og barrierer samt hvad dannelse af partnerskaber betyder for fremme af demensvenligheden. Der gennemføres en proces og virkningsevaluering.

Målet er opfyldt, når:

- Demensramte og pårørende oplever, at der er kommet større fokus på og åbenhed om demens.

- Der er en synlig demensvenlig adfærdsændring hos ikke demensram-te borgere.

- Foreninger og organisationer italesætter, hvordan de er demensvenlige.

- Flere lokale butikker kalder sig demensvenlige (flere end de to som i dag er demensvenlige).

-  Der er indtænkt demensvenlighed i byudviklingen.

- Der er udarbejdet en generisk model og en designmanual, som kan overføres og let tilpasses andre mindre by- og landsamfund.

Tidsramme: 2017- 2019
Funding: Sundhedsstyrelsen
Kontaktperson: Professor,forskningsleder, Pernille Tanggaard Andersen (ptandersen@health.sdu.dk),

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies