Anden BRIDGING konference

Torsdag d. 8.11.2018 var undervisere, udviklere og forskere indenfor dansk bevægelses- og idrætspædagogisk forskning samlet til 2. konference i netværket BRIDGING på Brandbjerg højskole.

Nederst på siden findes link til de præsentationer som deltagerne har ønsket at dele samt artikler af Andrew Sparkes.


Konferencen havde overskriften ’At tælle og fortælle i forskning og praksis’, og satte fokus på spændingsfeltet mellem aktuelle narrative tendenser og den stigende kvantificering inden for idræts- og bevægelsesområdet. Hvordan kan vi som kvalitative forskere navigere og forholde os til denne kvantificering? Hvordan kan vi anvende kvantitativ forskning i kvalitativ forskning? Hvordan kan vi hente inspiration i narrative forskningsmetoder?
På konferencen blev der præsenteret egen forskning og udviklingsarbejde fra deltagerne, der var keynote oplæg fra Andrew Sparkes om narrative metoder og fra Lene Tanggaard om tendenser på området, og ikke mindst masser af snak mellem deltagerne og på tværs af institutionerne.


Formålet med BRIDGING er skabe et netværk der går på tværs af - og bygger bro mellem - universiteter, professionshøjskoler og andre organisationer, herunder idrætsorganisationer, der arbejder med forskning og udvikling inden for bevægelses- og idrætspædagogik. Målet er tillige at byggebro mellem praksis og teori, som både i forskning uddannelse hos de deltagende organisationer og personer er et centralt interessefelt. Deltagerne er forskere og undervisere inden for det bevægelses- og idrætspædagogiske område.
Styregruppen er glad for, at vi for anden gang kunne samle så mange engagerede mennesker omkring det vigtige arbejde, der består i at understøtte børn og unges lære- være- og udviklingsprocesser indenfor idræt og bevægelse.

Du kan her downloade netværkets formålsdokument.

Konferencen og forskningsnetværket BRIDGING er udviklet i – og ledes af – en styregruppe bestående af repræsentanter fra de danske universiteter med idrætsuddannelser og idrætsforskning: Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Århus Universitet og Ålborg Universitet samt de danske University Colleges med lærer og pædagoguddannelse, repræsenteret ved LI – Læreruddannelsens Idrætslærerforening og KIBS – danske pædagoguddannelsers forening for undervisere i Krop, Idræt, Bevægelse og Sundhedsfremme.

Det er allerede besluttet, at netværket fortsætter og der kommer en konference igen i november 2019. Hold øje med LinkedIn.

Sexual abuse and the grooming process in sport – Sparkes artikel
Taking sporting autobiographies seriously – Sparkes artikel
Me, osteogenesis imperfecta, and my classmates in physical education – Sparkes artikel
‘It’s a part of me’ – Sparkes artikel
Imperfect Perfection and Wheelchair Bodybuilding – Sparkes artikel
Familieidræt for flygtninge på et udrejsecenter – Maise Johansen & Helle Winther
DANSEDAGE MED UNGE – Helle Winther
KROP OG LEDERSKAB I BEVÆGELSE PÅ PÆDAGOGUDDANNELSEN – Helle Winther & Mette Skovhus
Bevægelsesprofiler i pædagoguddannelsen – Kristian Fahnøe Munksgaard
Lidenskab og bevægelse i dagtilbud – Ole Lund – for at modtage præsentationen henvendelse til ollu@via.dk
’Sådan’ og ’nå-nå’ – et udviklende lærerpraksisfællesskab etableres – Lars Elbæk m.fl.
Udvikling af undervisningskultur – Nicolai Korfix Nielsen og Lars Elbæk

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies