Menu

Forskning

Institut for Historie (IH) ønsker at skabe de bedst mulige rammer for fri forskning inden for instituttets fagområder: antikken, middelalderen, moderne dansk og europæisk historie, marinarkæologi, Mellemøsten, amerikanske studier og religionsstudier. Inden for disse områder støtter instituttet både individuelle og kollektive forskningsprojekter, og større satsninger udvikles især omkring vores forskningscentre.

Netværk og internationalisering

Forskere ved IH indgår i en lang række samarbejder med forskere fra andre danske og udenlandske universiteter og forskningsinstitutioner, og i de senere år er der (især omkring forskningscentrene) etableret en række formaliserede samarbejdsrelationer. For eksempel indgår instituttet i et tæt samarbejde med museer og arkiver i den syddanske region, og Center for Industri- og Erhvervshistorie er etableret gennem et samarbejde med Industrimuseet i Horsens. Internationalt har Center for Mellemøststudier siden 2009 etableret et nært samarbejde med universiteter i Jordan, og centret bidrager for nærværende til CRIC (Centre for the Resolution of International Conflict), som er et samarbejde mellem Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og CBS finansieret af det strategiske forskningsråd. Center for Middelalderstudier har gennem mange år opbygget nære relationer til beslægtede miljøer på en række nordiske universiteter, Center for Velfærdsstatsforskning indgår i et tæt tværvidenskabeligt samarbejde med nordiske og nordeuropæiske universiteter, Center for Maritime og Regionale Studier og Kartografisk Dokumentationscenter har forskningssamarbejder med museer og institutter rundt om Nordsøen og i Baltikum, og Centre for Medieval Literature er et internationalt forskningscenter under Danmarks Grundforskningsfond beliggende i Odense og York og med samarbejdspartnere i både Europa og USA.

Det er instituttets ambition, at disse netværk skal udvikles yderligere, særligt skal de internationale samarbejder styrkes og videreudvikles gennem en øget international publicering, deltagelse i projekter og netværk, tiltrækning af gæsteforskere og afholdelse af seminarer og konferencer. Denne ambition realiseres dels af enkeltpersoner på baggrund af individuelle forskningsprofiler og dels gennem forskningscentrene.

Formidling, undervisning og talentpleje

Instituttet prioriterer højt og har lang tradition for, at dets videnskabelige medarbejdere formidler deres forskning til kredse uden for forskningsverdenen og i den forbindelse deltager i den offentlige debat som frie forskere.

Endvidere er undervisningen en vigtig del af de videnskabelige medarbejderes formidlingsarbejde. Instituttets medarbejdere underviser på en bred vifte af uddannelser fordelt på tre forskellige fakulteter ved Syddansk Universitet: historie, mellemøststudier, klassiske studier (oldtidskundskab, latin og græsk), religionsstudier, marinarkæologi, amerikanske studier, engelsk, tysk, spanske og spanskamerikanske studier, international virksomhedskommunikation, cand.negot. (engelsk, tysk, spansk og arabisk), interkulturel pædagogik (arabisk), udviklingsøkonomi, medicin og folkesundhed. 

IH er således præget af en betydelig faglig variation, og instituttet støtter initiativer og projekter, der bringer dets medarbejdere sammen om forskning og undervisning, som tager afsæt i og udbygger denne flerfaglighed. Det er også et kendetegn ved instituttet, at en stor del af dets medarbejdere har en stærk interesse for teori og metode. Det er instituttets strategi, at dette i de kommende år skal bruges i videreudviklingen af instituttets forskeruddannelsesprogram. Det prioriteres i øvrigt højt, at ph.d.-studerende ved instituttet tidligt integreres i miljøet og oplever IH som et sted, hvor der kan eksperimenteres med projekter og ideer. Forskeruddannelsen ved instituttet indgår i et tæt samarbejde med såvel fakultetets forskerskole som forskeruddannelsesprogrammer ved andre danske og udenlandske universiteter, og også på dette punkt satser instituttet på en udbygning af de internationale forbindelser i de kommende år.

Tværgående forskningsprogrammer

For yderligere at styrke samarbejdet på tværs af instituttets fagområder har instituttet for de kommende år udvalgt tre tværgående forskningsprogrammer, der i særlig grad bakkes op omkring. Disse tværgående programmer har rødder i eksisterende aktiviteter – de er så at sige vokset ”nedefra” – og på den baggrund ønsker instituttet i de kommende år at opbygge en forskningsmæssigt særlig stærk profil på disse punkter.

Politisk historie

Politisk historie har traditionelt været et af historiefagets kernefelter og er det til stadighed på IH. Således arbejder en meget stor del af instituttets forskere med temaer og problemstillinger, som har en politisk dimension. Det gælder ikke mindst forskningen i dansk historie, hvor IH især har en stærk profil inden for moderne historie og samtidshistorie, samt USA’s og Mellemøstens politiske historie. Instituttet har også væsentlige kompetencer inden for nordisk, tysk, britisk, russisk, østeuropæisk, og international politisk historie. På flere af disse fronter spiller IH’s forskningscentre en vigtig rolle: Center for Mellemøststudier, Center for Koldkrigsstudier, Center for Amerikanske StudierCenter for Industri- og Erhvervshistorie samt Center for Velfærdsstatsforskning. Det er IH’s ambition at videreføre og udvikle instituttets stolte traditioner for politisk historie og fortsat være landets bedste forskningsmiljø på området. På den ene side fastholdes og styrkes den empirisk anlagte profil byggende på en tradition for at analysere politisk historie inden for en national (men altså ikke udelukkende dansk) ramme. På den anden side og parallelt hermed søges denne profil udviklet ved at integrere tendenser som transnational historie, politisk kulturhistorie samt politisk begrebs- og idéhistorie. Herved styrkes den metodiske og teoretiske profil, og der åbnes for nye samarbejdsrelationer både indadtil og udadtil. Det skal i øvrigt understreges, at udviklingen af politisk historie som tværgående forskningsfelt ved instituttet også vil inddrage temaer som relationerne mellem sekulær og religiøs magt samt spørgsmålet om politikkens forhold til marked og civilsamfund.

Kulturmøder

Forskning i kulturmøder har længe stået centralt på instituttet, for eksempel i forbindelse med historiske og arkæologiske undersøgelser i Lilleasien samt på Center for MellemøststudierCenter for Middelalderstudier og Center for Amerikanske Studier. Kulturmøder handler eksempelvis om møder mellem elite- og folkekultur, religionsrelaterede kulturmøder, migrationshistorie, etniske konflikter og identiteter i bevægelse. Mere konkret har undersøgelser af kulturmøder resulteret i eksempelvis udforskningen af den europæiske korstogsbevægelse fra ca. 1000 til reformationen, amerikansk påvirkning af dansk kultur 1945-75 (”Amerikansk på dansk”), forskningsprojektet ”Where East meets West: Urbanisation, Provincialisation and Cultural Interaction in Roman Anatolia” samt arbejdet i forskningsnetværket ”Gender in the European Town”. Inden for dette felt har projektet ”Modernities, Subjectivities and Islamic Traditions: Religion and the Good Life in the Modern Muslin World” netop modtaget støtte fra FKK.

Det præger generelt den nyere forskning i kulturmøder, at teoretiske diskussioner om stat og nation, globalisering og lokalisering, sted og rum, køn og kultur, transfer, religion, identitet, individualitet og fællesskab har stået centralt. Det er instituttets ambition, at refleksioner over disse emner fortsat skal inspirere til nye tværgående aktiviteter og projekter på instituttet, gerne aktiviteter som kommunikerer med det omgivende samfund, hvor der er en stor interesse for viden om kulturmøder og de forskellige problemer og muligheder, som over tid og rum har været forbundet hermed.

Autoritet, materialitet og medier 

Dette forskningsprogram er samlet om undersøgelser af, hvordan autoritet bliver til, forandres og ikke mindst udfordres ved hjælp af konkrete materielle og æstetiske medier. Det afspejler integrationen af Religionsstudier og Centre for Medieval Literature med de øvrige miljøer på IH, hvor der også er interesse for den rolle som materielle, visuelle og tekstlige (o.a.) medier spiller i opbygningen, vedligeholdelsen og udfordringen af autoritet i forskellige historiske kontekster. Ofte ser man et spænd mellem særlige autoritative, ofte tekstlige fremstillingsformer og så andre medier og materialitetstyper, som udfordrer og forandrer disse. Man kan således se religiøs eller kanoniseret autoritet forhandlet ved hjælp af alternative eller nye medier, ligesom skiftende tekniske og materielle betingelser for mediers udbredelse og anvendelighed sætter nye rammer for autoritet eller muliggør indlejring i nye netværk. Til forskningsemnerne hører derfor for eksempel kontroverser om religiøs autoritet i forhold til billedbrug, blasfemi, genbrug; forhandling af autoritative tekster og mytologier i nye og/eller alternative medier (lyd, musik, visuelle udtryksformer, monumenter, alternative genrer, sociale medier); forvandling af autoritative udtryk i transmissionskulturer; samt den religiøse autoritets bevægelser på tværs af medier, sociale subsystemer, netværk og/eller kulturelle kontekster. Dette nye forskningsfelt søger at bringe de tværfaglige kræfter med interesse for autoritet, materialitet og medier sammen med både forskningssamarbejde og undervisning som endemål.


Vedtaget af institutrådet ved Institut for Historie den 28. januar 2015

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies