Universitetspædagogikum med opstart sommer 2018

Der oprettes formentlig et blandet dansk- og engelsksproget hold. En del fælles aktiviteter vil foregå på engelsk.

Hvert forløb starter med et introduktionsmøde. Her informeres deltagerne om formålet med og indholdet i universitetspædagogikum samt møder deres kollegavejledningsgruppe og eksterne vejledere. Introduktionsmødet ligger samtidig med afslutningen på et foregående hold, hvilket giver mulighed for at se de pædagogiske projekter, som deltagerne fra dette hold præsenterer.

Model for universitetspædagogikum beskriver de forskellige elementer i universitetspædagogikum, herunder:

  • Kursusdelen (et internat, en seminardag, e-læringsaktiviteter, universitetspædagogiske kurser, postersession)
  • Individuel vejledning
  • Kollegavejledning
  • Pædagogisk udviklingsprojekt
  • E-læringsprojekt
  • Undervisningsportfolio

  

Program for universitetspædagogikum sommer 2018  

  • Informationsmøde 6. juni 2018, kl. 10.00 til ca. 14.00 på Campus Odense
  • Internat  14.-16. august 2018, Munkebjerg Hotel, Vejle
  • Seminardag,  23. januar 2019  på Campus Odense
  • E-læringsaktiviteter
  • Åbne kurser (annonceres i kataloget over SDU's medarbejderkurser og på SDUUP's hjemmeside)
  • Vejledning og kollegavejledning planlægges løbende gennem året
  • Postersession og afslutning  6- juni 2019  på Odense campus

Der kan forekomme ændringer i programmet, når vi kommer tættere på.

Deltagerbetalingen  dækkes fra centralt hold, og altså ikke som tidligere af  fakultet  eller institut.  Deltageren bør dog have sikret sig leders accept inden tilmelding til forløbet.

Ved overtegning af holdene kan det være nødvendigt at henvise deltagere til et senere forløb, efter nærmere aftale.

Universitetspædagogikum sekretariatsbetjenes af HR Udvikling. Hvis der er spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til HR-udvikling@sdu.dk eller direkte til agpetersen@sdu.dk.

Frist for tilmelding er 15. april 2018 og sker ved mail til Anne Grete Petersen, agpetersen@sdu.dk . Kontakt gerne Anne Grete Petersen vedr. eventuel senere tilmelding.