Velkommen til websiden for TAL2019. Konferencens hovedtema er aktiverende undervisning og aktiv læring, som er det bærende princip for uddannelse på SDU. Denne konference skal hjælpe praktikere med at inspirere hinanden og formidle viden og erfaringer om, hvordan studerendes læring fremmes i overensstemmelse med de bærende principper på SDU.

Årets særlige fokus er på Employability – Vi sætter fokus på, hvordan vi i universitetsundervisningen og gennem andre tiltag kan understøtte vores studerendes muligheder for at udvikle sig til attraktive og kompetente partnere på et fremtidigt arbejdsmarked

Tid og sted: Torsdag 14. november 2019 kl. 9-16 på Syddansk Universitet (Odense).

 KONFERENCEMATERIALE

Book of Abstracts (link)

  • Detaljeret program
  • Short communications og poster abstracts
  • Workshop abstracts

Keynote Lorraine Dacre Pool:

Videooptagelser:

Velkomst til  TAL2019 Konferencen v/Rie Troelsen, leder af SDU Universitetspædagogik

 

Keynote Lorraine Dacre Pool: Employability in Higher Education

 

Paneldebat v/ keynote Lorraine Dacre Pool og fra SDU: Anni Søborg - Uddannelsesinnovation;  Kim Bæksgaard - Research & Innovation Organisation og Tine Lynfort Jensen - Institut for Sprog og Kommunikation

 

Målgruppen er primært medarbejdere fra SDU og University Colleges i Region Syddanmark. Konferencen er dog åben for alle interesserede, og abstracts og tilmeldinger fra medarbejdere fra andre nationale og internationale universiteter og andre uddannelsesinstitutioner er meget velkomne.

Målet med konferencen er at give deltagerne mulighed for at

  • dele, dokumentere, demonstrere, begrunde og analysere egne eksempler på aktiverende undervisning og aktiv læring
  • blive inspireret til at videreudvikle egen aktuel praksis eller udvikle en ny egen praksis inden for aktiverende undervisning og aktiv læring 

Konferencens formål:

Det særlige formål med dette års konference er ydermere, at:

  • sætte fokus på forståelser af employability i videregående uddannelser
  • diskutere ideer til hvordan undervisere kan fokusere på employability i videregående uddannelser
  • introducere eksempler på best practice fra andre universiteter
  • diskutere hvordan universitet som institution kan styrke employability

 Konferencens gennemgående tema er som altid aktiverende undervisning og aktiv læring.

Konferencens særlige tema i år er endvidere ’Employability’

Konferencen vil belyse, hvordan undervisning kan styrke studerendes employability. Der er flere definitioner af begrebet ’employability’. Begrebet er fx blevet defineret som ‘a set of achievements – skills, understandings and personal attributes – that makes graduates more likely to gain employment and be successful in their chosen occupations, which benefits themselves, the workforce, the community and the economy’, og det er blevet beskrevet som  ‘en complex konstruktion’ (Yorke, 2004). Uanset hvilken definition man måtte foretrække, er employability et tema, som optager mange i det danske uddannelsessystem. 

 

Det er ligeledes et felt, hvor der i disse år sker stor udvikling på videregående uddannelser i Danmark. Udviklingen finder sted i mange forskellige kontekster, både inden for curriculære, co-curriculære og extra-curriculære studenteraktiviteter.

 

TAL-konferencen giver mulighed for at dele erfaringer og blive inspireret af de forskellige initiativer, der iværksættes for at udvikle dansk videregående uddannelser med employability som mål. TAL2019 vil være en lejlighed til at indsamle og formidle forskellige tolkninger og praksis indenfor employability.

TAL2019 vil indeholde:

  • Keynote oplæg med fokus på employability ved Dr. Lorraine Dacre Pool (på engelsk)
  • Parallelle sessioner med korte oplæg, poster præsentationer og workshops om aktiverende undervisning og aktiv læring samt employability  (både danske og engelske sessioner)
  • Paneldebat (på engelsk)

Keynote speaker: Dr. Lorraine Dacre Pool, Centre for Excellence in Learning and Teaching (CELT), University of Central Lancashire

Kort præsentation af Dr. Lorraine Dacre Pool (link)

TAL2019 opfordrede undervisere, undervisningsudviklere, vejledere, forskere, karrierevejledere, studerende og andre med interesse for feltet til at bidrage med korte oplæg eller posters om praktiske eksempler, erfaringer og forskning indenfor følgende tematiske spor, som de parallelle sessioner vil dække: 

Aktiverende undervisning og aktiv læring 

Employability 

  • Employability som del af undervisningen
  • Employability som extra-curriculære aktiviteter
  • Employability som uddannelsesstrategi
  • Employability og samarbejdet med det omkringliggende samfund
  • Employability, uddannelse og effekt
  • Andet

Keynote oplæg og plenumdebat vil foregå på engelsk. Der vil være parallelsessioner på både dansk og engelsk.

Konferencepublikation: Oplægsholdere får mulighed for efterfølgende at sende deres bidrag ind til en konferencepublikation.

Konferencearrangører: SDU Universitetspædagogik:

Har du spørgsmål af praktisk karakter, bedes du kontakte Anne Grete Petersen, agpetersen@sdu.dk

Referencer:

  • Dacre Pool, L., Qualter, P., & J. Sewell, P. J. E. T. (2014). Exploring the factor structure of the CareerEDGE employability development profile. 56(4), 303-313. 
  • Dacre Pool, L., & Sewell, P. J. E. T. (2007). The key to employability: developing a practical model of graduate employability. 49(4), 277-289. 
  • Yorke, M. J. (2004). Employability in the undergraduate curriculum: Some student perspectives. European Journal of Education, 39(4), 409-427. 
 

 

 

Teaching for Active Learning - TAL2018

Materiale fra TAL konferencen afholdt på SDU 6. November 2018

Læs mere