Skip to main content

Brug samtalesalon som opvarmning til Åbent hus eller blot som anledning til en god oplevelse med en af dem, der kender dig bedst.


Står dit barn over for et kommende studievalg? Eller har du brug for dine forældres sparring til at komme nærmere på dine fremtidsdrømme og dit studievalg? Så inviter hinanden til samtalesalon. Vi vender tilbage med en ny samtalesalon inden længe. Hold dig opdateret i vores nyhedsbrev.

I får inspiration og sjove udfordringer undervejs, lærer hinanden bedre at kende og får sat ord på, hvad der har betydning for studievalget – og måske får I øje på et par nye perspektiver.

Samtalen hjælpes på gled af lidt mundgodt, som sendes til jer inden vi mødes.

Samtalesalonen tilbyder en inspirerende ramme og redskaber til en god snak om fremtidsdrømme og studievalg

Mød de to værter, der guider jer gennem samtalesalonen

95% af forældre synes, de har talt med deres unge om studievalg. ... Men kun 50% af de unge synes, deres forældre har talt med dem om studievalg.

[kilde: Er unge og forældre klædt på til studievalget? Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2016]

Samtalesalonen danner rammen om en fælles oplevelse, som I selv fylder ud med jeres samtale.

Vi mødes på Zoom, hvor vores veloplagte værter, fører jer igennem en velkomponeret samtalemenu med spørgsmål, input og inspirationsoplæg. Der veksles mellem korte oplæg i fælles forum og jeres eget samtalerum under fire øjne.


Det var fedt at have en vigtig rolle, at skulle bidrage og være katalysator for alle de ting, jeg gerne vil snakke med mit barn om, men som det kan være svært at få op og køre under almindelige omstændigheder

Tidligere deltager på SDU’s samtalesalon

Det handler om dig

Det handler ikke så meget om at komme i mål med et endeligt valg af en specifik uddannelse. Men det handler om at komme hele vejen rundt om dig og udforske, om der er uopdagede muligheder, blinde vinkler, eller ubevidste forventninger, der spiller ind i dine overvejelser.

Formålet med samtalesalonen er først og fremmest, at du får et godt afsæt til at træffe mere kvalificerede, velinformerede og frie studievalg på baggrund af en åben og undersøgende samtale med den, der kender dig bedst.

Samtalesalon om uddannelsesvalg arrangeres af Ingeniøruddannelserne ved Syddansk Universitet.

Arrangementet er støttet af William Demant Fonden og Mads Clausens Fond.

Program

Velkommen og opvarmning
- ved dagens værter Softwarestuderende Sofie Louise Madsen og Studiechef Annette Lund

Oplæg: Om valg, vildveje og blinde vinkler
- ved erhvervspsykolog Henrik Lesley

Samtale-sessioner: parvise break out rooms

Oplæg: Bliv skarpere på dit uddannelsesvalg
- ved Studie- og karrierevejleder (MA) Nina Wegener, Studievalg Danmark

Opsamling, feed back og farvel

18:00- 18:30: Efter samtalesalonen er der mulighed for at mødes individuelt med en vejleder fra Studievalg Danmark. Her kan I tale om noget af det, I har berørt i samtalesalonen og få hjælp til at komme tættere på konkrete uddannelsesmuligheder.

Selvom Signe (1.g) sir, at vi herhjemme har talt en masse om studievalg/uddannelsesvalg, så var hun ganske klar på, at dagen i går gav hende nye indsigter

Tidligere deltager på SDU’s samtalesalon

 

Samtalesalonerne er oprindeligt udviklet af Engineer the Future og videreudviklet i samarbejde med Fremtidsfabrik, SDU’s Center for teaching and Learning og SDU's Gender Equality Team.