Studerende bygger stål-træ til Tinderbox

Som en del af deres semesterprojekt er seks ingeniørstuderende i gang med at opsætte en installation på Tinderbox.

TinderTree – det er navnet på en af de installationer, der kan ses under Tinderbox musikfestivallen i Tusindårsskoven i Odense. Installationen er en del af seks studerende fra Product Development & Innovations fjerdesemestersprojekt.

Idéen med installationen er at give beskueren en naturstridigoplevelse med et træ bygget af stål, der skal skyde med ild, ”plantet” midt ude i naturen.

Følg på Instagram

De studerende har de kommende dage kapret Engineer the Futures Instagram-profil, hvor man kan følge tilblivelsen af TinderTree.

Engineer the future er en teknologiske alliance, som skal bringe danske ingeniører og teknologieksperter i front og sørge for, at der bliver mange flere med viden og specialer inden for teknologisk udvikling i fremtiden.

For mere information kontakt:
Journalist Martin Mogensen på mbom@tek.sdu.dk / tlf. 6550 7297

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies