Kinesere skal lære at håndtere gylle

Af: Kent Kristensen, kk@sdu.dk

Verdens folkerigeste land har et voldsomt miljøproblem. Mange af deres svinestalde, som kan indeholde tusindvis af dyr, ligger nemlig ved byerne.

Det betyder, at der slet ikke er tilstrækkeligt med marker, som landmændene kan fordele husdyrgødningen på. I stedet hælder de store dele af gyllen i nærliggende floder. Resultatet er forurenet drikkevand og forurenede floder.

– Det stiller kineserne i en vanskelig situation. Umiddelbart ville man måske sige, at de blot skulle flytte svinestaldene ud på landet. Men det er ikke så ligetil at flytte så store produktioner, fortæller Sven G. Sommer fra Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi på SDU og tilføjer:

– Så ville nogle måske pege på, at den næstbedste løsning ville være, at landmændene transporterede deres gylle ud på nogle marker i de pågældende landdistrikter. Men i Kina tjener landmændene ikke ret meget, og vi taler om et stort land med en dårlig infrastruktur. Hvis du skal køre din husdyrgødning 500 km væk, før du kommer til den mark, hvor du kan sprede din gylle, er det så dyrt, at de færreste kan gøre det.

Sven G. Sommer er professor i miljøteknologi og regnes for en af Danmarks mest vidende personer, når det handler om at skabe et miljøvenligt landbrug.

Gennem årene har han i flere omgange fungeret som konsulent for lande, der gerne ville have input til, hvordan landmændene kan gøre deres dyreproduktion mere skånsom for miljøet.

I år skal han i to omgange til Kina for at undervise en række masterstuderende i miljøteknologi. Tanken er, at nogle af dem efterfølgende kan få job som miljøkonsulenter og vejlede landbruget.

Og der er brug for, at kineserne udstyres med den nyeste viden. Det er nemlig blevet populært at have svinekød mellem spisepindene. Faktisk slagtes og spises omkring halvdelen af verdens svin i Kina.

Forbruget er steget så hurtigt, at de kinesiske svinebønder har haft svært ved at følge med.
 
Deres manglende teknologi og knowhow har igennem årene resulteret i flere kritiske historier. Blandt andet om de tungt belastede floder.

Skandalen  i Huangpu-floden

Eksempelvis dukkede der i 2013 fortællinger op om, at 16.000 døde svin flød rundt i vandet på Huangpu-floden, som løber gennem Shanghai og forsyner millionbyens indbyggere med næsten en fjerdedel af deres drikkevand. Angiveligt havde dyrene været syge – måske på grund af overfyldte svinestier – og var smidt i floden.

Det gør ikke presset på landmændene mindre, at deres politikere oprindeligt har et ønske om, at de skal øge svineproduktionen yderligere.

Den ambition har regeringen imidlertid måttet drosle lidt ned på grund af de mange negative konsekvenser, og det sætter Sven G. Sommers kommende indsats i Kina i et ekstra perspektiv.

– Det er vigtigt, at kineserne selv anerkender, at de har et problem. Det bliver ikke min rolle at presse bestemte løsninger ned over dem, men derimod vil jeg gerne udstyre dem med en viden, så de får en række muligheder at vælge imellem, siger han.

Helt overordnet vil Sven G. Sommer gerne have kineserne til at forstå, at de i fremtiden skal skabe bedre balance i forholdet mellem hvor meget husdyrgødning, de producerer, og arealet af marker, de har at fordele det på.

Men først drejer det sig om at lære dem at håndtere gyllen, så den forurener mindst muligt. Det handler blandt andet om at minimere fordampningen af ammoniak. Og om at reducere mængden af metangas.

– Noget kan være forholdsvis lavpraktisk som at have låg på en gyllebeholder, så indholdet ikke fordamper op i luften. Af samme årsag er det også en fordel at bruge slanger, når du skal fordele gyllen ud på markerne. Det kan også være en fordel at pløje gyllen ned i jorden med det samme, ligesom det er vigtigt at indrette sin produktion, så man spreder gyllen på den rigtige årstid, hvor afgrøden har mest brug for gødningen, siger Sven G. Sommer og understreger, at det naturligvis også handler om at dosere mængderne rigtigt.

Han peger desuden på, at det vil være oplagt at tale med kineserne om biogas-anlæg og om, hvordan deres dyregødning kan skabe energi.

– Det bliver et langt træk, men jeg håber at give de lokale fagfolk en indsigt, de kan arbejde videre med, siger forskeren.