Skip to main content

Ny videnskabelig oversigtsartikel: Fodbold er bredspektret medicin

Den mest populære sport i verden er meget mere end underholdning. Fodbold er bredspektret medicin mod livsstilssygdomme. Det konkluderer en helt ny videnskabelig oversigtsartikel som har samlet resultaterne af 31 forskningsstudier. Konklusionen er at motionsfodbold over 3-6 måneder bade forbedrer kondital, blodtryk, hvilepuls, fedtprocent, LDL kolesterol og muskelstyrke for forskellige patientgrupper.

Det er i dag velkendt at fysisk aktivitet er en hjørnesten i den ikke-farmakologiske forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme som f.eks. forhøjet blodtryk, type 2 sukkersyge og knogleskørhed, og tillige at lav aerob fitness og høj hvilepuls er stærke prædiktorer for risikoen for livsstilssygdomme og dødelighed.

Det er også velbeskrevet at udholdenhedstræning forbedrer metabolisk fitness, at høj-intens intervaltræning (HIIT) forbedrer hjertekredsløbs fitness og at styrketræning forbedrer muskel-skelet fitness. Forskningsmæssigt har der været stor fokus på træningsmodeller der kan gennemføres i laboratorier, såsom cykling, gang, løb, roning og styrketræning, og de modeller der har været brugt i studier om fysisk aktivitet som behandling af livsstilssygdomme har ofte brugt enstrengede træningsmodeller med fokus på enten udholdenhedstræning, HIIT eller styrketræning. Selvom sporten fylder meget i mediebilledet og selvom der er et tæt forgrenet net af idrætsforeninger både i Danmark og verden over, har der indtil for nyligt været overraskende beskedentilgængelig viden om hvordan sport virker på behandling af livsstilssygdomme.

I 2015 udkom to videnskabelige oversigtsartikler som konkluderede at den bedste evidens for sundheds-effekter af sport findes for fodbold og løb, og at fodbold har markante positive effekter på både hjertekredsløbs fitness og metabolsk fitness for utrænede mænd og kvinder. På fredag udkommer en oversigtsartikel mere, i det mest anerkendte sportsmedicinske tidsskrift British Journal of Sports Medicine (BJSM), og denne gang er det undersøgt om motionsfodbold har bredspektrede effekter for mænd og kvinder på 18-75 år, heraf mange med livsstilssygdomme som forhøjet blodtryk, overvægt og type 2 sukkersyge.

- Oversigtsartiklen viser med al tydelighed at fodboldtræning er en alsidig og effektiv træningsform der kombinerer udholdenhedstræning, aerob høj-intensitetstræning og styrketræning, også for midaldrende og ældre mænd og kvinder med livsstilssygdomme, fortæller Peter Krustrup, professor i sport og sundhed ved Syddansk Universitet og sidsteforfatter på artiklen, og opsummerer:

- Efter mere end 10 års forskning er der nu tilstrækkelig evidens til at konkludere at fodbold er medicin. Fodbold er bredspektret medicin for patienter med forhøjet blodtryk, type 2 sukkersyge og andre livsstilssygdomme, konkluderer Peter Krustrup, og forsætter: - De mest markante resultater fra de 3 oversigtsartikler er at kort tids fodboldtræning er lige så effektiv som pillebehandling mod forhøjet blodtryk, og at fodboldtræning er lige så effektiv til at forbedre konditallet som HIIT træning.

Den nye oversigtsartikel i BJSM blev udarbejdet i et samarbejde mellem lektor Zoran Milanovic og hans forskningsgruppe på Nis Universitet i Serbien, og SDU-forskerne Magni Mohr og Peter Krustrup. Magni Mohr er også tilknyttet Færøernes Universitet og er formand for det Færøske Folkesundhedsråd. Fakta fra artiklen er at 3-6 måneders fodboldtræning i 2 gange 1 time om ugen gennemsnitligt forbedrede konditallet med 3,51 mL/min/kg, øgede hoppehøjden med 2,3 cm, og sænkede fedtmassen med 1,72 kg, LDL kolesterol med 0,21 mmol/L og hvilepuls med 6,0 slag/minut for utrænede kvinder og mænd på 18-75 år, og sænkede blodtrykket med 11/7 mmHg for 30-70-årige patienter med mildt-til-moderat forhøjet blodtryk.

- De markante effekter på blodtryk, hvilepuls og kondital svarer i sig selv til en reduktion i risikoen for hjertekarsygdomme på mere end 50%, og dertil kommer de positive effekter på kropssammensætning, blodlipider og glukosetolerance. Det gør fodboldtræning til en bredspektret og meget attraktiv ikke-farmakologisk intervention mod livsstilssygdomme, fortæller lektor Magni Mohr, og forsætter: - Derfor har vi nu introduceret det danske Fodbold Fitness koncept i de fleste fodboldklubber på Færøerne og bruger fodbold som behandling af forhøjet blodtryk, prediabetes og type 2 sukkersyge.

Den type fodbold som er benyttet i oversigtsartiklens 31 forskningsstudier adskiller sig markant fra den type fodbold man ser på fjernsynet. Det er fodboldtræning på små baner frem for 11-mands-kampe, blandt andet fordi skadesfrekvensen blot er 1/5 til 1/12 under træning i forhold til kamp. Fodbold Fitness, som er et evidensbaseret dansk koncept, udviklet og udrullet i et samarbejde mellem DBU og Peter Krustrup, består af en grundig skadesforebyggende opvarmning, dribleøvelser og boldlege, efterfulgt af småspil, feks 4 v 4 på 4 små mål eller 5 v 5 på to halvstore mål. Ingen kampe kun træning. Denne type fodbold, som ikke inkluderer kampe, kun træning, kan spilles af alle, uanset fysisk form, alder, køn og teknisk kunnen. Det anslås at der er 500 millioner mennesker der spiller fodbold verden over, hvoraf 300 millioner er klubmedlemmer.

Peter Krustrup har ialt bidraget til 130 forskningsartikler om fodbold og sundhed siden 2008, blandt andet i samarbejde med SDU-kollegerne Morten Randers, Magni Mohr, Per Aagaard, Christina Ørntoft, Thomas Rostgaard og Malte Nejst Larsen. Resultaterne af de seneste 10 års forskning i fitness- og sundhedseffekter af fodbold fremlægges i disse dage ved den første internationale “Football is Medicine”-konference i Lissabon (http://footballismedicine.fpf.pt/). Konferencen er arrangeret af det Portugiske FA med SDU, DBU og UEFA som partnere. Den næste ”Football is Medicine” konference afholdes på SDU i Odense d. 25-26. januar 2019. Konferencen i Portugal åbnes af UEFAs vicepræsident Fernando Gomes og næstformand i DBU, Bent Clausen, som præsenterer Fodbold Fitness konceptet, som pt kører i 325 danske og færøske fodboldklubber. I alt 30 præsentationer vil også beskrive resultater for motionsfodbold for 70-85-årige kvinder, mænd med prostatakræft, kvinder efter brystkræft, 50-70-årige kvinder med svage knogler og mænd med Parkinson.

Læs mere:

Oja P et al. 2015, meta-analysis, British J Sports Medicine: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25568330
Milanovic Z et al. 2015, meta-analysis, Sports Medicine: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26210229
Krustrup P et al. 2018, narrative review, Eur J Appl Phys: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29164325
Milanovic Z et al. 2018, meta-analysis, BJSM: https://dx.doi.org/10.1136/bjsports-2017-097885

 

Mød forskeren

Peter Krustrup Professor, forskningsleder, ph.d. Institut for Idræt og Biomekanik, Enheden for Sport og Sundhed

Kontakt

Mød forskeren

Magni Mohr, lektor ved Institut for Idræt og Biomekanik

Kontakt

Redaktionen afsluttet: 25.01.2018