Skip to main content
Nysgerrighed

Hvordan gør gener os syge med diabetes og overvægt?

Når vi får en livsstilssygdom, skyldes det ofte en ændring i den måde, vores celler bruger vores gener på. Det forskes der massivt i, men iflg. molekylærbiolog Jesper Grud Skat Madsen peger resultaterne i forskellige retninger. Vi har spurgt ham, hvad det er, han ikke forstår.

Af Birgitte Svennevig, , 07-03-2022

Videnskaben kortlægger flere og flere hjørner af menneskets genetik, og der hersker ikke længere nogen tvivl, om at netop generne spiller en afgørende rolle, når vi bliver syge.

- Det er først og fremmest vigtigt at finde ud af, hvilke gener, der bliver reguleret og hvilke faktorer, der regulerer dem, når man bliver syg: Enkelte af dem kan nemlig være nøglen til at udvikle nye diagnosticerings- eller behandlingsmuligheder. For mig er det et af de helt store og stadig åbne spørgsmål i min forskning, siger Jesper Grud Skat Madsen.

Men hvordan finder man ud af, hvilke gener, der bliver reguleret? Og hvilke faktorer regulerer dem, når man bliver syg?

Nålen i høstakken

Det er som at lede efter den berømte nål i høstakken, mener han.

Der findes allerede mange videnskabelige studier, der har forsøgt at besvare lige netop de to spørgsmål ved hjælp af teknikker, der undersøger udtrykket af gener i tusindvis af individuelle celler på én gang.

- Det viser sig dog, at når man sammenholder studier, som egentlig forsøger at besvare de samme spørgsmål, er svarene oftest ikke ens, siger Jesper Grud Skat Madsen.

Gør patienterne og forskerne noget forskelligt?

Det kan skyldes mange forskellige ting:

- Måske er de mennesker, der indgår i de forskellige studier, forskellige og deres sygdom eller de mekanismer, der har ført til sygdommen, er forskellig. Men det kan også skyldes, at de mennesker, der har udført eksperimenterne, er forskellige, og at de har udført eller behandlet dem en lille smule forskelligt. Uagtet årsagen er det meget svært at omsætte forskning, der giver forskellige svar, til brugbar viden, der kan gøre en forskel i den virkelige verden - for hvilket svar er det rigtige?, spørger Jesper Grud Skat Madsen og fortsætter:

- Når så svarene ikke er ens imellem studier, kan man lidt populært sige, at høstakken bliver større og større, og det bliver sværere og sværere at finde nålen.

- Det er derfor vigtigt at forstå forskellighederne imellem studier. Hvis årsagen til forskellighederne er, at sygdomsmekanismer er forskellige, bør vi måske opdele høstakken i forskellige høstakke, som måske har hver sin nål. Men hvis årsagen til forskellighederne er, at eksperimenterne er lidt forskellige, bør vi lede efter fællestræk i studierne og dermed mindske høstakken i stedet for at gøre den større.

Hvilken betydning vil det få at finde et svar?

>Jesper Grud Skat Madsens drøm er, at det bliver muligt at udvikle nye og bedre diagnosticerings- og behandlingsmuligheder for type 2 diabetikere og undergrupper heraf.

- Hvis det skal lykkes, skal vi lære at forstå forskellighederne mellem en lang række studier af type 2 diabetes, så vi kan udnytte den viden til at prioritere imellem gener og faktorer, siger han.

Ud over at kigge fremad skal forskningen også kigge tilbage med de kritiske briller på. Vi skal blive bedre til at sammenligne på tværs af studier og bruge al den viden, vi har i fællesskab, mener han.

- I min forskningsgruppe er vi netop startet på et nyt stort projekt, hvor vi gen-analyserer store mængder data med standardiserede og moderne teknikker for at mindske forskelligheder, der ikke skyldes biologisk forskellighed – i sidste ende håber vi, at det kan skabe ny indsigt i type 2 diabetes. Det kræver, at mennesker med forskellige kompetencer inden for data science, statistik og molekylærbiologi arbejder sammen på tværs af deres felter, siger Jesper Grud Skat Madsen.


Hvad er det, du ikke forstår?

Forskere bliver hele tiden klogere på deres fagområde – men samtidig er der stadig meget, de endnu ikke forstår. Hvad kan det være? Og hvilken betydning vil det have for deres forskning – og for samfundet - at få svar? Det spørger vi en række naturvidenskabelige forskere om i denne serie.

Mød forskeren

Jesper Grud Skat Madsen er molekylærbiolog og optaget af at forstå genernes rolle, når vi får diabetes. Han har specialiseret sig i ”computational biology”, hvor man flytter det traditionelle laboratorie-arbejde ind i computeren og laver undersøgelserne og eksperimenterne der. Han er særligt interesseret i, hvordan stofskiftevæv – altså de organer i kroppen, der styrer vores stofskifte, fx bugspytkirtlen – ændrer sig, når man bliver syg med enten type 2 diabetes eller overvægt. Hans forsknings støttes af bl.a. Grundforskningsfonden og Novo Nordisk Fonden.

Læs mere om Madsens lab

Ansvarlig for siden: Det Naturvidenskabelige Fakultet

Redaktionen afsluttet: 07.03.2022