Skip to main content
Zoologi

Ny undersøgelse: Store karismatiske dyr i zoo udløser mange penge til naturbevarelse

En del af zoologiske institutioners indtjening går videre til bevarelsesprojekter for vilde dyr og deres levesteder. Store karismatiske dyr sælger billetter.

Af Birgitte Svennevig, , 28-02-2020

Den sjette masseudryddelse er i gang: Hver eneste dag mister vi gennemsnitligt 50 dyrearter, og det lægger et enormt pres på arbejdet med at bevare og beskytte de mange truede dyrearter, der er tæt på udryddelse, men som stadig findes.

Zoologiske haver, terrarier og akvarier er vigtige tilflugtssteder for truede arter, og disse institutioner yder også betragtelige økonomiske bidrag til bevarelses- og beskyttelsesarbejdet i naturen.

Nu konkluderer et nyt videnskabeligt studie, at der er en sammenhæng mellem hvor mange penge, de zoologiske institutioner tjener og hvor mange penge, de sender videre til bevarelsesprojektet i naturen.

Hvad vil publikum have?

- Det giver mening at skele til, hvad publikum gerne vil se og opleve. For popularitet betyder øgede entreindtægter, og de penge kan virkelig gøre en forskel for det bevaringsarbejde, som er så nødvendigt mange steder i verden, siger biolog Dalia Conde fra Syddansk Universitet, SDU.

Her er hun sektionsleder og specialist i dyre-beskyttelse. Hun er yderligere videnskabelig direktør i organisationen Species360.

Studiet, som hun er medforfatter til, er publiceret i NatureCommunications. Det er baseret på 458 zoologiske institutioner i 58 lande.

Tigre, næsehorn og giraffer

Det er ikke småpenge, de zoologiske institutioner sender videre til bevaringsarbejdet og investerer i egne projekter: F.eks. sender the World Association of Zoos and Aquariums (WAZA)s medlemsinstitutioner hvert år 350 mio. dollars videre til bevarelsesarbejde i naturen – et beløb, der kun overgås af de internationale organisationer WWF og Nature Conservancy.

Det videnskabelige studie definerer hvad, der kan trække folk i zoo og dermed give flere penge i kassen:

Et sikkert hit er store, karismatiske dyr, og de skal helst være pattedyr. Fx tigre, næsehorn, bjørne og giraffer.

Dyr i fangenskab er ambassadører

Sådanne store dyr er ofte kostbare at have gående i en zoo, det er svært at få dem til at yngle i fangenskab, de har brug for mere plads og stiller store krav til dyrevelfærd og -etik, men alt dette til trods kan de være en god investering.

Store dyr i fangenskab kan betragtes som ambassadører, der hjælper deres artsfæller i naturen. Man kan sige, at få ambassadører i en zoo tjener penge til det store flertal i naturen

Dalia Conde, lektor på Biologisk Institut

Videnskabelig direktør i Københavns Zoo og formand for Dyreetisk Råd, Bengt Holst, er ikke overrasket over studiets konklusion.

Dårlige forhold giver bagslag

- Visse arter er et must hos os i Københavns Zoo, og der er store dyr som fx elefanten iblandt, siger han.

Både han og Dalia Conde peger på, at store karismatiske dyr nok henter penge hjem, men de kan også være omkostningstunge:

- De zoologiske institutioner har ansvar for at sikre de bedste levevilkår for dyrene. De skal have gode fysiske forhold, og de skal stimuleres socialt og mentalt, siger Dalia Conde.

Tjene penge på at klæde abeunger ud i dukketøj?

De peger også på, at der er grænser for, hvad en zoologisk institution skal gøre med sine dyr for at tjene penge.

Vi vil således aldrig komme til at høre Bengt Holst foreslå, at Københavns Zoo sælger billetter til at gå tur med giraffer i snor eller give gorillaunger tøj på.

- Det handler ikke kun om at tjene penge, men også om at skabe og bevare respekten for dyrene. Når vi får folk ind i zoo, får vi lejlighed til at formidle om naturen. Man har kun en fornemmelse af, hvad en elefant er, hvis man har set en i virkeligheden. Dyr i zoos skaber respekt for deres vilde slægtninge, siger han.

Truede dyr er ikke populære

Studiet viser, at også andre trækplastre end store ikoniske dyr kan trække publikum til en zoologisk institution og dermed skaffe penge til bevarelsesarbejdet.

Fx vil publikum også gerne besøge institutioner, der har specialiseret sig i mange små dyr - fx en sommerfuglepark.

Modsat er truede arter i sig selv ikke noget, der sælger mange billetter.

Gør noget mere!

Oven i at verdens zoologiske institutioner aktivt deltager i og hvert år sender 350 mio. dollars videre til arbejdet med at bevare vilde dyr og deres levesteder i naturen, kan institutionerne gøre endnu mere, mener Dalia Conde:

- De er hjem for 16 pct. af denne planets truede arter, og de ligger inde med en enorm viden om dyrs biologi, velfærd, sygdomme og sundhed. De tiltrækker gæster, som er interesseret i at lære mere, så de zoologiske institutioner kan på så mange måder bidrage til, at den sjette masseudryddelse afværges.

Mød forskeren

Dalia Conde er lektor på Biologisk Institut. Hun er ekspert i naturbevaring, biodiversitet og populationsbiologi.

Kontakt