Skip to main content
Pandemi

COVID-19: Næste bølge er på vej til Danmark og kan blive ligesom den første

Fysikere forudser, at Danmark og en række europæiske lande bliver ramt af ny COVID-19-bølge i løbet af september, og at den vil klinge af efter ca. to uger.

Af Birgitte Svennevig, , 30-07-2020

Omkring uge 35-37 risikerer Danmark at blive ramt af en bølge med nye COVID-19-smittede, som kan blive lige så stærk som den, der ramte landet i foråret.

Det forudser professor Francesco Sannino fra Syddansk Universitet. Han er teoretisk fysiker og har sammen med kollegerne Giacomo Cacciapaglia og Corentin Cot fra Lyons universitet i Frankrig, udarbejdet en model, der nu fremskriver COVID-19-udviklingen i Danmark og andre europæiske lande resten af året 2020.

– Vores simulering viser, at vi kommer til at stå med et lignende antal smittede som i foråret, hvis vi tager de samme forholdsregler for social afstand og indfører samme restriktioner som under første bølge. Hvis vi ikke gør det, risikerer vi endnu flere smittede, siger han.

Bølgen vil toppe i 38-40

Ifølge modellen vil anden bølge i Danmark toppe i ugerne 38-40 og begynde at klinge af omkring uge 40-42. Samme forløb som under første bølge, hvis forholdsregler og restriktioner er de samme.

Først efter uge 50 vil tallet af nye smittede igen blive lige så lavt som før uge 30, hvor de langsomt begyndte at stige igen.

Simuleringen er baseret på COVID-19-data fra hele verden og særligt fra første bølge. Den videnskabelige beregningsmetode har rod i partikelfysikkens metoder og er af samme art, som epidemiologer bruger til at simulere sygdomsspredning. Den beregner antallet af smittede, inklusiv dem, der ikke bliver registreret – og inddrager altså det såkaldte mørketal.

Modellen efterlader ikke nogen tvivl om, at en anden, lige så omfattende bølge vil komme, hvis vi ikke skærper de foranstaltninger, som gælder i øjeblikket.

Francesco Sannino, professor

Efter at have fodret modellen med data foretog forskerne hundredvis af simuleringer, der hver især afviger lidt, når det gælder tidspunktet for den næste bølges indtræden og peak, men ikke omfanget af den.

Resultaterne, som de præsenteres her, er for tidspunkternes vedkommende altså et gennemsnit – det er altså muligt, at tidspunkterne kan indtræffe nogle dage - måske op til 14 dage - før eller efter de her oplyste.

– Men modellen efterlader ikke nogen tvivl om, at en anden, lige så omfattende bølge vil komme, hvis vi ikke skærper de foranstaltninger, som gælder i øjeblikket, mener Francesco Sannino.

En præmis for modellen er også, at der ikke er nogen flokimmunitet.

Graf med fremskrivningen for Danmark, Norge og Finland

18 lande i modellen

De lande, der er med i modellen, er Østrig, Belgien, Kroatien, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland, Italien, Holland, Norge, Polen, Slovakiet, Spanien, Schweiz og Storbritannien.

De fleste af dem forventes at blive ramt af nye COVID-19-bølger i perioder fra september til december, særligt mellem uge 32 og 48.


– Vores model kan bruges af stater, virksomheder, borgere og det finansielle marked til at forberede sig og iværksætte nødvendige lokale og globale foranstaltninger, før næste bølge rammer, siger Francesco Sannino.

Sammen med kolleger fremlagde han en lignende model i foråret, der forudså, at antallet af smittede i Danmark med 90 procents sikkerhed ville toppe senest 12. april, og den kom til at holde stik.

Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Mød forskeren

Francesco Sannino er professor i teoretisk fysik ved SDU og leder Centre for Cosmology and Particle Physics Phenomenology.

Kontakt

Second wave COVID-19 pandemics in Europe

Den videnskabelige model og resultaterne er beskrevet i den videnskabelige artikel ”Second wave COVID-19 pandemics in Europe: A Temporal Playbook”, der netop nu er ved at gennemgå såkaldt peer-review, hvor videnskabelige fagfæller gennemgår artiklen og vurderer kvaliteten af forskningen. Se yderligere oplysninger og lande-oversigt i den videnskabelige artikel, hvor forskerne offentliggør deres arbejde.

Download artiklen