nazismestudier

På sporet af danske jøder i Theresienstadt

Hvor havde de danske jøder deres frirum og hvilke steder frygtede de mest, mens de var fanget i Theresienstadt? Det er blot nogle af de spørgsmål, man kan finde svar på i de ca. 60 interaktive kort, der er blevet resultatet af lektor Therkel Stræde og tysk- og historiestuderendes feltarbejde i den tjekkiske ghetto.

Af Af Susan Grønbech Kongpetsak, , 02-10-2018

Èn jødisk dreng havde sit frirum under håndvasken i det overfyldte lokale, hvor han boede i Theresienstadt. Èn af de andre jødiske drenge havde sit frirum på sin fars arbejde i ghettoen, hvor han fik lov at hjælpe til. Og de fleste danske jøder frygtede allermest jernbanesporet, hvor folk blev samlet og sendt videre til Treblinka, Auschwitz eller andre af nazisternes udryddelseslejre.    

På Syddansk Universitet (SDU) markeres 75-året for den tyske besættelsesmagts politiaktion for at fange og deportere alle jøder i Danmark (1.- 2. oktober 1943) med en kortlægning af erindringens landskab for de 470 deporterede danske jøder, der levede i Theresienstadt fra oktober 1943 til april 1945.

 

Kort over dagligdagen

På baggrund af tysk- og historiestuderendes feltarbejde i den tjekkiske ghetto i foråret 2018, lanceres nu ca. 60 interaktive kort, som både giver individuel indsigt og generelt overblik over, hvordan dagligdagen var for de deporterede danske jøder – lige fra almindeligheder til grusomheder.

- Hidtil har man kun haft anekdotisk viden om de danske jøders oplevelser i Theresienstadt, men gennem de interaktive kort, der er baseret på ca. 80 forskellige menneskers erindringer fra 1945-2017, får vi præcis og ganske repræsentativ viden om, hvor de danske jøder boede, arbejdede og fandt deres frirum etc. i ghettoen. På den måde har vi skabt en slags erindringens og følelsernes topografi over danske jøders ophold i Theresienstadt, forklarer lektor Therkel Stræde om projektet.

 

Virtuel dannelsesrejse

Den nye form for topografi over Theresienstadt har lektor Therkel Stræde fra Institut for Historie og en gruppe historie- og tyskstuderende fra SDU opbygget ved at kategorisere de danske jøders erindringer ud fra de centrale steder, de husker;

Bopæl, arbejde, medicinsk behandling, madudlevering, sort børs, frirum og farezone.

Derefter har de studerende og lektor Therkel Stræde indtegnet alle jødernes vigtige steder på personlige kort og et oversigtskort. Så nu kan både danske skoleklasser, pårørende til jøder i ghettoen og helt almindelige danskere fremover tage på en virtuel dannelsesrejse i, hvordan det var at leve i Theresienstadt fra 1943-1945.

  

I øjenhøjde med historien

Og for historikere og historiestuderende er der også nye indsigter at hente i den anderledes form for historieforskning.

- Det gav et helt andet indtryk af historien, at vi har lært Theresienstadt at kende med fødderne. Samtidig var det nemmere at afklare tvivlsspørgsmål fra jødernes erindringer i selve ghettoen, jeg tror, vi har fundet i hvert fald 100 punkter mere til de interaktive kort af at være på feltarbejde frem for at sidde herhjemme.  Samtidig har kortene givet overraskende resultater, eksempelvis er der stor forskel på bevægelsesmønstrene på hhv. børn og voksne i ghettoen, forklarer historiestuderende Pelle Mose Hansen om projektet, der også har givet ham IT-erfaring, da han står for den IT-tekniske del af kort-projektet.    

Han suppleres af historiestuderende Anders Nedergaard Bæk Petersen:

- På denne måde kommer vi i øjenhøjde med en måske lidt glemt del af Danmarkshistorien, som er nemmere at aflæse i bygninger end i bøger. Man får nogle andre ideer og ser nogle andre strukturer gennem kortene.

 

Fra myter til fakta

Derudover understreger lektor Therkel Stræde, at man gennem projektet har kunnet afprøve forskellige myter om de danske jøder i Theresienstadt.

- Tidligere har myten om de danske jøders tid i Theresienstadt været, at de havde det bedre end mange af de andre jøder i ghettoen. Med de interaktive kort kan vi nu dokumentere, at de gamle danske jødiske familier boede i langt bedre boliger end mange af de andre, muligvis fordi de danske myndigheder lagde pres på tyskerne om at beskytte de danske jøder. Det er også værd at bemærke, at næsten ingen nævner steder for religiøs praksis som et frirum i ghettoen præget af sult, hårdt arbejde og sygdomme. De var muligvis ikke så troende, de danske jøder på den tid, siger han.

I løbet af feltarbejdet opbyggede SDU-gruppen gode relationer til det lokale museum, Terecín Memorial – Ghetto Museum, som nu er meget interesserede i at kunne bruge de interaktive kort til at formidle historien om de danske jøders tid i den tjekkiske ghetto, derfor arbejder man nu på at få oversat kortene.

 

De interaktive kort er gået i luften i anledningen af 75-året for politiaktionen for at fange og deportere jøderne i Danmark. Kortene kan ses her: danskejoederitheresienstadt.org  

Fakta om jøderne i Danmark

Størstedelen af jøderne i Danmark flygtede til Sverige i oktober 1943, da den tyske besættelsesmagt satte gang i en politiaktion for at fange og deportere alle jøder i Danmark. Men ca. 470 danske jøder blev fanget og deporteret til Theresienstadt i det nuværende Tjekkiet. Her var hverdagen præget af sult, sygdomme og hårdt arbejde og ca. 50 døde under opholdet i ghettoen. De danske jøder blev hentet og bragt i sikkerhed i Sverige med De Hvide Busser i april 1945.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies