Skip to main content
Velux-bevilling

Når folk taler grimt på nettet

Bekymringer omkring den grove tone online præger samfundsdebatten, selvom der er meget lidt sproglig viden på området. Et nyt forskningsprojekt på SDU kortlægger nu, hvor stort problemet med hadetale er i Danmark og Tyskland, og hvad forskellige befolkningsgrupper opfatter som hadetale.

De hadefulde kommentarer er talrige på nettet og skaber bekymring og debat både politisk og i den brede offentlighed. Men der findes relativt lidt viden – både i Danmark og generelt - om problemets omfang, og hvad folk egentlig opfatter som hadetale. Det vil et nyt forskningsprojekt på SDU, der ledes af Sharon Millar fra Institut for Sprog og Kommunikation, ændre på.  

 

Forskerne sidder allerede nu og høster data fra sociale medier i både Danmark og Tyskland. Og i løbet af de næste tre år er det målet at opbygge databaser, der kan give os langt mere præcise svar på, hvor stort problemet med hadetale rettet mod folk med forskellig national, etnisk eller religiøs baggrund er på sociale medier? Og hvilke former for hadetale, der er mest udbredte i Danmark og i Tyskland og på tværs.

 

 

- Vi har valgt at undersøge hadetale både i Danmark og Tyskland, fordi der rent sprogligt er nogle fællestræk på tværs af landegrænserne, mens man håndterer hadetale meget forskelligt i de to lande. I Tyskland er der langt større følsomhed over for den slags af historiske grunde, siger professor mso Sharon Millar om den sammenlignende undersøgelse.

 

Find balancen

Udover kortlægning vil projektet - der for nylig modtog 3,5 mio. kr. i støtte fra Velux Fonden – også undersøge, hvad forskellige befolkningsgrupper opfatter som acceptabelt og ikke acceptabelt online-sprogbrug på dansk og tysk, både eksperimentelt og gennem interviews og spørgeskemaer.

 

- Vores projekt kommer ikke til at kunne besvare alle spørgsmål om hadetale, men vi kommer til at kunne bidrage til debatten med noget reel viden om, hvad der egentlig foregår. Nu er tendensen, at man løfter pegefingeren overfor hadetale, men man er nødt til at forstå, hvorfor nogle folk mener det er ok, for bedre at kunne tackle problemet. Det er vigtigt at finde balancen på et område, hvor der er meget fokus, og det har konsekvenser for ytringsfriheden, både hvis man gør for meget og for lidt, forklarer professor mso Sharon Millar om projektet.

 

Snyder software

Holdet bag Velux-projektet har på det seneste været involveret i EU-projektet C.O.N.T.A.C.T og undersøgt racistiske og homofobiske kommentarer i danske online-medier. Ud fra de erfaringer forventer man med den nye kortlægning af hadetale på sociale medier at finde langt flere eksempler på indirekte hadetale end deciderede skældsord.

 

Og det er helt centralt at blive klogere på disse både direkte og indirekte sproglige mekanismer, forklarer forskningsleder Sharon Millar:

- Mange har klare strategier for at snyde softwaren, der skal slette hadetale online. De laver mellemrum i ordene, skriver mslr i stedet for muslimer, eller bruger ironi, retoriske spørgsmål eller hyperlinks i stedet for eksplicitte skældsord. De sprogligt indirekte mekanismer er en kæmpe udfordring for bl.a. sociale medier, som har stort fokus på at bruge kunstig intelligens til at opspore upassende ord og slette dem, men det er jo ikke godt nok, hvis folk kommunikerer mere indirekte, siger Sharon Millar.

 

Hun forventer, at projektets resultater i løbet af de næste år vil kunne løfte vidensniveauet omkring hadetale bl.a. hos politiet, social media-virksomhed og skoler.