Skip to main content
Fokus: Forplantning

Lave fødselstal skaber altid krisestemning i Danmark

Hvis der er noget, der kan føre til politisk debat og reformer af samfundet, er det faldende fødselstal. Gennem det 20. århundrede har befolkningskriser bidraget til at skabe grundlaget for velfærdsstaten. Men staten har også blandet sig i, hvem der kunne blive forældre. Interview med adjunkt Cecilie Bjerre.

Af Katrine Friisberg, , 23-05-2024

Nybagte forældre får besøg af sundhedsplejersken, og nogle år senere vinker  de farvel til lille Anna i børnehaven. Blandt andet sundhedsplejerske og børnehaver er  følger af  initiativer, der blev formet i kølvandet på en befolkningskrise.

Lave fødselstal har bekymret politikere og andre samfundsbevidste borgere gennem hele det 20. århundrede, fortæller historiker og adjunkt ved Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber, Cecilie Bjerre. Hun forsker i det 20. århundredes velfærdshistorie og kommer her med nogle nedslag i historien om, hvordan den danske stat har forsøgt at påvirke fødselstallene.

Befolkningskrise i 1930’erne

I 1930’erne var der så stor opmærksomhed på det, man kaldte befolkningskrisen, at politikerne nedsatte en befolkningskommission.

- Kommissionen skulle undersøge børnehaver og andre tiltag, som kunne gøre livet nemmere og mere attraktivt for børnefamilierne. Det var nyt, at der kom mere fokus på en forebyggende og aktiv socialpolitik, fortæller Cecilie Bjerre.

Kommissionen fremlagde en række forslag til at gøre livet nemmere for børnefamilier. Tankerne i kommissionen byggede især på det svenske par Gunnar og Alva Myrdals bog fra 1934 Krise i befolkningsspørgsmålet.

- Den bliver oversat til dansk allerede i 1935 og får ret stor betydning. Blandt andet advarede forfatterne om, at samfundets urcelle, altså familien, var ved at falde fuldstændig fra hinanden, siger Cecilie Bjerre.

Nybrud i familiepolitikken

Bogen skabte et nybrud i familiepolitikken på det tidspunkt, hvor den dominerende diskurs i offentligheden var, at befolkningskrisen skyldtes individualistiske eller egoistiske grunde. Ægteparret gjorde op med den tankegang og understregede, at det ikke kunne nytte noget at moralisere over, at folk ikke fik nok børn. De argumenterede for, at staten blev nødt til at gøre noget aktivt for at støtte børnefamilierne, forklarer Cecilie Bjerre.

Hele pointen med deres bog var, at staten måtte på banen. At vi ikke kunne overlade ansvaret for befolkningsudviklingen til den enkelte familie. Det var virkelig nye tanker på det tidspunkt, understreger Cecilie Bjerre.

Helt konkret førte bogen og befolkningskommissionen bl.a. til en forsøgsordning med sundhedsplejerske. Men derudover havde staten på det tidspunkt ikke råd til store velfærdsinvesteringer.

Hele pointen med deres bog var, at staten måtte på banen. At vi ikke kunne overlade ansvaret for befolkningsudviklingen til den enkelte familie. Det var virkelig nye tanker på det tidspunkt.

Cecilie Bjerre, adjunkt

Staten blander sig i hvem, der skal være forældre

I takt med, at staten satte gang i stadigt flere tiltag, som skulle forbedre forhold for børnefamilier, kom der større fokus på at regulere, hvem der kunne få børn.

- Det var jo ikke alle mennesker, som staten mente skulle afhjælpe befolkningskrisen, fortæller Cecilie Bjerre.

I begyndelsen af 1880’erne bredte den eugeniske videnskab sig, altså ideen om, at det var et politisk anliggende at kontrollere fordelingen af arvemateriale i befolkningen.

- I 1900-tallet fik den en større politisk gennemslagskraft med den danske socialdemokrat K.K. Steincke. Han udgav i 1920 bogen Fremtidens Forsørgelsesvæsen, hvor han brugte de eugeniske tanker og idéer om, hvordan man skulle føre sin politik ved brug af de redskaber, fortæller Cecilie Bjerre.

Velfærdsstatens gennembrud

I 1960’erne oplevede Danmark for alvor økonomisk fremgang. Det førte til, at mange nye velfærdsinvesteringer blev gennemført. Blandt andet vuggestuer og børnehaver for andre end enlige mødre blev i stadig højere grad udbredt til hele landet. Tiltagene for at forbedre forholdene for børnefamilier fortsatte op gennem hele det 20. århundrede.

- Over tid kan man pege på flere og flere velfærdstiltag, som gjorde det mere attraktivt for kvinder både at arbejde og få børn - et eksempel er udvidet barsel. Men det tager sin begyndelse i 1930’erne, hvor familien bliver fokuspunktet for velfærdsstaten, forklarer hun. 

I fattigfirserne var der ligeledes stor opmærksomhed på de manglende børnefødsler, hvor 1983 satte bundrekord med kun 50.822 levendefødte børn, hvilket var næsten 7000 færre børn, end der blev født i 2023. I 1980’erne blev barselsorloven udvidet, ligesom fædre i 1986 fik bedre rettigheder i forhold til børn født uden for ægteskabet.

De såkaldte ’uægte’ børn risikerede at være en byrde for statskassen, hvis der ikke blev fundet en far til at betale for barnets underhold.

Cecilie Bjerre, adjunkt

Børn født uden for ægteskab

På samme måde blev det en vigtig prioritet for staten at opspore fædre til børn født uden for ægteskabet.

-De såkaldte ’uægte’ børn risikerede at være en byrde for statskassen, hvis der ikke blev fundet en far til at betale for barnets underhold, forklarer Cecilie Bjerre.

Mødrehjælpen blev en del af den danske stats bestræbelser på at kontrollere samfundets reproduktion, da den blev en statslig institution i 1939. Mødrehjælpen hjalp ugifte kvinder, kunne give adgang til abort og hjalp med adoptioner. En kerneopgave var at gøre livet nemmere for den ugifte mor, og det arbejde inkluderede hjælp til at få barnefaren til at betale.

I 1937 blev omkring hvert tiende barn født uden for ægteskab. Ved udgangen af 1970’erne var det hvert tredje barn, og i dag er det mere end halvdelen.Definitionen af, hvad der udgør en familie, er blevet stærkt udvidet siden 1930’ernes befolkningskrise. Nye reproduktive teknologier har været med til at udvide paletten og tilgængeligheden for nye familier til at få børn.

- Året 2007 står som en milepæl i dansk fertilitetshistorie, da enlige kvinder og lesbiske par fik adgang til fertilitetsbehandling i det offentlige, siger Cecilie Bjerre.

Man kan ikke løbe fra sit ansvar

I 1942 lavede Carl Th. Dreyer en kortfilm om Mødrehjælpen. I den viser han blandt andet, hvordan den gravide ugifte Erna bliver udspurgt om barnefaren, og hun udbryder: ’Ham! Jamen, jeg vil da ikke have ham, sådan som han har været imod mig.’

Lidt senere sidder barnefaderen på Mødrehjælpens kontor, og speakeren proklamerer: ’Han har også lidt at lave. Man kan ikke sådan uden videre løbe fra sit ansvar.’ Imens underskriver manden en attest og finder pungen frem. 

Se Carl Th. Dreyers kortfilm Mødrehjælpen fra 1942. 

Små årgange udgør stadig en trussel

Feltet bliver ved med at rykke sig, senest da statsminister Mette Frederiksen i sin nytårstale i 2024 lovede gratis hjælp til andet barn i fertilitetsbehandling.

- Faldende fødselstal bliver fortsat set som en trussel mod den bestående samfundsmodel og velfærdsstaten - som i 1930’erne. Men vilkårene for og indretningen af børnefamilier har gennemgået markante forandringer, siger Cecilie Bjerre.

Love om abort og sterilisation i det 20. århundrede

  • Lov om Adgang til Sterilisation, 1. juni 1929: Danmark indførte som det første land i Europa en tidsbegrænset forsøgslov, der gav åbnede mulighed for frivilligt ”Indgreb i Kønsorganerne” for anstaltsanbragte ”psykisk abnorme”, hvis det blev set som vigtigt for samfundet og til gavn for personen selv.

  • Lov om Foranstaltninger vedrørende aandssvage, 16. maj 1934: Også kaldt Tvangssterilisationsloven. Formålet var at indføre en mere effektiv lov, der lettede adgang til sterilisation, også med tvang.

  • Lov om Foranstaltninger i Anledning af Svangerskab, 18. maj 1937: Adgang til abort for kvinder i tilfælde af sygdom, voldtægt eller blodskam, men også ved muligheden for arvelig belastning eller ved social indikation, fx at kvinden havde økonomiske eller sociale problemer. Sygdomme dækkede over ”Sindssygdom, Aandssvaghed, andre svære mentale Forstyrrelser, Epilepsi eller alvorlig og uhelbredelig legemlig Sygdom.”

  • Lov om foranstaltninger i anledning af svangerskab m.v., 23. juni 1956: Den gravide kvindes helbred kunne også tages med i vurderingen af, hvorvidt hun var berettiget til at få en abort.

  • Abortloven ǀ Lov om svangerskabsafbrydelse, 13. juni 1973: Kvinder fik ret til fri abort indtil udgangen af 12. svangerskabsuge.

Mød forskeren

Cecilie Bjerre er ph.d. og adjunkt ved Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber. Hun forsker i det 20. århundredes velfærdsstatshistorie, særligt i faderskab gennem projektet Paternity in Denmark, 1900 – 2000, som er finansieret af Inge Lehmann-programmet gennem Danmarks Frie Forskningsfond.

Kontakt

Redaktionen afsluttet: 23.05.2024