Skip to main content

Psykologi og samfund: Åbne foredrag på SDU i Esbjerg

Campus Esbjerg og Institut for Psykologi byder velkommen til at en ny foredragsrække om psykologiens rolle i samfundet. Over tre aftener i 2026 sættes der fokus på menneskers trivsel, adfærd og mentale sundhed – og SDU inviterer nu både studerende, fagfolk og alle med interesse i emnet til at være med. 

Foredragene holdes af førende forskere og praktikere og giver indblik i aktuelle emner og centrale temaer fra psykologien – fra trivsel og kreativitet til ensomhed, sårbarhed og familieliv. 

Foredragene markerer starten på et nyt akademisk miljø i Esbjerg og er samtidig en enestående mulighed for at komme tæt på psykologien som videnskab og praksis. Vi håber, at vi gennem aktiviteter som disse kan skabe en tættere forbindelse mellem os på SDU og instituttet samt de studerende, borgerne og erhvervslivet.

Foredragene er åbne for alle og støttet af Esbjerg Seminariums Uddannelsesfond.

Vi glæder os til at se jer på SDU Esbjerg!


Foredrag 1 - Lene Tanggaard: Kreativitet - en ny tilgang

Professor i psykologi ved Aalborg Universitet, Lene Tanggaard, er en af Danmarks mest markante stemmer inden for trivsel, kreativitet og læring. Hun er kendt for sin evne til at bygge bro mellem forskning og praksis og for at gøre komplekse emner nærværende og forståelige.
I foredraget udfordrer Lene traditionelle opfattelser af kreativitet og foreslår et alternativt blik på, hvordan kreative processer kan forstås. I stedet for at fokusere på individet, hjernen og kognitive evner, retter hun opmærksomheden mod det kropslige, det sociale og det materielle – fx håndværk, rytme, frygt og uorden.
Gennem dette perspektiv argumenterer Lene for, at kreativitet er noget, der sker i relationer og i praksis – og ikke kun i hovedet på det enkelte menneske. Foredraget bygger på forskning i samarbejde med både internationale kolleger og praktikere fra forskellige fagområder.

Tidspunkt: Tirsdag d. 3. marts 2026 kl. 19-21
Tilmelding: tilmeld dig foredrag 1

Foredrag 2 - Mathias Lasgaard: Unge og ensomhed (i samarbejde med Husrum og Erling Petersson)

Professor Mathias Lasgaard sætter i dette foredrag fokus på unges ensomhed. Med afsæt i aktuel forskning belyser oplægget både risikofaktorer, konsekvenser og mulige veje til handling. Efterfølgende deler en ung sin historie med ensomhed og frivilligorganisationen Husrum præsenterer deres indsats til målgruppen. Foredraget efterfølges af en paneldebat, hvor Mathias, den unge, Husrum samt tidligere gymnasierektor og lokal ildsjæl, Erling Petersson, vil belyse emnet fra forskellige vinkler ud fra jeres spørgsmål. Debatten faciliteres af vores adjunkt, Julie Christiansen, og lægger op til refleksion og dialog om, hvordan vi i fællesskab kan styrke unges sociale trivsel og fællesskaber.

Tidspunkt: Tirsdag d. 14. april 2026 kl. 19-21
Tilmelding: tilmeld dig foredrag 2

Foredrag 3 - Riikka Pauliina Svane: Familien som system - om systemisk arbejde omkring sårbare familier (i samarbejde med Medvind i Østerbyen)

I dette foredrag vil adjunkt, Riikka Pauliina Svane, sætte fokus på, hvad sårbarhed betyder i den danske kontekst, og hvordan det påvirker børns udvikling og trivsel. Gennem foredraget vil Riikka bl.a. belyse og diskutere, hvilke tiltag, der kan være effektive i forhold til at forbedre sårbare børn og deres familiers trivsel gennem systemisk forandring. Foredraget afholdes i samarbejde med Medvind i Østerbyen, som i samarbejde med Lauritzen Fonden og Esbjerg Kommune arbejder for at styrke den sociale mobilitet i Østerbyen i Esbjerg.

Tidspunkt: Tirsdag d. 26. maj 2026 kl. 19-21
Tilmelding: tilmeld dig foredrag 3

Praktisk info:

  • Alle foredrag foregår i lokalet ’Rundetårn’ på SDU i Esbjerg fra kl. 19-21.
  • Fra kl. 18-19 er det mulighed for at møde studerende fra psykologiuddannelsen, få en rundvisning og stille spørgsmål om studielivet.
  • Adresse: SDU Esbjerg, Degnevej 14, 6705 Esbjerg Ø.
  • Pris: GRATIS – tilmelding nødvendig.

 

 

 

Institut for Psykologi Syddansk Universitet

  • Campusvej 55
  • Odense M - DK-5230

Sidst opdateret: 28.01.2026