Projekters Komplekse Præmisser (Efteråret 2015)
Projektet har været et kvalitativt studie over, hvilke komplekse faktorer der influerer processer i - og ultimativt resultatet af - projektarbejde. Projektet er blevet udført i samarbejde med Odense Kommune og omfattede en undersøgelse af deltageres erfaringer i både byggetekniske og udviklingsorienterede projekter for at give en komplimenterende analyse.
Fokus blev på tre subfænomener, som med empirisk og teoretisk grundlag belyste kompleksitet i projektarbejdet. De tre var Tid, Magtrelationer og Kommunikation. Det teoretiske udgangspunkt var i Ralph Staceys kompleksitetsteori Complex Responsive Processes, hvor et interaktionsbaseret implikationsmønster blev fremvist. Det førte til en kritisk vinkel på eksisterende projektteori, som enten følger en styrende normativ tradition eller forsøger at løse kompleksitet gennem yderligere kontrol eller systematik. En fremgang som projektet fremhæver, hverken er mulig eller ønskværdig.
Resultatet blev en klarlæggelse af projektarbejde som fundamentalt komplekst. Kompleksitet er dermed en dimension, der ligger definerende indlejret i projektarbejde – og skal derfor ikke kun medtænkes i store projekter. Dette er blevet præsenteret under tankesættet Det Kompleks-tematiske Projekt, som er en kompleksitetsanerkendende tilgang, der bygger på en kreativ/innovativ interaktionsbaseret tilgang til projektarbejde. Tankesættet ligger sig op af projektteoriens ’soft-paradigm’, som vægter menneskelig interaktion og erfaring som bærende for succesfuld eksekvering af projekter.
Tidforståelse og tidsopfattelser i organisationelt arbejde (Foråret 2016)
Projektet er blot i sin spæde begyndelse, men relevansen for undersøgelsesfeltet er allerede fastsat. Mennesker og organisationer orkestrerer deres liv efter tid. Tidsstudier har været en del af mange videnskabelige discipliner i århundreder, men fortrinsvis i den filosofiske tradition og i teoretisk fysik. Der findes i de sidste 30 år eksempler på sociologiske, psykologiske og organisationelle studier i tid.
Dette projekt er et teoretisk studie af organisationsfokuserede tidsstudier kombineret med de mere etablerede videnskabelige discipliner med henblik på at udføre en kritisk tværdisciplinær analyse af disse. Dette gøres for at belyse fænomenet Tid i et organisationelt perspektiv på mest nuancerede vis. De fleste organisationer har et aktivt forhold til den målelige dimension af tid, hvor man systematisk planlægger arbejdsdagen gennem uret og kalenderen, mens andre organisationer aktivt har valgt at bløde op for dette. Mennesket er dermed biologisk, psykologisk og socialt bliver afhængigt af tid. Timing, tidssystematisering og tid i forhold til aktion og arbejde bliver derfor essentielle komponenter i forståelsen af succes og fiasko i organisationer.
Ved at give organisationsteorien et mere holistisk videnskabelig profil i forhold til tid er det tesen, at man kan åbne op for en række pragmatiske handlemuligheder. Det være sig eksempelvis gennem en prioritering af tid, som ikke altid styret faktor, der skabes efter en maskinel indretning via uret. Dette vil kunne skabe aktioner, hvor kvalitet er drivkraft, og dermed skabe en forståelse for en ledelsesfremgang, der kan komme mange organisationer til gode.