Skip to main content
DA / EN
TEMA: TAL2020

Nyhedsbrev December 2020: Verdensmål på TAL-Konferencen 2020

SDU Universitetspædagogik afholdt den 3. november for ottende gang den årlige Teaching for Active Learning konference. Konferencen tager altid udgangspunkt i SDUs bærende principper for aktiv læring og aktiverende undervisning, og i år var hovedtemaet ’verdensmålene i undervisning’. Læs mere i denne måneds nyhedsbrev om, hvordan du kan blive inspireret af konferencens tema og indhold til at integrere verdensmålene i din egen undervisning.

Selve TAL20-konferencen blev afholdt online den 3. november. Deltagerne var studerende, undervisere, undervisningsudviklere og andre med interesse for universitetspædagogisk udvikling. Konferencen gav deltagerne mulighed for på den ene side at fortælle om deres egne erfaringer og eksempler på aktiverende undervisning og verdensmål i undervisningen – samt på den anden side at blive inspireret af andre konferencedeltageres eksempler.

Konferencens særlige fokus

Konferencens tema, verdensmål i undervisning, er relateret til SDUs ønske om at arbejde med FNs 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Hvordan ser det ud i undervisningslokalet? Hvordan kan vi planlægge, afholde og evaluere undervisning ikke kun om verdensmålene, men også i og med verdensmålene? På konferencen blev der præsenteret undervisningseksempler, der både viste hvordan verdensmålene kunne integreres i undervisningen og hvordan det havde en effekt på studerendes engagement og læring.

Konferencen havde i år ikke kun en keynote, men et helt keynote panel: Janne Liburd fra Institut for Design og Kommunikation, Lykke Ricard og Sofie Hybel fra Institut for Teknologi og Innovation, Maria Elo og Brandon Beach fra Institut for Marketing og Management og Sara Egemose fra Institut for Biologi gav os fire interessante eksempler på, hvordan de inddrog og arbejdede med verdensmål i deres undervisning. Panelets præsentationer samt den efterfølgende diskussion med konferencedeltagere blev optaget og kan (gen)ses via dette link.

Undervisningseksempler

Til højre finder du to eksempler fra TAL20 på måder, hvorpå verdensmålene er blevet tænkt ind i undervisning her på SDU. Det tredje eksempel er også fra TAL20, men handler om en måde at aktivere de studerende i COVID-19-bestemt onlineundervisning. Hvis du er nysgerrig på de mange andre gode eksempler på aktiverende (verdensmåls)undervisning, der blev præsenteret på konferencen, kan du læse mere i konferencens book of abstract.

Interesseret i mere erfaringsudveksling om verdensmål i undervisning?

Vi arbejder på at oprette et netværk for alle med interesse i undervisning med, i og om verdensmålene. Er du interesseret, så kontakt gerne Rie Troelsen.

Det gode eksempel - Sustainable Materials in Product Creation

Lykke Margot Ricard og Sofie Bach Hybel fortæller om deres erfaringer med kurset Sustainable Materials in Product Creation, og hvordan de har arbejdet med FN's verdensmål i kurset.

Læs artiklen

Det gode eksempel - Studierejsen

Jesper Piihl og Tine Lynfort Jensen fortæller om Studie-rejsen, der arbejder med, hvordan man giver de studerende en række vigtige personlige og karrierere-mæssige kompetencer med i bagagen.

Læs artiklen

Det gode eksempel - Lab@Home

Alexander Treusch fortæller om Lab@Home, som er en metode til at gennemføre praktisk laboratorieundervisning under de svære omstændigheder, som COVID-19 har medført.

Læs artiklen

Redaktionen afsluttet: 02.12.2020