Ny viden om autisme og hjernen
Ved at kombinere tre forskellige hjerneskanninger har forskere fået ny indsigt i de biologiske mekanismer forbundet med autisme. Resultaterne peger på, at dopaminsystemet kan spille en vigtig rolle i autisme.
Hvordan kommer autisme til udtryk i hjernen? Det spørgsmål har forskere fra Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital undersøgt i et nyt studie med 60 voksne deltagere.
For første gang har de kombineret tre avancerede hjerneskanningsteknikker, så de samtidig kunne undersøge hjernens dopaminsystem, energiforbrug og kommunikation mellem hjerneområder.
Resultaterne giver et mere nuanceret billede af de biologiske mekanismer forbundet med autisme. Studiet fandt et højere antal dopamin D2-receptorer hos autistiske personer end hos neurotypiske personer, hvilket peger på, at dopaminsystemet kan spille en vigtig rolle i autisme.
Mød forskeren
Laust Vind Knudsen er postdoc ved Forskningsenhed for Psykiatri, Klinisk Institut.
Hvad er dopamin?
Dopamin er et signalstof, som nerveceller bruger til at sende beskeder til hinanden. Det spiller blandt andet en rolle for motivation, læring, bevægelse og belønning.
For at dopamin kan virke, skal det binde sig til særlige modtagere på nervecellerne, som kaldes receptorer. En af dem er D2-receptoren, som forskerne undersøgte i dette studie.
D2-receptoren er en vigtig del af dopaminsystemet og har tidligere været sat i forbindelse med blandt andet ADHD og andre neurologiske og psykiatriske tilstande.
De eneste FDA-godkendte medikamenter relateret til autisme påvirker specifikt dopamin-D2-receptoren, og derfor var det relevant, at denne blev undersøgt i studiet. Disse dopamin-D2-medikamenter bruges til at lindre aggression og irritation blandt autistiske børn.
Tre hjerneskanninger gav et nyt billede
Tidligere forskning i autisme har primært fokuseret på, hvordan forskellige hjerneregioner kommunikerer med hinanden, mens kun et mindre antal studier har undersøgt hjernens signalstoffer eller energiforbrug.
Da hjernens signalstoffer er med til at regulere kommunikationen mellem hjernens forskellige regioner, er det vigtigt at forstå eventuelle forskelle i disse signalstoffer for bedre at kunne forklare, hvorfor kommunikationen mellem bestemte hjerneområder kan være anderledes hos autistiske personer end hos neurotypiske personer.
Hvad er neurotypisk/neurodivergent?
Neurotypisk er en betegnelse for personer, hvis neurologiske udvikling og funktion ligger inden for det, der betragtes som typisk i befolkningen.
Neurodivergent er en betegnelse for personer, hvis neurologiske udvikling eller funktion adskiller sig fra det typiske. Begrebet omfatter blandt andet autisme, ADHD, dysleksi og andre former for neurologisk variation.
Ved for første gang at samle alle disse perspektiver i én undersøgelse kunne forskerne se sammenhænge, som ikke tidligere har været beskrevet.
- Vores studie er det første til at undersøge signalstoffet dopamin, hjernens energiforbrug og kommunikationen mellem hjerneregioner i samme undersøgelse. Det giver os en mere nuanceret forståelse af de biologiske mekanismer, som er forbundet med autisme, siger Laust Vind Knudsen, postdoc ved Forskningsenhed for psykiatri, Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet.
Han er førsteforfatter på studiet, som blandt andet viste, at bestemte dybe områder af hjernen hos autistiske personer både havde et højere energiforbrug og flere receptorer for signalstoffet dopamin end hos neurotypiske deltagere.
Tre spørgsmål til forskerne om studiet
Hvad undersøger I i studiet?
Vi undersøger, hvordan autisme kommer til udtryk i hjernens dopaminsystem, energiforbrug og kommunikation mellem hjerneområder. Tidligere studier har typisk undersøgt disse forhold hver for sig.
Ved at kombinere tre forskellige hjerneskanninger kan vi undersøge alle tre dele samtidig og få et mere samlet billede af, hvordan forskellige neurobiologiske mekanismer i hjernen hænger sammen.
Hvad er det vigtigste fund?
Vi fandt, at autistiske personer i gennemsnit havde flere receptorer for signalstoffet dopamin og et højere energiforbrug i de samme hjerneområder.
Samtidig så vi, at dopaminsystemet var forbundet med kommunikationen mellem hjerneregioner på en anden måde end hos neurotypiske personer.
Hvad kan resultaterne bruges til?
Resultaterne bidrager til en bedre forståelse af den biologiske variation, der er forbundet med autisme, og peger på, at dopaminsystemet kan spille en central rolle.
Resultaterne rejser også nye spørgsmål om, hvorvidt biologiske variationer relateret til dopaminsystemet kan være med til at forklare, hvorfor autisme og ADHD så ofte optræder sammen.
Dopaminsystemet ser ud til at agere anderledes
Dopamin er et signalstof, som nogle af hjernens nerveceller bruger til at sende beskeder til hinanden. Det spiller blandt andet en rolle for motivation, læring og bevægelse.
Studiet viste, at blandt de autistiske personer i undersøgelsen var et højere antal dopaminreceptorer forbundet med et højere energiforbrug i de samme hjerneområder.
Samtidig så forskerne, at dopaminsystemet påvirkede kommunikationen mellem forskellige dele af hjernen anderledes hos autistiske deltagere end hos neurotypiske deltagere.
- Vores resultater peger på, at dopaminsystemet ikke alene adskiller sig mellem autistiske og neurotypiske personer. Resultaterne tyder også på, at dopaminsystemet påvirker kommunikationen mellem hjerneregioner forskelligt i de to grupper. Det peger på, at dopaminsystemet kan spille en mere grundlæggende rolle ved autisme, end man tidligere har været opmærksom på, siger Laust Vind Knudsen.
Ny viden om biologisk variation ved autisme
Forskerne understreger, at studiet ikke forklarer, hvorfor autisme opstår, eller kan bruges til at stille diagnoser. Til gengæld bidrager det med ny viden om den biologiske variation og de biologiske mekanismer, som er forbundet med autisme, og om samspillet mellem hjernens signalstoffer, energiforbrug og kommunikation mellem forskellige hjerneområder.
Resultaterne er også interessante, fordi mange autistiske personer desuden har en ADHD-diagnose, og fordi dopaminsystemet spiller en central rolle ved ADHD.
Overlappet mellem Autisme og ADHD
Autistiske personer har ofte en eller flere samtidige diagnoser (komorbiditeter).
Det anslås, at omkring 70 % har én komorbiditet, mens 40 % har to eller flere. En af de hyppigst forekommende komorbiditeter er ADHD.
Studier peger på, at omkring 40 % af autistiske personer også har en ADHD-diagnose.
Resultaterne rejser derfor nye spørgsmål om, hvorvidt nogle af de biologiske mekanismer knyttet til dopaminsystemet kan være fælles for autisme og ADHD og dermed bidrage til at forklare den høje forekomst af ADHD blandt autistiske personer.
- Hjerneforskning kan hjælpe os med at forstå autisme bedre, ikke for at ændre autistiske mennesker, men for at skabe større forståelse for neurodiversitet og bedre rammer i samfundet. Vores resultater åbner også for nye spørgsmål om, hvorfor autisme og ADHD så ofte optræder sammen, hvilket vi gerne vil undersøge nærmere siger Laust Vind Knudsen.
Et skridt på vejen
Studiet omfattede 60 voksne deltagere og er det første PET-studie, der specifikt er designet til også at undersøge mulige forskelle mellem autistiske mænd og kvinder.
Forskerne understreger samtidig, at der er behov for større studier for at undersøge, om resultaterne er valide og kan genskabes i andre kohorter af autistiske personer.
Om studiet
Studiet blev gennemført som en del af Laust Vind Knudsens ph.d.-projekt ved Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital med professor Tanja Maria Sheldrick-Michel som hovedvejleder og professor Manoucherh Seyedi Vafaee som bivejleder.
Metode
Studiet omfattede 60 voksne deltagere, heraf 30 autistiske og 30 neurotypiske deltagere.
Forskerne kombinerede to PET-skanninger og en funktionel MR-skanning for samtidig at undersøge hjernens dopaminsystem, energiforbrug og kommunikationen mellem forskellige hjerneområder.
Det er første gang, de tre målinger er samlet i ét studie inkluderende autistiske deltagere.
Funding
Psykiatriens forskningsfond, Region Syddanmark.
Læs studiet
European Journal of Nuclear Medicine and Molecular Imaging (2026).