70 mio. kr. til excellent klinisk forskning på SDU

5.145.420 kroner

Patienter med psykiske lidelser har ikke altid samme adgang til somatisk behandling som andre og den behandling, de modtager, er ofte af lavere kvalitet. Det er bekymrende, fordi stadig flere lever med både psykiske og fysiske helbredsproblemer. Årsagerne spænder fra strukturelle forhold i sundhedsvæsenet, der vanskeliggør forebyggelse, opsporing og behandling, til individuelle faktorer som svagt netværk, ændret kropsfornemmelse, forstyrret virkelighedsopfattelse og uhensigtsmæssig livsstil.

Vores projekt fokuserer på KOL-patienter med svær psykisk sygdom (skizofreni, bipolar lidelse og personlighedsforstyrrelser). Vi vil kortlægge de faktorer og situationer, der forværrer sygdomsforløbet og øger risikoen for uønskede helbredskonsekvenser og vi vil teste en intervention, der skal modvirke ulighed, stigmatisering og begrænset adgang til relevant behandling.

I lyset af den kommende sundhedsreform, som skal integrere psykiatrien i somatikken, er der et akut behov for en koordineret, tværfaglig indsats og for en dybere forståelse af barrierer og forbedringsmuligheder i somatisk behandling af psykisk sårbare patienter.

4.827.738 kroner

Undersøgelsen sigter mod at finde ud af, hvilke patienter der er i størst risiko for at blive afhængige af opioider efter en MOF, og hvilke sundhedsmæssige konsekvenser det kan have, som f.eks. infektioner, hospitalsindlæggelser og død.

Denne undersøgelse fokuserer på risikoen for at blive afhængig af opioider (smertestillende medicin som morfin og oxycodon) efter et stort osteoporotisk knoglebrud (MOF). MOF'er, som omfatter brud på rygsøjlen, overarm, håndled, hofte eller bækken, rammer især ældre mennesker og er en stor belastning både for sundhedsvæsenet og økonomien. I Danmark koster osteoporose og MOF'er mere end 2 milliarder euro årligt. Mange patienter med MOF oplever kroniske smerter, hvilket øger risikoen for at blive langvarige brugere af opioider. Langvarigt brug af opioider kan føre til afhængighed, infektioner, maveproblemer og i værste fald død.

Vi vil fokusere på ældre patienter, især dem over 70 år, da de er mere tilbøjelige til at udvikle afhængighed af opioider. Målet er at forbedre behandlingen af smerter og udvikle bedre retningslinjer for håndtering af opioider til patienter med MOF. Patientrepræsentanter har været involveret i planlægningen af projektet for at sikre, at det afspejler deres behov og perspektiver.

4.011.264 kroner

Børn med udviklingshandicap har behov for mere intensiv og vedvarende støtte end andre børn – en støtte, der som regel ydes af deres forældre. Et udviklingshandicap indebærer begrænsninger i intellektuel funktion samt i sociale og praktiske færdigheder, der er nødvendige for at kunne håndtere almindelige dagligdagsaktiviteter.

Den stress og de ressourcer, som forældreskabet til et barn med udviklingshandicap indebærer, kan medføre forringet fysisk og psykisk helbred samt vanskeligheder ved at deltage på arbejdsmarkedet på lige fod med andre forældre. Tidligere studier har vist, at forældre til børn med udviklingshandicap oplever højere stressniveau og lavere livskvalitet, men der findes begrænset viden om de langsigtede sundheds- og socioøkonomiske konsekvenser.

I dette projekt undersøger vi disse konsekvenser ved hjælp af data fra danske registre. Vi følger forældre til børn med udviklingshandicap og sammenligner dem med forældre til børn uden handicap for at undersøge forskelle i fysisk og mental helbred, arbejdsmarkedstilknytning og økonomi. Desuden belyser vi, om der findes særligt sårbare perioder, fx barnets overgang til voksenlivet, eller undergrupper, fx forældre til børn med sværere handicap eller forældre med lav uddannelse.

Projektet bidrager med ny indsigt i konsekvenserne af at være forældre til et barn med udviklingshandikap, og kan dermed understøtte fremtidige tiltag, der skal forbedre livsvilkårene for denne gruppe.

3.159.360 kroner

Når nye medicinske teknologier bliver introduceret, opstår der spørgsmål om, hvad der driver deres udbredelse, og hvordan de påvirker leveringen af sundhedsydelser og budgetter.

Dette projekt undersøger: 1) hvordan den nye medicinske teknologi, Wegovy, bliver taget i brug af forskellige typer af praktiserende læger, og om den påvirker andre patienters adgang til behandling, og 2) om budgetoverskridelser på grund af den øgede brug af Wegovy har skabt ulighed i forhold til patienters adgang til anden behandling.

Ved brug af unikke spørgeskema- og registerdata ser vi på, hvordan læger reagerer på disse markedsændringer. Projektet fokuserer særligt på betydningen af lægernes økonomiske og altruistiske motivationer for patientbehandlingen.

Projektet bidrager med vigtig viden om, hvorvidt nye medicinske gennembrud kan skabe ulighed i adgang til behandling, hvor effektive økonomiske sanktioner er til at ændre lægers adfærd, og hvordan forskellige motivationer påvirker lægers behandling af patienter ved markedsændringer.

3.791.678 kroner

Visse livsredende medicinske behandlinger kan medføre alvorlige bivirkninger, der påvirker kvinders fertilitet. Dette gælder behandling for cancer, visse genetiske eller autoimmune sygdomme, hvor knoglemarvstransplantation kan beskadige æggestokkene.

Æggestokkene indeholder fra fødslen de umodne æg og er centralt for kvinders reproduktion. Hvis de bliver permanent beskadiget af behandling for en underliggende sygdom, kan det føre til vanskeligheder med at komme i puberteten, nedsat evne til at opnå graviditet, eller infertilitet. Men ved at fryse æggestokvæv ned og senere genindsætte det, kan æggestokkenes hormonelle funktion og fertilitet genoprettes.

I Danmark etablerede pionerer i slutningen af 1990’erne det danske program for nedfrysning og genindsættelse af æggestokvæv, og er i dag blandt de førende lande på området både hvad angår antal patienter og udbredelse. Trods programmets udbredelse er det aldrig tidligere blevet evalueret ved brug af landsdækkende registerdata, og der er derfor et stort behov for at afklare, hvordan det går kvinderne med hensyn til deres generelle helbred, cancerrisiko, samt chancer for at opnå graviditet, og indsigt i hvordan børnene, der fødes efter mors behandling, har det.

Via de danske sundhedsregistre vil vi identificere samtlige patienter, der har fået foretaget en operation med nedfrysning samt genindsættelse af æggestokvæv, for alle kvinder i Danmark og sammenligne resultaterne med svenske registerdata for et internationalt perspektiv.

7.200.000 kroner

For de fleste er det at få børn en vigtig del af livet. Desværre oplever op til hvert sjette par infertilitet, og flere og flere søger hjælp gennem fertilitetsbehandling for at opnå graviditet. Mens fertilitetsbehandling giver håb, kan den også medføre hormonelle påvirkninger og følelsesmæssige udfordringer, som kan påvirke kvinders helbred både på kort og lang sigt.

FEMME-projektet undersøger, hvordan fertilitetsbehandling påvirker kvinders helbred inden for tre centrale områder: hjertekarsygdomme, kræft og mental sundhed. Ved hjælp af omfattende registerdata vil vi undersøge, om kvinder, der gennemgår fertilitetsbehandling, har en øget risiko for hjertekarsygdomme som blodpropper og hjerteanfald, samt om de har en højere risiko for at udvikle kræft, især hormonfølsomme kræfttyper. Derudover vil vi belyse, hvordan mental sundhed før, under og efter behandlingen påvirker kvindernes trivsel og behandlingsforløb. Vi vil bruge registerdata fra Danmark og Norge samt selvrapporterede spørgeskemaundersøgelser blandt kvinder og par i fertilitetsbehandling.

FEMME-projektet vil skabe ny viden om de kort- og langsigtede helbredseffekter af fertilitetsbehandling. Denne viden vil bidrage til bedre rådgivning og støtte, så kvinder kan træffe informerede valg om fertilitetsbehandling.

7.195.680 kroner

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er den tredje hyppigste dødsårsag i verden, og sygdommen er i hastig vækst. Patienterne er ofte præget af nedsat fysisk aktivitet, høj symptombyrde, forringet livskvalitet, og betydelig risiko for yderligere svækkelse og tidlig død.

Rehabilitering med fysisk træning udgør den nuværende guld-standard som en effektiv intervention, men der er vedvarende udfordringer med højt frafald fra programmet, delvist grundet manglende motivation for at deltage i fysisk træning. Derfor er der behov for at undersøge nye aktiviteter, så der kan skabes et mere motiverende og person-centreret rehabiliteringstilbud.

For nyligt har forskning vist, at sang og holdspil kan medføre forbedringer på fx gangdistance og livskvalitet, og er motiverende at deltage i. Der mangler dog fortsat afgørende viden om de underliggende fysiologiske mekanismer, hvilket er helt centralt for at afklare, om disse aktiviteter kan være en del af fremtidig rehabilitering. Desuden mangler der viden om, hvordan aktiviteterne virker i den virkelige verden i og efter rehabilitering.

Derfor vil vi udføre tre kliniske studier med avancerede målinger af effekterne på fysisk styrke/kondition, vejrtrækningsmekanik, lungefysiologi, åndenød, symptombyrde, og aktivitetsniveau. Derefter vil vil lave brobygning til praksis i og efter rehabilitering. Projektet udføres i et tværfagligt og-sektorielt samarbejde på tværs af flere danske regioner og kommuner, og i samarbejde med internationale forskere.

4.752.936 kroner

Blødningsforstyrrelser (abnorm uterin blødning, AUB) rammer op mod hver tredje kvinde i den fødedygtige alder og kan have store konsekvenser for deres liv – fysisk, psykisk og socialt. Hyppige, uforudsigelige eller kraftige blødninger kan føre til træthed, smerter og begrænsninger i arbejds- og hverdagslivet. Trods dette er området underbelyst i forskning og praksis, og valg af behandling foregår ofte usystematisk, da der i mange tilfælde ikke findes én behandling, der entydigt er bedre end de øvrige.

Dette projekt sætter kvindens stemme i centrum. Vi undersøger, hvordan digitale redskaber – såkaldte elektroniske patientrapporterede oplysninger (ePROs) – kan styrke fælles beslutningstagen i mødet mellem kvinden og klinikeren. Ved at teste et målrettet ePRO-værktøj til kvinder med AUB, samle eksisterende viden samt afprøve beslutningsstøtteværktøjer i praksis, vil vi styrke grundlaget for, at kvinder informeres om deres muligheder og inddrages aktivt i behandlingsvalg- og dermed reducere den ulighed, der præger adgangen til information og behandling for kvinder med AUB.

Målet er at give kvinder med AUB en mere aktiv rolle i beslutningsprocessen og dermed sikre behandling, der både bygger på faglig viden og den enkelte kvindes behov og ønsker. Projektet kan samtidig danne grundlag for, hvordan ePROs systematisk kan integreres i fælles beslutningstagen på tværs af sygdomsområder – nationalt såvel som internationalt.

4.915.105 kroner

Ifølge The Joint United Nations Programme on HIV/AIDS (UNAIDS) lever over 20 millioner kvinder verden over med hiv. Kvinder, der lever med hiv, har en markant højere risiko for hjerte-kar-sygdomme end andre kvinder, men er ofte oversete i forskningen. Denne undersøgelse har til formål at forstå, hvorfor kvinder med hiv rammes hårdere, og hvordan vi bedre kan forudsige og forebygge hjerteproblemer i denne gruppe. Vi fokuserer især på usynlige fedtophobninger omkring hjertet og i leveren – såkaldt "ektopisk fedt" – som kan være skadeligt, selv hos personer med normal vægt.

Projektet anvender avancerede scanninger, blodprøver og hormonmålinger fra over 2.000 kvinder, både med og uden hiv, for at identificere mønstre og risikofaktorer. Vi undersøger også overgangsalderens betydning og effekten af hormonbehandling, da hormonelle ændringer kan påvirke kroppens fedtfordeling og risiko for hjertesygdomme. Ved at kombinere billeddiagnostik og biomarkører med kvindernes livshistorier kan vi opnå en mere præcis vurdering af deres helbred.

Formålet er at udvikle bedre metoder til tidlig risikovurdering og forbedre behandlingen, så kvinder med hiv kan få et sundere og længere liv. Patienter vil være involveret i alle faser af projektet, og resultaterne kan danne grundlag for fremtidige retningslinjer og sundhedstilbud. Projektet udføres i samarbejde med danske og internationale eksperter og har potentiale til at gøre en forskel for kvinder med hiv – både i Danmark og globalt.

7.183.584 kroner

Færre danskere får børn, og det skyldes øget barnløshed. I Danmark er fødselsraten faldet markant, fra gennemsnitligt 1,9 børn pr. kvinde i 2008 til 1,5 børn i 2024. Samtidig oplever op mod hver femte dansker i den fertile alder problemer med at få børn, 12% af alle Danske børn er kommet til verden v.h.a. assisteret befrugtning og unge kvinder i dag ønsker færre børn end tidligere.

REPRO-DK-projektet undersøger årsagerne bag denne udvikling ved at gennemføre en stor landsdækkende undersøgelse af årsager til barnløshed. Tusindvis af mænd og kvinder vil besvare digitale spørgeskemaer om deres familieplaner, graviditetsforsøg, helbred, livsstil og meget mere. Kvinderne kan desuden frivilligt registrere deres menstruationscyklus via en mobilapp, mens mændene tilbydes en hjemmetest til vurdering af deres sædkvalitet. Informationen kombineres med data fra de danske sundheds- og befolkningsregistre, hvilket giver forskerne et unikt og detaljeret indblik i sammenhængen mellem sociale og biologiske faktorer bag ved ændringerne i barnløshed og dermed Danmarks faldene fødselstal.

REPRO-DK vil altså give vigtig viden om, hvad der påvirker fertiliteten i Danmark, så vi bedre kan støtte dem, der ønsker at få børn, og sikre, at fremtidens sundhedspolitik bygger på solid viden om fertilitet og familiers trivsel.

7.193.376 kroner

Når mennesker rammes af demens, bliver hverdagen fuld af svære etiske valg – ikke kun for dem selv, men også for de pårørende og professionelle, der støtter dem. Skal man sige sandheden, selv når det gør ondt? Hvornår bør man respektere et menneske med demens´ ønsker, fx om at køre bil, og hvornår må man tilsidesætte dem af hensyn til fx deres og andres sikkerhed? Disse spørgsmål står mange med i kommunal demenspleje – men de står ofte alene.

Det nye forskningsprojekt NEEDS skal skabe bedre etisk støtte i denne komplekse virkelighed. Projektet undersøger, hvordan plejepersonale og pårørende håndterer etiske dilemmaer i deres daglige arbejde med mennesker med demens. Gennem interviews, feltstudier og samtaler udvikles en ny forståelse af "delvis autonomi" – altså idéen om, at mennesker med demens fortsat kan have ønsker og værdier, der bør inddrages, selv når deres sygdom udvikler sig.

Målet er at udvikle en praktisk metode, som gør det lettere at tage fælles, etisk forsvarlige beslutninger i plejen – på tværs af kulturer, værdier og fagligheder. Samtidig håber forskerne, at indsatsen kan mindske den moralske stress og usikkerhed, som mange omsorgspersoner til folk med demens oplever.

Bag projektet står et forskerhold fra SDU, Aarhus University og Dublin City University, i samarbejde med Hjemmehjælpen og EU-netværket Ethics in Dementia. Projektet løber frem til 2029 og vil bl.a. munde ud i konkrete redskaber og publikationer.

5.050.565 kroner

Fysisk aktivitet (FA) har stor betydning for sundheden, især for personer med kronisk sygdom. Tre ud af fem danskere lever ikke op til WHO’s anbefalinger for FA, og mange ønsker støtte til mere bevægelse i hverdagen. Der findes veldokumenterede strategier til at fremme FA, men det er uklart, hvordan disse når ud til borgerne og tilpasses sundhedsvæsenet, civilsamfundet og hverdagslivet. Hospitalet er oplagt til at igangsætte FA indsats, da halvdelen af befolkningen årligt er i kontakt med hospitalsvæsnet og fordi mange er motiverede til forandring der. Projektets formål er at udvikle, evaluere og implementere en bæredygtig indsats for øget FA efter hospitalskontakt.

Metode: Projektet udvikles i tæt samarbejde med hospitaler, kommuner, foreninger og personer med kronisk sygdom. Frem til februar 2026 gennemføres litteraturstudier, interviews og workshops for at udvikle en målrettet indsats baseret på evidens. Fra marts 2026 iværksættes følgende fire arbejdspakker på to hospitaler i den kommende Region Østdanmark samt de omgivende kommuner og foreningsliv:

1. Via interviews og tests afdækkes målgruppens funktionsniveau og parathed til FA under og efter hospitalsophold.

2. Pilottest af FA indsats, for at sikre gennemførlighed

3. Test af indsatsens effekt, bl.a. fysisk aktivitet og livskvalitet, via lodtrækningsforsøg.

4. Evaluering af indsatsens centrale elementer og implementeringsmuligheder.

3.801.600 kroner

Teknologisk fremdrift og en aldrende befolkning betyder et stadigt stigende behov for at prioritere i sundhedsvæsenet. Vi bliver flere, der har brug for sundhedsydelser, og der kommer flere behandlinger på hylderne. Men ressourcerne skal også række. Derfor skal vi vælge de behandlinger, der er mest til gavn for samfundet.

Mere effektive behandlinger har som udgangspunkt en højere prioritet end mindre effektive behandlinger, men prioritering handler ikke kun om effekt. Det handler også om hvad behandlingen koster, hvilke patientgrupper der skal prioriteres, sygdommens alvorlighed og hvor stærk evidensen for behandlingens effekt er. Der er mange afvejninger. Skal vi stræbe efter større lighed i sundhed, eller ønsker vi blot at maksimere den samlede sundhedsgevinst?

I dette projekt spørger vi befolkningen om deres præferencer for allokering af ressource i sundhedsvæsenet. Vi anvender nye og innovative designs for at komme tættere på hvilke kriterier borgerne lægger vægt på i prioritering og deres indbyrdes afvejning. Vi benytter os of veludviklede spørgeteknikker såsom diskrete valg eksperimenter, hvor respondenter skal vælge mellem behandlinger, der har forskellige fordele og ulemper.

Ved systematisk at ændre på behandlingernes karakteristika (f.eks. effekt og målgruppe), kan vi afdække, hvad der vægter i borgerens valg. Med en evidensbaseret tilgang har projektet til formål at få borgernes meninger i spil i den offentlige beslutningstagning om prioritering i sundhedsvæsenet.

2.658.169 kroner

Patienter med diabetiske fodsår lever ofte med store smerter, angst, funktionstab og risiko for amputation og tidlig død. Traditionelt fokuserer behandlingen mest på sårets heling, mens patientens samlede behov og livskvalitet overses. Dette projekt skal undersøge, om en ny tilgang kaldet ProAktiv kan gøre en forskel. Tilgangen kombinerer sårbehandling med tidlig palliativ indsats og strukturerede samtaler med patient og pårørende om deres ønsker, bekymringer og fremtidige behov. Forskningsprojektet foregår på to danske hospitaler og inddrager både patienter, pårørende og sundhedspersonale. Målet er at skabe mere sammenhængende, værdig og meningsfuld behandling – og at gøre det muligt for personalet at tage vigtige samtaler i tide. Projektet skal danne grundlag for fremtidige retningslinjer og forbedre behandlingen af en udsat patientgruppe, der sjældent er i fokus. På længere sigt kan det føre til bedre livskvalitet for patienterne, styrket faglighed hos personalet og mere effektiv brug af sundhedsvæsenets ressourcer.