Min forskning: En ph.d. fortæller
Stine Jorstad Bugge
Projektet undersøger, hvordan vi mindsker behandlingsbyrden hos patienter med diabetes og multisygdom via tværfagligt samarbejde, og hvem disse patienter i Danmark er.
Hvad er titlen på din afhandling?
Developing and evaluating a multidisciplinary team intervention for diabetes and complex multimorbidity: Feasibility and epidemiological perspectives.
På hvilket institut og/eller i hvilken forskningsenhed har du skrevet din ph.d.?
Klinisk institut, Forskningsenheden for Steno Diabetes Center Odense.
Hvem var din hovedvejleder?
Klinisk lektor Daniel Pilsgaard Henriksen.
Hvilket spørgsmål ville du besvare med din afhandling?
Hvordan mindsker vi behandlingsbyrden hos patienter med diabetes og multisygdom via tværfagligt samarbejde, og hvem er disse patienter i Danmark?
Hvad fandt du ud af?
Jeg fandt ud af, at det i praksis er muligt at samle specialister på tværs af sygehusafdelinger og almen praksis til fælles konferencer (MDT). Her kan man med succes rydde op i komplekse medicinlister og lave samlede behandlingsplaner.
Derudover viste min kortlægning, at hjerte-kar-sygdom ofte opstår under et år efter en diabetesdiagnose.
Endelig fandt jeg ud af, at forekomsten af komplekse multisygdomme (diabetes kombineret med hjerte-, lunge- og nyresygdomme) er geografisk skævdelt i Danmark.
Hvordan gjorde du det?
Projektet bestod af tre dele. Først brugte vi en samskabelsesproces, hvor læger, patientrepræsentanter og forskere sammen udviklede den tværfaglige konference (MDT).
Dernæst testede vi modellen i praksis på et travlt hospital for at se, om det reelt lod sig gøre i en klinisk hverdag. Til sidst analyserede jeg data fra de danske sundheds- og befolkningsregistre for at kortlægge patienternes sygdomsforløb og deres geografiske fordeling i landet.
Hvordan kan din forskning bruges (i klinikken, samfundet etc.)?
I klinikken viser forskningen en konkret vej til at bryde sundhedsvæsenets "siloer" ned. Det kan lette den enorme behandlingsbyrde, der ligger på patienterne, fordi de slipper for selv at skulle agere budbringere mellem forskellige læger.
På samfundsplan giver kortlægningen af sygdomsforløb og geografi vigtig viden til beslutningstagere. De kan nu se præcis, hvor i landet det kliniske behov er størst, og de kan målrette ressourcer til det særlige "vindue" lige efter en diabetesdiagnose, hvor risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdom er højest.