Danskernes opbakning til AI i mødet med det offentlige afhænger af, hvor tit de bruger AI – og i mindre grad af deres alder

En af de opgaver, som både folketings- og kommunalpolitikerne kommer til at stå over for i løbet af den næste valgperiode, er, at skulle træffe beslutninger om regulering og implementering af AI i den offentlige sektor.

En tredjedel af danskerne vil lade en AI træffe en øjeblikkelig afgørelse om, hvorvidt de kan få tilladelse til et byggeri. Til sammenligning ville en femtedel af danskerne bruge AI til at give en diagnose og lade AI udskrive en recept til dem. Mænd er generelt mere villige end kvinder til at erstatte lægebesøg med AI. 

Resultaterne peger på, at implementering og regulering af AI i den offentlige sektor bliver en central politisk opgave i den kommende valgperiode.
Man bør altså være varsom med at implementere ’one size fits all’-løsninger for kunstig intelligens i den offentlige sektor.

Unge og gamle danskere er lige (u)villige til at bruge AI-baserede værktøjer i det offentlige

Forskerne bag rapporten kan ikke påvise klare forskelle på generationer, når det kommer til deres opbakning til AI i det offentlige. Generation Z (18-29 år) scorer lidt højere på at ville bruge personlige assistenter, men er ikke mere villige til at bruge andre typer AI-baserede værktøjer i det offentlige.
Kunstig intelligens i det offentlige møder ikke en efterspørgsel efter moderne teknologi fra de unge.

Kunstig intelligens må godt bruges som støtteværktøj, men må ikke træffe endelige beslutninger

Danskerne erklærer sig enige i, at kunstig intelligens kan være mere kompetent end mennesker til nogle opgaver – f.eks. at uddele fartbøder eller have overblik over nye behandlingsmetoder inden for lægevidenskab. Alligevel mener danskerne, at den endelige beslutning fortsat bør træffes af et menneske. Danskerne mener generelt, at det er i orden, at kunstig intelligens bruges som et støtteværktøj, men ikke til at træffe beslutninger eller afgøre sager.

Mænd er mere villige end kvinder til at erstatte et lægebesøg med kunstig intelligens

Mænd scorer særligt højt i forhold til kvinder, når det kommer til at være villig til at erstatte et læsebesøg med et AI-baseret værktøj. En femtedel af mænd (21%) svarer, at de ville bruge en funktion, hvor kunstig intelligens tildelte dem en øjeblikkelig diagnose og automatisk udskrev medicin, uden at et menneske havde været inde over beslutningen. Det samme gælder kun for 16% af kvinder.

1 ud af 5 danskere føler sig usikre på, at de kan følge med den teknologiske udvikling de næste fem år

I lyset af, at flere tjenester i det danske samfund overgår til digitale løsninger (digitalt rejsekort, udfasning af 1000-kronesedlen og nye digitale ID-tjenester fra EU), og at kunstig intelligens kun bliver mere udbredt i samfundet, har forskerne spurgt danskerne om, hvorvidt de føler sig sikre på, at de kan følge med den teknologiske udvikling de næste 5, 10 og 20 år. Næsten en femtedel (19%) af danskere svarer, at de føler sig usikre på, at de kan følge med udviklingen bare de næste fem år.

Digital Democracy Centres rapport er baseret på en spørgeundersøgelse udført af Epinion blandt 1300 danskere, repræsentativ for den danske befolkning på alder, køn og region. Den er udarbejdet af Therese Waalen Sandberg, Arjen van Dalen og Claes Holger de Vreese.