Årets underviser: Nicole F. Richter
Titlen som årets underviser 2025 går til professor Nicole F. Richter fra det Samfundsvidenskabelige Fakultet.
Nicoles undervisningsområder omfatter international business strategy, cross-cultural management og forskningsmetoder.
Hun fremmer de studerendes kritiske tænkning, engagement og faglige niveau i gennemtænkte og vellykkede undervisningsforløb. Undervisningen centrerer om de studerendes selvstændige arbejde og understøtter læringsprocesserne, således de studerende både bliver udfordrede og oplever faglig relevans og høj motivation.
De studerende beskriver Nicole som en inspirerende formidler, som skaber et trygt, inddragende og krævende læringsmiljø. Hun formår at understøtte de studerendes tiltro til mestring via opmuntring, hjælp og gode undervisningsmaterialer (f.eks. cases).
Nicole er didaktisk innovativ og yder store bidrag til undervisnings- og uddannelsesudvikling lokalt og internationalt. Hun udvikler og kvalitetssikrer sin egen undervisning systematisk med inddragelse af relevant forskningslitteratur, opdaterede cases og nye teknologiske løsninger.