KOL-patienter oplever ofte bedring
Når en patient med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) oplever akutte forværringer af sygdommen, tolkes dette ofte som en blivende problematik. Men mange patienter får det faktisk bedre igen, viser ny forskning fra SDU
Af Marianne Lie Becker, mlbecker@health.sdu.dk
Et stort problem hos KOL-patienter er, at mange oplever akutte forværringer i deres sygdom. Patienterne hoster, spytter slim og får svært ved at trække vejret. Det er en stor belastning for patienterne og forbundet med stor dødelighed.
At man oplever akutte forværringer, såkaldte eksacerbationer, er en af flere markører for, at man har svær KOL, og det betyder, at man får medicin, der blandt andet har til formål at nedbringe antallet af forværringer.
— Hypotesen er, at forværringer fører til flere forværringer. Og en patient, der oplever to eller flere forværringer på et år, bliver betragtet som mere syg og får en bestemt slags forebyggende medicin, fordi vi går ud fra, at når først patienten får disse forværringer, så vil de blive ved med at få dem, fortæller Mette Reilev, ph.d.-studerende i Forskningsenheden for Almen Praksis på Institut for Sundhedstjenesteforskning på SDU, der står bag studiet.
De syge kan blive mindre syge
— Vores studie viser imidlertid noget andet. Der er mange, der oplever eksacerbationer ét år og derefter falder tilbage til en tilstand med få eller ingen eksacerbationer. Det hele er meget mere dynamisk, end vi troede. De syge kan så at sige blive ”mindre syge”, i hvert fald målt på antallet af eksacerbationer. Det kan få stor betydning for vores forståelse af sygdommen og brugen af medicin.
Som led i sit ph.d.-projekt har hun via registre undersøgt 20.000 KOL-patienter og deres sygdomsbillede over 10 år.
Blandt patienter med to eller flere akutte forværringer ved studiets begyndelse, oplevede kun seks procent af de overlevende, at de fortsatte med at have mange forværringer hvert år i de næste fem år, mens mere end 40 procent havde få eller ingen forværringer inden for samme periode. Fra år til år oplevede halvdelen at skifte fra en tilstand med mange forværringer til kun at have én eller slet ingen forværringer i det efterfølgende år.
— Det tyder på, at patienterne ikke altid bliver dårligere og dårligere, selvom de har år med flere akutte forværringer af sygdommen.
Fokus på den brede befolkning
Mette Reilev har i sit studie benyttet registre med patienter fra hele befolkningen i modsætningen til de fleste hidtidige studier, der ser på patienter med så svær KOL, at de følges af hospitalet.
Det betyder, at resultatet er mere retvisende i forhold til de mange KOL-patienter, der følges i almen praksis og som formentlig har et væsentligt anderledes sygdomsbillede end de patienter, der følges på hospitalet.
— Det er vigtigt at tage højde for, hvad der sker i den uselekterede gruppe af patienter fra den brede befolkning, som ses i almen praksis. Formentlig bør behandlingsvejledningerne her være afgørende forskellige fra dem på hospitalerne? Vi skal bestemt ikke undervurdere, at det er meget alvorligt at have forværringer, men det er en helt ny tanke, at KOL-patienter kan opleve bedring over tid og måske endda kan få brug for mindre medicin. Det har vi brug for at undersøge nærmere.
Mød forskeren
Mette Reilev er ph.d.-studerende i forskningsenheden for almen praksis på Institut for Sundhedstjenesteforskning på SDU
Fakta om KOL
Omkring 320.000 danskere lider af KOL, men kun halvdelen ved, at de har sygdommen. KOL er en kronisk sygdom. Den kan ikke helbredes, men udvikling kan bremses. KOL findes i forskellige sværhedsgrader. Risikoen for akutte forværringer er større ved svær KOL, men patienter med mild KOL kan også opleve forværringer. Akutte forværringer opstår oftest på grund af bakterie- eller virusinfektion i luftvejene. Tilstanden behandles med medicin og i svære tilfælde hospitalsindlæggelse.