Af Marianne Lie Becker, mlbecker@health.sdu.dk
Hvorfor blev du forsker?
En stor lyst på eventyr og andre kulturer bragte mig først til Brasilien som udvekslingsstuderende, og det banede vejen til, at jeg kunne komme til Guinea-Bissau som forskningsårsstuderende. I og med, at jeg faldt pladask for landet og mine supervisorer syntes godt om mit arbejde, viste det sig at være et perfekt match, og siden har jeg ikke kigget mig tilbage.
Hvad overvejede du ellers at blive?
Jeg er jo også læge, og det bliver jeg ved med at være. Og i ny og næ savner jeg også patienterne, det må jeg sige. Hvis jeg en dag løber tør for spændende projekter (hvilket der ikke er noget der tyder på, at jeg gør lige foreløbig), så har jeg en god profession at falde tilbage på dér.
Hvilket spørgsmål vil du allerhelst finde svar på?
Et barn født af en mor, der er Calmettevaccineret ser ud til at få en markant bedre start på livet - både i Danmark og i Guinea-Bissau. Risikoen for alvorlige infektioner er markant lavere. Vi ser antydninger af, at denne effekt kan være stærkere blandt drengebørn. Men hvorfor? Vi ved at Calmette "træner" immunsystemet og "åbner op" for vores DNA på vigtige steder, der koder for immunceller og -respons. Men hvordan giver moderen dette gavnlige "setup" videre til sine børn, og hvorfor ser det ud til at effekten er stærkest for drengebørnene? Og betyder det noget, om faren er vaccineret? Jeg kan ikke vente med at komme videre med disse vigtige projekter, som både har potentialet til at ændre vores forståelse af immunologien og til at redde ufatteligt mange menneskeliv.
Hvad er det største, som er sket inden for dit felt?
Det var en stor anerkendelse for vores forskningsfelt, og jeg blev lykkelig dybt inde i maven, da Peter Aaby, som fra 1978 og frem har opbygget Bandimprojektet i Guinea-Bissau, blev anerkendt i Natures Milestones in Vaccines.
Hvordan håber du, at andre kan få gavn af din forskning?
Det er enormt konkret i mit tilfælde, for hvis vores forskningsresultater får lov til at brænde igennem på vaccinationsprogrammerne verden over, så ville vi kunne redde ubegribeligt mange børneliv hvert år.
Hvilken anden forsker beundrer du mest?
SDU’s egen Anton Pottegaard gør det virkelig godt synes jeg; han er både enormt analysestærk og en fantastisk formidler, som er åben for nye ideer og skæve hypoteser.
Hvilken anden person ville du helst være?
Det ville være rigtig fedt at være den person, der sad på den anden side af bordet hos WHO og besluttede, hvordan vi prioriterer børnevaccinerne. Så ville jeg stå for et stort udrulningsprogram til at sikre, at så mange så muligt bliver Calmettevaccineret ved fødslen.
Hvad er din største styrke og din største last?
Da jeg gik i gymnasiet fik jeg 13 i den store skriftlige opgave, hvor jeg skrev om Romerrigets fald. Jeg troede dengang, at det var, fordi jeg havde gjort min research og mit hjemmearbejde rigtig godt (og det havde jeg også), men jeg synes at kunne forstå på mine co-authors, at jeg har en særlig evne til at skrive fængende og passioneret. Og det er jo ikke dårligt, når man gerne vil holde læserne af sine videnskabelige artikler til ilden.
Min største last er nok, at jeg i hvert fald under min ph.d. havde svært ved at slippe det. Jeg har en meget forstående kone og resultatet blev jo også rigtig godt, men dem, der har deres daglige gang på Statens Institut for FolkesundhedI vil nok kunne nikke genkendende til, at jeg stort set altid var der - og sniksnak med vagterne når de gik deres aftenrunde omkring kl 18-19 var en fast rutine. Det er heldigvis blevet bedre nu synes jeg - jeg får brugt mere tid med min familie, og det er den største glæde.
Hvad laver du i fritiden?
Netop familie og venner. Og så træner jeg også et volleyballhold, når vi får lov.
I hvilket land tilbringer du helst en ferie?
I de sidste mange år har det været Guinea-Bissau, og så en kombination af ferie og arbejde. Min kone er fra Guinea-Bissau, og det er også der jeg allerhelst tager til med min familie. Jeg har dog også en baggrund med en far, der er vokset op i Brasilien, og derfor håber jeg, at det inden for et par år vil være muligt at tage min familie med derned.