Få flere gode leveår: Her er sundhedsudfordringerne, kommuner og regioner skal løse efter valget

Hvordan skal vi redde det danske sundhedsvæsen og gøre danskerne sundere og mere arbejdsdygtige?

De store spørgsmål skal kommuner og regioner få greb om de næste fire år. Og de skal gøre det sammen – særligt i de nye sundhedsråd, der er en central del af sundhedsreformen som implementeres frem mod 2027.

De politikere, der i øjeblikket arbejder hårdt på at få plads i landets kommunalbestyrelser, byråd og regionsråd, får altså masser at se til på sundhedsområdet efter valget.

Vi har spurgt sundhedsøkonom Dorte Gyrd-Hansen, professor ved Dansk Center for Sundhedsøkonomi på SDU, hvordan hun ser på kommuner og regioners muligheder for at løse sundhedsvæsenets store udfordringer de kommende år.

Hun peger på tre områder, hvor hun ser gode muligheder for, at kommuner og regioner faktisk kan lykkes med skal-opgaven om at give danskerne flere gode leveår:

De nye sundhedsråd, forebyggelse og teknologi.

Behov for bedre samarbejde om sundhed

Dorte Gyrd-Hansen knytter særligt store forhåbninger til de 17 nye sundhedsråd, der skal være drivende i den omstilling af sundhedsvæsenet, som er målet med sundhedsreformen.

- Sundhedsrådene er en glimrende mulighed for, at kommuner og regioner faktisk får en fælles strategi på sundhedsområdet. Det har man ikke haft hidtil, og det har manglet. Derfor er det en skal-opgave for de politikere, der bliver valgt ind ved kommunal- og regionsvalget, at de lykkes med den politiske organisering af sundhedsrådene, fastslår Dorte Gyrd-Hansen og uddyber:

- Det bliver meget spændende at følge, hvordan sundhedsrådene kommer til at prioritere de samlet 4,4 mia. kroner, som de råder over. Bliver der faktisk skabt de bedre sammenhænge, som sundhedsområdet har brug for. Hvad kan kommuner og regioner for eksempel sammen gøre i forhold til mennesker, som er syge og står uden for arbejdsmarkedet, men samtidig er en afgørende del af arbejdsstyrken, nu der kommer mange flere ældre i samfundet.

Fokus på forebyggelse

I den sammenhæng understreger professor Dorte Gyrd-Hansen, at særligt kommunerne i disse år har en stærk agenda om at kunne give borgerne flere gode leveår – også for at få flere på arbejdsmarkedet - og væk fra kontanthjælp og førtidspension.

I Odense Kommune har man for eksempel et mål om, at indbyggerne i 2035 skal have flere sunde leveår end landsgennemsnittet, og allerede i 2029 skal man kunne se en markant forbedring af odenseanernes mentale trivsel, fysiske aktivitet, alkoholforbrug samt rygning og brug af nikotinprodukter.

Dorte Gyrd-Hansen stod i spidsen for det ekspertråd, der i maj 2025 fremlagde anbefalinger til, hvordan Odense Kommune kommer i mål med sine høje ambitioner inden for forebyggelse.

Og hun hilser generelt prioriteringen af forebyggelse i kommunerne velkommen.

- Fokus flytter fra behandling til forebyggelse for tiden, for der er utvivlsomt brug for mere og bedre forebyggelse for at kunne løse problematikker i forhold til stigningen i kroniske sygdomme og mental sundhed. Her er det selvfølgelig afgørende, at kommunerne prioriterer forebyggelse og sundhed klogt, målrettet og har fokus på at dele viden på tværs af kommunegrænserne, siger Dorte Gyrd-Hansen.

Hvordan gør kommunerne så det?

- Det er vigtigt at tage udgangspunkt i det, vi faktisk ved virker: nemlig den strukturelle forebyggelse. Når vi designer samfundet med for eksempel rygepolitik og alkoholpolitik, så det bliver lettere at træffe de sunde valg for borgerne, ja så kan forebyggelse faktisk flytte noget. Et godt eksempel er, at Odense Kommune nu har gjort sidste skoledag alkoholfri, forklarer Dorte Gyrd-Hansen og uddyber:

- Samtidig skal vi også holde os for øje, at forebyggelse alene ikke kommer til at redde det danske sundhedsvæsen. På en masse områder kan kommunerne ikke løfte den dagsorden alene. Derfor er det så vigtigt med de nye sundhedsråd og mulighederne for at arbejde på tværs i sundhedssektoren.

Teknologi får vigtig rolle

Sundhedsøkonomen lægger samtidig heller ikke skjul på, at det også de næste fire år kommer til at handle om at prioritere på sundhedsområdet. Her kommer teknologi til at spille en vigtig rolle.

- Udover forebyggelse bliver det nødvendigt at prioritere. Både i forhold til hvilke sundhedsydelser, der tilbydes, men også i forhold til den type behandling som den enkelte patient modtager. Her kan teknologiske løsninger hjælpe med at forudsige hvilke patienter, der har behov for behandling, så vi kan målrette indsatserne.

- Og lige så vigtigt, så kan nye teknologiske løsninger også indgå i behandlingen. I fremtiden vil færre patienter komme regelmæssigt i sygehusenes ambulatorier. I stedet vil de i højere grad varetage egen behandling via telemedicinske løsninger, forudsiger Dorte Gyrd-Hansen.

Endelig understreger Dorte Gyrd-Hansen, at det er væsentligt for god patientbehandling, at sektorerne forstår at samarbejde.

- Her skal man tænke i at organisere finansieringen af patienternes behandling, så kommuner og regioner ikke har modstridende økonomiske interesser. Det er derfor vigtigt, at sundhedsrådene også tænker i, hvordan pengestrømmene skal fordeles på tværs af kommuner og regioner, og sikrer at de fælles indsatser, der mindsker behov for behandling, kommer både kommuner og regioner til gavn.