Psykologen opfordrer: Vær opmærksom på dit barns skærmtid
Psykolog og forsker i børn og skærme, Aida Bikic fra Syddansk Universitet, råder forældre til at sætte grænser for skærmtid – for barnets skyld.
Den nemme løsning i ulvetimen, når aftensmaden skal laves, selvom det trætte vuggestuebarn hiver i benet og vil have opmærksomhed. Eller når barnet allerede klokken fem lørdag morgen er klar på at stå op, og det ikke rigtig virker at sige, at det slet ikke er morgen endnu, ja, så er den meget god at have i baghånden: skærmen.
De fleste forældre giver køb på de idealer og forestillinger de havde, før de fik børn. Måske tænkte man, at ens egne børn i hvert fald aldrig skulle se Ipad før skolealderen. Men pludselig rammer hverdagen og trætheden, og Ipad’en hives frem fra skuffen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler (fra 2020) max en times skærmtid om dagen til børn mellem to og fem år.
Og nyligt publicerede internationale studier viser, at børn under to år som ser på en skærm to timer om dagen, senere i barndommen kan få problemer med hukommelse, koncentration og tilpasning.
Betydning for hjernen
Aida Bikic er psykolog, ph.d. og lektor og forsker i børn og skærme på Institut for Regional Sundhedsforskning, SDU og Børne- og Ungepsykiatrien i Region Syddanmark. Hun er ikke modstander af skærme, men opfordrer til begrænset brug.
- Der er ikke noget galt i at stikke barnet en skærm i ulvetimen, men skærmen må bare ikke komme til at fylde for meget i hverdagen, mener hun.
Mød forskeren
Aida Bikic er psykolog og lektor ved Institut for Regional Sundhedsforskning, SDU og Psykiatrien i Region Syddanmarks afdeling i Aabenraa. Hendes forskning drejer sig især om skærme og computeres betydning for børn, særligt børn med ADHD.
”Det er vigtigt i alle familier, at forældrene observerer deres børn i forbindelse med brug af skærme. At de holder øje med, hvad deres børn ser eller spiller. Og at de sætter tidsbegrænsning på.
Skærmen bliver i mange familier både et gode og et onde. Et åndehul for børn og forældre, men også kilde til frustration og konflikt. For skærmtiden slutter på et tidspunkt.
- Som forældre skal vi forberede os på den utilfredshed, der måske kommer, når vi tager skærmen fra barnet. Det er lettere sagt end gjort, men hvis vi er indstillet på det, kan konflikten ofte hurtigt overstås.
Kodeordene er at sætte sig ind i barnets følelser, rumme det og vise forståelse for, at det er svært at slukke og komme videre.
Den hurtige belønning
Det er ikke dårlig opførsel fra barnets side, når det ikke kan løsrive sig fra skærmen og protesterer imod forældrenes tegn til stop. For skærmen kan noget helt særligt.
- Skærmene belønner hele tiden. Mange spil og børneserier er lavet, så de giver belønninger igen og igen og derfor fastholder de børnenes opmærksomhed.
- I forhold til børns udvikling er det egentlig det modsatte, vi gerne vil lære deres hjerner.
Som barn skal man netop lære at udsætte belønning, vente og styre sine impulser. Blandt andet er det vigtigt at kunne for at blive parat til at gå i skole.
Alt det, barnet ikke lærer
Aida Bikic og mange andre forskere spørger sig selv, hvad skærmene gør ved børnenes hjerner- og de forsøger at finde ud af det.
Hvad gør de for eksempel ved børnenes opmærksomhed og evne til at planlægge?
- Det siger sig selv, at meget skærmtid er lig med mindre tid til andre ting. Hvis tiden bliver brugt på at se på en skærm, misser barnet vigtig læring som grovmotorik, at aflæse ansigter, ja mange fysiske, emotionelle og sociale færdigheder. Alt det får man ikke arbejdet med, når man har skærmtid.
- Jeg kan også godt være bekymret for børnenes fantasi. De får ofte det hele serveret og bliver vant til konstant underholdning.
Børn ser mere skærm end anbefalet
For øjeblikket arbejder Aida Bikic på to forskningsprojekter om skærme og børn.
I det ene studie har hun og kolleger via registre fulgt 2.500 børn fra Odense Børnekohorte og set på, hvordan mængden af skærmtid hænger sammen med psykiske problemer. Resultaterne er endnu ikke klar.
- Men noget vi kan se, som jeg godt kan fortælle nu, er, at de to-årige danske børn i undersøgelsen har et skærmforbrug noget over den ene time dagligt, som er anbefalet.
”Hvis tiden bliver brugt på at se på en skærm, misser barnet vigtig læring som grovmotorik, at aflæse ansigter, ja mange fysiske, emotionelle og sociale færdigheder. Alt det får man ikke arbejdet med, når man har skærmtid
Skærme og ADHD
I et andet projekt ser Aida Bikic på skærmforbruget hos børn med ADHD og på, hvordan forældrene kan hjælpes til at begrænse skærmtiden.
- Vi ved, at børn med ADHD ofte har svært ved at styre skærmtiden, for det er ofte en af de få aktiviteter, de kan koncentrere sig om i timevis. Forældrene giver dem ofte lov med gode intentioner, men det kan tage overhånd.
- Børn med ADHD har i det hele taget større risiko for afhængighed, da deres belønningssystem ofte er forstyrret, derfor har de et større behov for de hurtige belønninger, som skærmen byder på.
I Børne- og Ungepsykiatrien oplyser Aida Bikic og hendes kolleger forældrene om, hvad der er rimeligt i forhold til skærmene, hvordan anbefalingerne er, og hvad de selv kan gøre.
- Det er vigtigt, at vi snakker med dem om forbrug. Nogle unge står op om natten og spiller, og forældrene har brug for hjælp til at fastholde grænser.
Observer og sæt grænser
Udfordringerne for børn med ADHD vækker sikkert genklang i mange familier, også uden psykiatriske diagnoser.
- Det er vigtigt i alle familier, at forældrene observerer deres børn i forbindelse med brug af skærme. At de holder øje med, hvad deres børn ser eller spiller. Og at de sætter tidsbegrænsning på.
- For nogle børn kan blot en halv time være for meget. De bliver hurtigt overstimulerede i hjernen og irritable og konfliktsøgende, når skærmen bliver taget fra dem. Her er det nødvendigt med yderligere begrænsning.
Faste aftaler
Aida Bikic er selv forælder. Hun har en datter på 12 år og kender alt til udfordringerne med at styre skærmtiden.
- Det der virker for os, er en fast aftale om skærmtid. Jeg har sat tidsbegrænsning på min datters telefon, så den lukker ned efter halvanden times brug.
- Jeg synes, det er vigtigt at sætte ord på, hvorfor der er brug for aftaler. Og så skal man som forælder kunne holde konflikten ud og holde fast for barnets bedste, siger hun.