Skip to main content
Tour de France som drama

1. akt. Et åbent teater

Når starten går til dette års Tour de France på Nørre Farimagsgade i København, ruller rytterne samtidig ind på scenen i et mere end hundrede år gammelt episk drama. Det handler om lidelse, overmenneskelige bedrifter, djævelske fælder og fald fra tinderne. Læs hvorfor i 1. akt af Ny Videns Tour de France-føljeton med medieforsker på SDU Bo Kampmann Walther.

Af Sofie Sørensen og Susan Grønbech Kongpetsak, , 30-06-2022

"Min mission med løbet er, at det skal være så hårdt, at kun èn rytter skal gennemføre"

Så bombastisk gik starten til verdens hårdeste cykelløb i 1903, da grundlæggeren Henri Desgrange og hans avis L’Auto lagde grunden til det enorme kulturfænomen, som stadig i 2022 tiltrækker millioner af seere og tilskuere.

Aldrig havde man set noget lignende, som da 60 ryttere på tunge stålcykler med kun to gear stillede til start i et 2.428 kilometer langt cykelløb gennem Frankrig fordelt på seks etaper. Rytterne kørte dag og nat for at klare de ekstreme strabadser, og løbet blev fra første færd en kæmpe succes.

Siden da er Tour de France vokset til en af verdens helt store sportsbegivenheder, og er i dag meget mere end et cykelløb.

Et drama i fem akter

Siden sin begyndelse er løbet blevet besunget af sportsjournalister, kendte forfattere som Jørgen Leth og ikoniske teoretikere som Roland Barthes. Det hyldes som et storladent mytologisk drama. Et virkelighedens teater, hvor smerte, lidelse og heltedåd ikke bare er skuespil.

I denne Tour de France-føljeton folder vi dramaet ud i fem akter, som udkommer under dette års Tour de France.

Sammen med medieforsker på SDU Bo Kampmann Walther fordyber vi os i Tour de Frances store historiefortælling. Vi fortæller om helte og skurke, om lidelse, monstrøse bjerge og dopingfristelser. Og så stiller vi spørgsmålet: lever cykelheltene lykkeligt til deres dages ende?

Danske Tour-helte:
'Det Nye Håb'

Det har aldrig været meningen, at Tour de France har skullet kunne lade sig gøre.

Bo Kampmann Walther, Lektor

Medieforsker på SDU Bo Kampmann Walther tøver nemlig ikke med at sammenligne Tour de France med de helt store dramaer fra for eksempel Homer, Shakespeare og Holberg.

- Tour de France har altid affødt en trang til at tale i store ord og med store bogstaver. Bjerget, Ørnen, Kyllingen, siger Bo Kampmann Walther.

Den franske strukturalist Roland Barthes analyserede allerede tilbage i 1957 Tour de France som et epos i bogen ’Mytologier’. Her beskrev han løbet som værende både realistisk og utopisk og fremstillede rytterne som billeder på mytiske figurer, der kunne fortælle os noget om det at være menneske.

Vidste du...

.. at vinderen af det første løb i 1903, var skorstensfejer Maurice Garin, der i øvrigt var kendt for at spise 45 koteletter dagligt under løbet. En time efter Maurice rullede slagtersvenden Lucien Pothier ind på andenpladsen og tre dage efter kørte sidste mand i mål.

… at englænderen Chris Boardman har rekorden for verdens korteste Tour de France-deltagelse. Han måtte udgå efter et styrt 90 sekunder inde i prologen til sin første og eneste Tour i 1995.

… at en gennemsnitlig Tour de France-rytter under løbet producerer sved nok til at kunne skylle et toilet ud 20 gange i løbet af touren.

… at under en Tour de France-etape forbruger rytterne ca. 6.000 kilokalorier, det svarer til 16 cheeseburgere.

- Jo mere løbet bliver poetiseret og en del af vores kulturkanon, jo mere åbner der sig nogle nærmest platoniske idealer om det skønne, det sande og det gode. Det bliver nærmest ren ånd, siger Bo Kampmann Walther.

Dramaet i Tour de France ligger især i, at ånden vil mere end kroppen kan. For Tour de France er så ekstremt, at det i princippet er umuligt at gennemføre.

- Det har aldrig været meningen, at Tour de France har skullet kunne lade sig gøre. Rejsen gennem Frankrig er så ekstrem, at den bliver en omvendt spejling af den virkelighed, vi kender. Bare det, at nogen gør det af egen fri vilje, er jo ekstremt, forklarer Bo Kampmann Walther.

Med lidelsen malet i ansigtet

Løbets plot handler grundlæggende om at overkomme lidelsen – ja endda truslen om døden – og forløse sig selv på vejen til Paris.

- Plottet er en form for ‘overcoming’. Rytterne skal klare ekstreme strabadser, som burde ha’ en dødelig udgang, men de er så cool, at de snyder døden, siger Bo Kampmann Walther.

Egentlig var Bjarne Riis alt for tung til at køre i bjerge, derfor jublede vi ekstatisk, da han med lidelsen malet i ansigtet og benene helt syret til kørte fra alt og alle på legendariske Hautacam.

Og vi mærker - nærmest på egen krop - smerten og ensomheden, når Tour de France-ryttere går ned, mister kontakten til feltet, må kæmpe sig alene over bjergtinderne og ræse ned ad dem igen for ikke at falde for tidsgrænsen og blive smidt ud af løbet.

Designer djævelske fælder

Netop den velsmurte dramaturgi har gjort verdens hårdeste cykelløb så langtidsholdbart, understreger Bo Kampmann Walther:

- Hvis man bare tog den hurtigste asfaltvej til Nice og holdt pæn afstand, så ville Tour de France jo være fuldstændig uinteressant og uden plot. Fra løbets side er man nødt til at indlægge nogle konflikter, og det gør man ved at rejse selve landskabet og gøre dem til djævelske mekanismer, som rytterne skal overkomme.

Fra løbets side er man nødt til at indlægge nogle konflikter, og det gør man ved at rejse selve landskabet og gøre dem til djævelske mekanismer.

Bo Kampmann Walther, Lektor

I Tour de France er bjerge ikke bare bjerge, men fælder, som sætter cykelheltene på de værste prøvelser. Og løbet arbejder meget bevidst med at designe løbets dramaturgi, understreger Bo Kampmann Walther:

- Præcis som scener i film er kodet, så vi i løbet af få sekunder ved, hvor mørkets fyrste bor, og hvem helten og skurken er, så er Tour de France spækket med den slags koder. Og løbet elsker det og designer hvert år etaperne ud fra kataloget af bjerge, og hvilke konflikter de kan tilbyde.

Det virkelige drama begynder

På den måde designer Tour de France-arrangørerne et cykelløb fyldt med konflikter og et fascinerende plot, som kan gennemspilles på nye måder år efter år.

Det er derfor både Tour de France og et virkelighedsnært moderne drama, som skydes i gang i København 1. juli. Og her vil løbet – med Bo Kampmann Walthers ord – eksplodere i velcastede cykelryttere, som kan påtage sig forskellige roller i årets Tour de France.

Og først når feltet ruller ind på Champs-Elysees 24. juli, kender vi slutningen på dette års drama og ved, hvem der tog rollerne som helte og skurke. Og heltene i Tour de France. Dem kan du læse meget mere om i næste akt af Ny Videns Tour de France-føljeton ”Det hele handler om helte ”.

Mød forskeren

Bo Kampmann Walther er lektor ved Institut for Kulturvidenskaber og forsker bl.a. i de litterære og filosofiske aspekter af medier.

Kontakt