Millioner til fremragende forskningsideer på SDU

Læs mere om projektet

Læs mere om projektet

Læs mere om projektet

Læs mere om projektet

Læs mere om projektet

Organiske solceller (OPV) fik stor opmærksomhed i akademiske og industrielle samfund på grund af deres tiltalende egenskaber - let vægt, fleksibilitet, semitransparens, evne til at fungere selv indendørs, lavpris produktion med lavt CO2-fodaftryk, der ikke involverer nogen farlige eller begrænsede råstoffer. Med fremkomsten af ikke-fullerenacceptorer (NFA) med snævert båndgab er virkningsgraden af OPV steget over 19 %. Dette er dog stadig under de konventionelle silicium- og perovskit-solceller.

LuminOPV handler om at gøre organiske solceller mere effektive. Fokus er på at reducere energitab, der opstår selv i de bedst ydende, state-of-the-art organiske solceller. Ved at redesigne den molekylære struktur af ikke-fullerenacceptorerne og tilføje specielle komponenter kaldet aggregeringsinducerede emissionsenheder (AIE), vil deres ydeevne blive forbedret tæt på den maksimale teoretiske grænse.

Gennem dybtgående eksperimenter, ved hjælp af forskellige state-of-the-art mikroskopiske og spektroskopiske teknikker, vil retningslinjer for syntesen af nye molekyler blive udledt, som vil gøre disse solceller mere effektive end nogensinde før. Dette fremskridt kan have stor indflydelse på forskellige teknologier, fra indendørs PV til bærbar elektronik og bygningsintegrerede solpaneler og endda fotokatalytiske systemer.

Læs mere

Læs mere om projektet

Læs mere om projektet

Læs mere om projektet

Polaritoner er hybrider, der opstår i mødet mellem stof og lys: dele af stoffet (f.eks. dets elektroner) kobles til lys, svinger med det og skaber nye hybrider. Disse nye hybrider (polaritonerne) besidder gode egenskaber fra både lys og stof, hvilket gør dem velegnede til optiske- og kvante-teknologier, især til kommunikation og sensorer.

Polaritonernes potentiale udnyttes bedst ved at sigte efter effektiv excitation af systemet, høj koblingsstyrke, lave tab og mindst mulig størrelse. For at minimere størrelsen fokuserer nyere forskning i højere grad på Mie-excitoner, der består af lys spredt fra silicium-partikler med Mie resonans koblet med excitoner (parvis elektron-huller (dipoler) i todimensionelle (2D) materialer, der kan være blot to eller tre atomer tykke. Mie-excitoner kræver dog pga. af deres 2 dimensionelle natur et særligt fotonisk (lys) miljø for at sikre en effektiv kobling samt en høj koblingsstyrke.

Dette projekt vil teste hypotesen om, at Mie-excitoner får højere koblingsstyrke ved at excitere Mie-excitoner med hurtige elektronstråler i et elektronmikroskop. Udover at opnå højere koblingsstyrke, vil metoden også kunne give en øget forståelse for koblingsmekanismen. Opnåelse og forståelse af denne form for kobling kan potentielt have betydelig indvirkning på muligheden for miniaturisering af teknologier til optiske- og kvante-kommunikationer og -computing.

Læs mere

Læs mere om projektet

Læs mere om projektet

 Læs mere om projektet

Læs mere om projektet

Læs mere om projektet