Skip to main content
Vold i hjemmet

Vold er ikke kun at slå og blive slået

Indbyrdes vold i parforhold handler om meget mere end slag og spark. Det viser en ny undersøgelse fra Institut for Psykologi, som sætter fokus på den ukendte vold, der foregår bag hjemmets fire vægge

Af Marianne Lie Becker, mlbecker@health.sdu.dk

Hvis vi ser på beboerne på de danske krisecentre, ser det ud til, at vold i hjemmet oftest er med en mand som udøver og en kvinde som offer. Virkeligheden er dog en anden, mere kompliceret og med flere facetter.

For faktisk er indbyrdes vold den mest udbredte i nære relationer, det vil sige, at begge parter i forholdet udøver vold. Ifølge undersøgelsen udført af professor Ask Elklit og ph.d.-studerende Sarah Bøgelund Dokkedahl, begge Institut for Psykologi på SDU, udøver kvinderne endda oftere vold end mændene. Men mændene volder mere skade, både fysisk og psykisk.

-Der er fire slags vold med i vores definition af indbyrdes vold. Vold er ikke kun at slå eller sparke, som vi typisk opfatter det. Vold består af seksuel vold, fysisk vold, psykisk vold og omsorgssvigt, forklarer Ask Elklit, som har lavet undersøgelsen i samarbejde med organisationen Dialog mod Vold for regeringen.

Magtkamp fylder mere end vold
”Undersøgelse af indbyrdes vold” består af fire studier. Det ene er en kvalitativ undersøgelse, hvor forskerne har interviewet ni par, som lever i et forhold med indbyrdes vold. Det er så vidt vides første gang par i den situation deltager i interview.

-Det mest overraskende ved disse interviews er, at for parrene er det ikke volden, der fylder, når de skal fortælle om deres udfordringer. Det er i høj grad den indbyrdes magtkamp generelt, som parrene fremhæver. Og at de begge har et stort temperament, fortæller Ask Elklit.

Parrenes baggrund bekræfter, at indbyrdes vold eskalerer på grund af en kombination af en barndom med manglende intimitet og mødte behov, grænseløshed i forhold til partneren, psykisk sygdom, alkohol og dårlig kommunikation.

Dårlig dynamik i forholdet
-Når vi taler om indbyrdes vold, handler det i høj grad om dynamikker i forholdet. Store temperamenter kombineret med en lav tærskel for at føle sig krænket. Og dårlig konflikthåndtering, som mange i voldelige forhold aldrig har lært, fortæller Sarah Bøgelund Dokkedahl.

Forskernes interviews med de ni par bekræfter også andre tidligere undersøgelser, der har vist, at parter i forhold præget af vold ofte selv har været udsat for vold som børn og ofte har en psykisk diagnose.

-I syv ud af de ni par havde en eller begge parter en psykisk diagnose. Og vi ved, at tre fjerdedele af alle kvinder på krisecentre har en psykisk sygdom.

Omfanget af vold kendes ikke
Det er svært at sige, om de psykiske problemer hos mennesker i voldelige forhold er opstået på grund af forholdet eller om de er opstået tidligere. For det er kun den ekstreme vold, der kommer frem i lyset, når det er nødvendigt at søge lægehjælp eller tilkalde politiet.

-Vi har en formodning om, at der er meget mere vold i hjemmene, end vi hører om. Familier med gode ressourcer søger måske privat behandling og er ikke med i statistikkerne. Og endnu flere får nok aldrig hjælp, mener Sarah Bøgelund Dokkedahl.

Hun og Ask Elklit fortæller om et projekt fra Østjyllands Politi, hvor alle familier, som politiet kom ud til efter en voldsanmeldelse, fik tilbudt hjælp til begge parter og hvor kommunen efterfølgende blev orienteret og aktiveret.

-Det førte til en fordobling af underretninger omkring børn i de familier. Og selvom det kendte omfang af familier med vold er lille, vi kender kun til vold i omkring en procent af danske hjem, så giver det mening at gøre noget. For det går altid ud over børnene, understreger Ask Elklit.

Tidligere forskning har vist, at det at vokse op i et hjem, hvor man som barn er vidne til vold, er lige så skadeligt, som hvis man selv bliver udsat for vold. Og det har konsekvenser for skolegang og senere arbejdsliv.

Tal med de unge
Der er altså mange gode grunde til at forebygge vold ved at oplyse børn og unge bedre, mener forskerne.

-Den bedste måde at forebygge på, er ved at tale med de unge og lære dem at sætte grænser og at respektere andres grænser i intime relationer. Et af vores studier viser, at vold i forhold optræder relativt hyppigt allerede hos unge i 7. klasse, hvor de begynder at prøve de nære relationer af og får de første erfaringer. Det er vigtigt, at de allerede inden da er blevet undervist i, hvordan de skal agere overfor hinanden, mener Sarah Bøgelund Dokkedahl.

Hun bakkes op af Ask Elklit, der ser frem til den handleplan fra regeringen, som undersøgelsen gerne skulle munde ud i.

-Der er mange steder, man kan sætte ind. Forebyggelse med tidligere indsats i skolerne, mere hjælp til familierne som i projektet fra Østjyllands Politi. Og en accept af, at det hidtidige billede af manden som udøver og kvinden som offer ikke holder. Det er mere nuanceret og handler i høj grad om hele dynamikken i et forhold.

Læs undersøgelsen "Undersøgelse af indbyrdes vold" (download pdf)

Mød forskeren

Ask Elklit er professor ved Institut for Psykologi på SDU.

Kontakt

Mød forskeren

Sarah Bøgelund Dokkedahl er ph.d.-studerende på Institut for Psykologi på SDU.

Kontakt

Redaktionen afsluttet: 17.01.2018