Skip to main content
DA / EN

Sikkerhedspoliti skyggede borgerne

Muldvarper. Hemmelige agenter. Og en tæt registrering af borgerne. Det var nogle af arbejdsmetoderne, da Danmarks første sikkerhedspoliti blev oprettet, viser doktordisputats

Det er ikke kun i nyere tid, at politiet har benyttet civile agenter eller har betalt en kriminel til at lække oplysninger.

Det viser en ny doktordisputats, som arkivar og seniorforsker Karl Peder Pedersen netop har forsvaret ved Syddansk Universitet.

Ligesom det i dag fortrinsvis er i forbindelse med organiseret kriminalitet eller terrortrusler, at politiet har lov til at alliere sig med kriminelle inden for miljøet, var det også for 200 år siden et stigende trusselsbillede, der fik myndighederne til at gå nye veje.

Kongen var nervøs

– Efter Den Franske Revolution i 1789 var magthaverne rundt om i Europa optaget af, hvordan de undgik oprør i deres eget land. Det gjaldt også for vores egen Frederik 6., og frygten gik på, at der blandt borgere og officerer kunne opstå organiseret modstand mod enevælden, fortæller Karl Peder Pedersen.

Derfor var kongen interesseret i at vide, hvilke politiske stemninger der optog folket.Og det var blandt andet på den baggrund, at han i begyndelsen af 1800-tallet indførte landets første sikkerhedspoliti.

Det nye politikorps skulle også holde øje med lommetyve og andre lovovertrædere, som der blev flere af i takt med den stigende urbanisering.

Agenter arbejdede under cover

 Sammen med den politiske overvågning førte det til en ny tid, som bød på skygning og registrering af borgeres færden.

Det indebar også en strøm af hemmelige penge, som politiet betalte sine agenter med. Og som man kender det i dag, var der også kriminelle stikkere, som efterfølgende blev tilbudt ny identitet og eventuelt bopæl i udlandet.

En af de mest omtalte episoder fandt sted i 1820 og endte med optrevlingen af den såkaldte Jernringsgruppe.

Hemmelig gruppe skulle infiltreres

– Det var i en periode, hvor der havde været en del gadeoptøjer i København, og selv om de ikke var revolutionære, ville Frederik 6. og politiledelsen gerne vise handlekraft over for borgerne, siger Karl Peder Pedersen.

Den 15. august 1820 fik Frederik Julius Kaas, som var justits- og politiminister i samme person, nys om, at en hemmelig forening havde som målsætning, at kongens magt skulle begrænses til et konstitutionelt monarki.  

Som et hemmeligt tegn bar gruppens medlemmer en jernring på højre hånds pegefinger.

Leder lokket i fælde

Efter et tip kom ordensmagten på sporet af Jernringsgruppen, og agenterne koncentrerede sig hurtigt om at skygge gruppens ledelse, heriblandt teologen dr. Dampe.

Det lykkedes politiet at bygge et informationsnetværk op, som mod betaling lækkede oplysninger fra Jernringsgruppen.

En af dem, en forhenværende kaptajn, fik til opgave at lokke dr. Dampe til at skrive en kritisk tale. Kaptajnen lod Dampe tro, at han havde arrangeret et møde i Jernringsgruppen, men så snart Dampe dukkede op på et aftalt sted, kastede ordensmagten sig i stedet over ham og fandt papirerne med den kritiske tale.

Dr. Dampe blev senere idømt dødstraf, men kongen benådede ham og ændrede det til livsvarigt fængsel på Christiansø.

Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk

Se hele artiklen i Ny Viden: 

 

Redaktionen afsluttet: